Hvad dælen skal vi til Aalborg for?
Limfjordsbroen bliver lukket, når aalborgenserne går på druk. |
Da Limfjords-broen blev indviet i 1933, skete det
selvfølgelig med en stor fest og alt, hvad dertil hører af pomp, pragt og
politikere , for er der noget, de er gode til i Aalborg, så er det at feste.
Da snoren var klippet på Aalborg-siden, promenerede statsminister
Stauning og borgmester Jørgensen som de første over broen.
Undervejs hyggesnakkede de to socialdemokratiske partifæller
om begivenheden. Blandt andet skulle den bramfri Stauning på et tidspunkt have
bemærket til borgmesteren:
- Jamen, tænk Dem Jørgensen… Det er jo mageløst, at man nu
kan gå fra Aalborg til Nørresundby – hvad f….. man så skal derover for!
Jeg vil gerne gøre Staunings ord til mine – dog med omvendt
fortegn. For hvad dælen skal man egentlig til Aalborg for?
Tidligere var det landsdelens handelscentrum, hvortil alle
nordjyder valfartede, når der skulle handles ud over det almindelige. Blandt
andet husker jeg fra min barndom i Farsø, at vi hvert år ved juletid drog til
den store by for at købe julegaver.
De tider er forbi. Permanent vejarbejde, trafikomlægninger
og -begrænsninger, færre og færre parkeringspladser og højere og højere
parkeringsafgifter har gennem de seneste år gjort Midtbyen til et trafikalt
mareridt og ødelagt byens tiltrækningskraft som handelscentrum – og i dag er
det Skalborg, som er det helt store trækplaster.
Desværre er Limfjordsbroen, Vesterbro og Hasserisvej en stor
hindring for turen til de gratis p-pladser og de gode tilbud i Skalborg, når
man bor i den nordvestlige del af Nordjylland. Blandt andet fordi Limfjordsbroen
og Vesterbro bliver lukket hver gang, der er store fester og arrangementer i Midtbyen.
Det er simpelthen en uartighed at lukke landsdelens nok vigtigste trafikåre
bare på grund af druk.
Der er derfor ingen gangbare argumenter imod den såkaldt
tredje Limfjordsforbindelse over Egholm – og uden om Aalborgs ulyksaligheder.
Et ekstra tunnelrør ved den synkende tunnel i Aalborg Øst er
ingen hjælp, for det er ikke tunnelen, men hele E45-systemet, der er problemet.
Det er godt nok, hvis man skal til Aarhus eller Frederikshavn, men det dur altså
ikke, hvis man skal til Skalborg.
Et rødt-grønt mindretal af småintellektuelle drømmere er imod
en forbindelse vest om Aalborg, fordi de anser Egholm for natur. Men
kendsgerningen er, at den vestlige del af Egholm er dårlig landbrugsjord uden
særlig økonomisk eller turistmæssig værdi med en betydelig ringere bonitet end
den jord, som Aalborg Universitet og det nye supersygehus ligger på. Så her er
der intet at tabe.
Så er der beboerne i Hasseris, som er imod forbindelsen,
selv om den vil lette presset på Hasserisvej. Det forekommer uforståeligt, men
heller ikke Hasseris er særligt bevaringsværdigt i vore dage. Tidligere emmede
kvarteret af ædel portvin og nålestribet noblesse, når iværksættere og købmand
velfortjent nød deres otium. Kort sagt var det et sted, hvor man drømte om at
bo, hvis man havde råd. Men drømmen er forbi, fordi børnefamilier, grimme
trampoliner i forhaven og liderligt stønnende motionister i grimme
joggingdragter har forvandlet Hasseris til et ganske almindeligt villakvarter
uden klasse, egenart og særlig kulturhistorisk værdi.
Man kan på mange måder sige, at Aalborg rent trafikalt ligger,
som byen selv har redt. Men det er ikke rimeligt, at et rødt-grønt mindretal af
intellektuelle skal holde resten af landsdelen i skak, bare fordi de er imod
enhver form for nyt – bortset fra christianiacykler, quinoa, lactosefri mælk, økologiske
gulerødder og eksotisk streetfood.
Så stop nu diskussionen om linjeføringen og lad os stå
sammen i Nordjylland om at få bygget den nødvendige Limfjordsforbindelse nu. Så
skal der såmænd nok blive råd til både cykelstier og grønne områder i Midtbyen,
hvor der før lå et aktivt handelsmiljø.
"På kanten", Nordjyske Stiftstidende 27.oktober 2017
"På kanten", Nordjyske Stiftstidende 27.oktober 2017
Ingen kommentarer:
Send en kommentar