Staunings ord

Hvad dælen skal vi til Aalborg for?

Limfjordsbroen bliver lukket, når
aalborgenserne går på druk.

Da Limfjords-broen blev indviet i 1933, skete det selvfølgelig med en stor fest og alt, hvad dertil hører af pomp, pragt og politikere , for er der noget, de er gode til i Aalborg, så er det at feste.

Da snoren var klippet på Aalborg-siden, promenerede statsminister Stauning og borgmester Jørgensen som de første over broen.

Undervejs hyggesnakkede de to socialdemokratiske partifæller om begivenheden. Blandt andet skulle den bramfri Stauning på et tidspunkt have bemærket til borgmesteren:

- Jamen, tænk Dem Jørgensen… Det er jo mageløst, at man nu kan gå fra Aalborg til Nørresundby – hvad f….. man så skal derover for!

Jeg vil gerne gøre Staunings ord til mine – dog med omvendt fortegn. For hvad dælen skal man egentlig til Aalborg for?

Tidligere var det landsdelens handelscentrum, hvortil alle nordjyder valfartede, når der skulle handles ud over det almindelige. Blandt andet husker jeg fra min barndom i Farsø, at vi hvert år ved juletid drog til den store by for at købe julegaver.

De tider er forbi. Permanent vejarbejde, trafikomlægninger og -begrænsninger, færre og færre parkeringspladser og højere og højere parkeringsafgifter har gennem de seneste år gjort Midtbyen til et trafikalt mareridt og ødelagt byens tiltrækningskraft som handelscentrum – og i dag er det Skalborg, som er det helt store trækplaster.

Desværre er Limfjordsbroen, Vesterbro og Hasserisvej en stor hindring for turen til de gratis p-pladser og de gode tilbud i Skalborg, når man bor i den nordvestlige del af Nordjylland. Blandt andet fordi Limfjordsbroen og Vesterbro bliver lukket hver gang, der er store fester og arrangementer i Midtbyen. Det er simpelthen en uartighed at lukke landsdelens nok vigtigste trafikåre bare på grund af druk.

Der er derfor ingen gangbare argumenter imod den såkaldt tredje Limfjordsforbindelse over Egholm – og uden om Aalborgs ulyksaligheder.

Et ekstra tunnelrør ved den synkende tunnel i Aalborg Øst er ingen hjælp, for det er ikke tunnelen, men hele E45-systemet, der er problemet. Det er godt nok, hvis man skal til Aarhus eller Frederikshavn, men det dur altså ikke, hvis man skal til Skalborg.

Et rødt-grønt mindretal af småintellektuelle drømmere er imod en forbindelse vest om Aalborg, fordi de anser Egholm for natur. Men kendsgerningen er, at den vestlige del af Egholm er dårlig landbrugsjord uden særlig økonomisk eller turistmæssig værdi med en betydelig ringere bonitet end den jord, som Aalborg Universitet og det nye supersygehus ligger på. Så her er der intet at tabe.

Så er der beboerne i Hasseris, som er imod forbindelsen, selv om den vil lette presset på Hasserisvej. Det forekommer uforståeligt, men heller ikke Hasseris er særligt bevaringsværdigt i vore dage. Tidligere emmede kvarteret af ædel portvin og nålestribet noblesse, når iværksættere og købmand velfortjent nød deres otium. Kort sagt var det et sted, hvor man drømte om at bo, hvis man havde råd. Men drømmen er forbi, fordi børnefamilier, grimme trampoliner i forhaven og liderligt stønnende motionister i grimme joggingdragter har forvandlet Hasseris til et ganske almindeligt villakvarter uden klasse, egenart og særlig kulturhistorisk værdi.

Man kan på mange måder sige, at Aalborg rent trafikalt ligger, som byen selv har redt. Men det er ikke rimeligt, at et rødt-grønt mindretal af intellektuelle skal holde resten af landsdelen i skak, bare fordi de er imod enhver form for nyt – bortset fra christianiacykler, quinoa, lactosefri mælk, økologiske gulerødder og eksotisk streetfood.

Så stop nu diskussionen om linjeføringen og lad os stå sammen i Nordjylland om at få bygget den nødvendige Limfjordsforbindelse nu. Så skal der såmænd nok blive råd til både cykelstier og grønne områder i Midtbyen, hvor der før lå et aktivt handelsmiljø.

"På kanten", Nordjyske Stiftstidende 27.oktober 2017