Verdens bedste kartofler
Selv om finishen ikke er perfekt, ser et pommes Anna-tårn alligevel flot ud, når retten serveres. |
Kartoffelskiverne lægges tæt i lag akkurat som tagsten. Der krydres og pensles med smør mellem hvert lag. |
Pommes Anna er helt bestemt min favorit, når der skal laves kartofler - og jeg vil lige dele opskriften, for det er ikke så svært, men det kræver tid og i bogstaveligste forstand måske også lidt knofedt.
Læg lagene skiftevis den ene vej og den anden vej, så de ligger helt tæt. |
Det laver man ved at beregne rigeligt med kartofler og endnu mere rigeligt med smeltet smør. Kartoflerne skrælles og skives på et mandolinjern. Pas på fingrene. Der smutter nemt en negl eller to - det er det, jeg ovenfor kalder knofedt.
Kartoffelskiverne lægges omhyggeligt i et fad i tagmønster. Først den ene led, pensles så med smør, så den anden led og påny pensling samt lidt salt, peber og hvidløg og så videre.
Når alle kartoflerne er lagt i fadet, lægger man et stykke bagepapir over. |
Oven på papiret stiller man en skål til at presse kartoflerne sammen. |
Kartoffelsøjlerne eller blokkene anbringes på et stykke bagepapir i en bradepande og bages i cirka en halv time ved 200 grader, til de er gyldne på overfladen. Søjlerne løftes over på tallerkenen med en paletkniv - og er klar til anretning.
Når kartoffelmassen er kølet af og stivnet, kan man skære eller stikke portionsanretninger ud, som bages yderligere en halv time i ovnen umiddelbart inden servering. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar