lørdag den 16. januar 2016

Danica Gin

Den gode smag og smagsdommeriets overdrev...

Tre slags gin linet op til prøvesmagning.
Jeg blev begavet med en flaske gin til jul. Den glade giver var min søster - og som hun har for vane, var det en gave lidt udover det almindelige.

Det var nemlig en flaske dansk gin, der sjovt nok hedder Danica og stammer fra bryggeriet og mikrodestilleriet Braunstein i Køge.

Fredag aften efter ribbensstegen var der stemning for en gin og tonic - og hvorfor ikke tage hul på den nye flaske? For GT er sådan set mit eneste forhold til gin. Jeg er ikke sart - alle slags gin kan bruges, og med tonicvand og is som dominerende elementer er råvaren jo også nærmest ligegyldig.

Konklusionen blev, at Danica Gin skal
 drikkes rent - og ikke er egnet til Gin og Tonic.
Alligevel - nu det var en lidt speciel gin - ville jeg gå lidt mere systematisk til smageriet. Jeg fandt en flaske Bombay Sapphire og en flaske Tanqueray i barskabet. Det var dem, der stod nærmest, men et eller andet sted har jeg altså også en flaske Beefeaters. Men to slags må være nok, mente jeg, til et forsøg på komparativ analyse af den danske gin.

Grundlæggende er gin ikke andet end enebærbrændevin. Opfundet i 1600-tallet i Holland, hvor den kaldes Genever. Det er blevet forvansket til det engelske gin, som angiveligt har holdt imperiet oppe i dets højtidsstunder - og det var da også i Indien, at engelskmændene opfandt GT. For i Indien var der malaria, og tonic indeholder kinin, der modvirker malaria - så drinks med tonic var et stort hit blandt de engelske kolonister.

Herudover ved jeg, at verdens bedste gin angiveligt stammer fra Plymouth i Sydendland, at Tanqueray i Storbritannien betragtes som et lidt intellektuelt mærke i lighed med cigaretmærket King's herhjemme - og at Bombay Sapphire er et næsten nyt produkt lanceret i 1987 netop med henblik på at blive blandet i Gin og Tonic. Brandet ejes af Bacardi, der med den blå flaske har skrevet reklamehistorie - og hvem kender ikke Bombay Sapphires markante og elegante blå flaske?

Det var altså min paratviden, og nu sad jeg så i fredagsbaren med tre små glas gin foran mig og skulle prøve at formulere en eller anden mening om forskellen mellem de typer gin.

Jeg lagde ud med Tanqueray, og jeg kan ikke sige meget andet, end at den smagte af gin. Så kom turen til Bombay Sapphire - og det var en helt anden oplevelse. Næsten ubehagelig og stærk i smagen som gammeldansk, vil jeg sige. Nogle vil måske sige barbersprit, og den skarpe smag af kvan slår i hvert fald i gennem. Men det er jo egentlig indlysende nok, at når Bombay er udviklet til at spille sammen med Tonic, så skal der være mere smæk på smagen. Bombay indeholder også 11 forskellige krydderier mod Tanquerays fire - og så er der ikke kvan i Tanqueray.

Efter Bombay kom turen til Danica Gin og igen en helt anden smagsoplevelse. Nærmest intetsigende blid sammenlignet med Bombay Sapphire - og til at drikke rent uden de store problemer. Lidt feminin i det var min tanke. Danica er fremstillet på spiritus af korn, rosenkronblade, de bedste krydderier og rent, dansk kildevand. Rosenkronblade! Så jeg har nu nok ret i mine anelser om, at denne gin er feminin.

(Den var i øvrigt god nok. Jeg har tjekket Danicas hjemmeside - og det er meningen, at den skal drikkes rent for eksempel til mad.)

Så kom turen til Gin og Tonic: Normalt blander jeg det 1:3 - og det gav slet ikke mening med Danica Gin. Tonicen, der selvfølgelig er fra Schweppes, overdøvede fuldstændig gin-smagen. Så den fik en ordentlig sjat oveni - og vi var på noget, der ligner 50/50, før jeg kunne smage ginen. Det er farlige sager, for Danica Gin holder altså næsten 45 procent i alkohol.

Konklusionen på det hele er, at Danica Gin skal på bordet sammen med snapsen, næste gang vi byder på frokost - og så holder vi os til Bombay, Tanguray eller Beefeater, når vi skal have GT her i huset.

Men i øvrigt kan det være nok med al det smageri. Spiritus skal jo ikke drikkes for morskabs, men for virkningens skyld, siger den gamle viking. Og hvis man får meget gin, kan man jo bare gå i Ginseng, kan man...

Send en kommentar