mandag den 3. august 2015

Når anden er god...

Bare patter og frisk mælk

Var serie-skideren en and?
Sandheden må aldrig stå i vejen for en god historie. Det har altid været mit princip - og derfor bekymrede jeg mig ikke særligt om sandhedsværdien i historien, da jeg forleden refererede Ekstra Bladets historie om serie-skideren i Stavanger.

En af bloggens læsere, Ellen, antyder i en kommentar, at historien muligvis kan være en and og tager derfor fornuftigvis det nødvendige forbehold.

Jeg tror dog ikke, at det er en and. Dertil er Ekstra Bladets journalister alligevel for seriøse.

Ja, undskyld, jeg ved godt, at de ofte strammer historien langt ud over rimelighedens grænser, men nej - en and vil alligevel gå den professionelle ære for nær. Så jeg tror altså ikke, at det er en and.

Jeg har jo også lidt erfaringer med nordmænd - og deroppe mellem fjeldene kan alt ske. Kun de færreste kan forestille sig, hvad der ligger af grimme ting og syder bag nordmandens beherskede, rolige og kontrollerede ydre.

Den sociale kontrol er stor i Norge. Så de fleste gemmer på skjulte drifter og drømme, der så slippes løs i et øjeblik, hvor nordmanden enten tror sig ubemærket - eller bare er lidt for beruset.

I Norge overgår virkeligheden derfor ofte fantasien med adskillige meter. Jeg erindrer fortsat fra min tid på Lofoten en beretning fra Leknes, som loyalt blev refereret af Lofotpostens kriminalreporter.

To kvinder havde mødt hinanden på barselsgangen - og efter endt forløsning blev de enig om at tage en rigtig pigeaften i byen, mens de nybagte og stolte fædre passer afkommet. De to (yngre kvinder, formoder jeg) frekventerer ud på aftenen et diskotek i Leknes - og her springer proppen altså af...

Typisk norsk glattcelle. Foto: Wikipedia
For på et tidspunkt smider de bluserne og viser deres mælkefyldte bryster frem. Uheldigvis stopper festen ikke her. Nej, de begynder at overstrinte de øvrige bargæster med frisk mælk - og det faldt ikke lige i god jord. Politiet blev tilkaldt, og de to kvinder måtte overnatte i glattcellen, som detentionen så smagfuldt hedder på norsk.

Så selvfølgelig tror jeg, at det er rigtigt, når Ekstra Bladet beretter om en serie-skider i Stavanger.

Jan Møgelbjerg kommenterer også historien og mener, at udtrykket er skidegodt.

Det mente jeg også i første omgang. Men jeg er kommet i tvivl. For er det nu noget særligt? De fleste af os er jo serie-skidere. Jeg mener - jeg har i hvert fald været det stort set dagligt, siden jeg så dagens lys for godt 57 år siden. Så måske er udtrykket ikke så godt alligevel...?

1 kommentar:

Ellen sagde ...

Okay, jeg køber historien, fordi du tilsyneladende kender nordmændene ret godt.
Det er vel næsten en klassiker: Når noget er forbudt, bliver det spændende og må afprøves. Det er ikke kun børn, men også barnlige sjæle, der absolut må prøve grænser af. Ikke fordi jeg tror, at nogen har tænkt på at lave love, der forbyder mælkefyldte kvinder at dele ud af overfloden ... men sådan mere generelt set er det jo sådan det er.
Endelig har du jo ret i, at virkeligheden sagtens kan overgå selv temmelig livlige fantasier.