Lufthavn, skov og biavl
Byen eller bygden, som den betegnes, er det rene ingenting omkring en lufthavn næsten in the middle of Nowwhere, men en gang var det et stort sted.
Under anden verdenskrig og ikke mindst Koreakrigen en central skueplads for amerikanske logistikoperationer i verdensklasse, men siden 1959 en lokal lufthavn og hjemsted for Istjenesten.
I forhold til stedets storhedstid under krigene sker der absolut intet, men ikke desto mindre er lufthavnsbygden i dag stedet for megen foretagsomhed inden for turistbranchen - og så rummer Narsarsuaq også plads til Grønlands største honningproducent - biavleren Ole Guldager, som jeg var så heldig at få et interview med. Det vender vi tilbage til senere.
Narsarsuaq er også hjemstedet for det grønlandske arboret - og det er lidt af en oplevelse med noget, der ligner sammenhængende skov i det ellers træfattige Grønland.
Jeg har besøgt og endda overnattet i Narsarsuaq adskillige gange, men sjældent har vejret været så godt som denne gang - og det gav i hvert fald nogle gode fotos.
Lærketræerne gror vildt i det lune Sydgrønland. |
Narsarsuaq bød tilfældigvis på et gensyn med den sidste af de gamle og navnkundige inspektionskuttere af Agdleq-klassen. Det er Tulu¨gaq, der i 2017 skal erstattes af et nyt inspektionsfartøj af Knud Rasmussen-klassen. Tulugaq ligger ved siden af et mindre islandsk krydstogtskib - og illustrerer meget godt SAR-udfordringerne med store krydstogsskibe i de arktiske farvande. |
Ole Guldager har 25 bifamilier i det grønlandske arboret. |
The end of the road. Ren Wild-West-stemning i udkanten af Narsarsuaq. |
Kongerigets sandsynligvis mindste politistation ligger i Narsarsuaq. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar