Klassisk dansk smørrebrød
 |
| Ikke søbemad, men løvemad! Sådan en snitte med tatar, æggeblomme, kapers og peberrod kan gøre ethvert mandfolk blød i knæene. |
Det skete under temaet "giv damerne baghjul". Damerne er i denne sammenhæng laugets feminine modstykke, Ida Davidsens disciple eller smørrebrødsmøerne eller hvad de nu kalder sig - Ølandsdamer der mødes for at dyste i kreative variationer over smørrebrød.
Det var altså smørrebrød, der var på menuen. Ikke kreative og opfindsomme variationer, men de klassiske udgaver, som er værd at mindes - og værd at gensmage, mens minderne strømmer hen over ganen.
I virkeligheden var det ikke smørrebrød, men derimod snitter. Forskellen er størrelsen. Om snitter hedder det i kogebogen: ”Snitter er små, delikate smørrebrøds-stykker, der er lette at variere, og som man kan spise flere af. Derfor kan de give en mere nuanceret madoplevelse end smørrebrød i sit klassiske overflods-format.” Og det er jo hele pointen med Sildelauget: Madoplevelser!
Nu er det for så vidt ikke den helt store arbejdsopgave at lave smørrebrød. Så aftenens benspænd var, at karrysalaten, remouladen og den italienske salat skulle laves helt fra bunden - akkurat som vor mor lavede det.
Så det gik den første gode times tid med - og da vi sad ved bordet og skulle igennem seks forskellige variationer samt tilhørende øl og brændevin gik der noget længere tid med at spise. Hyggeligt som altid. Så hyggeligt at fotografen slet ikke fik billeder af finalen: Gammelost på fedtemadder med sky og rom - og selvfølgelig skyllet ned med mere rom.
Udover gammelosten stod smørrebrødssedlen på kryddersild med karrysalat, pandestegt rugmelspaneret fiskefilet med hjemmerørt remoulade, dyrlægens natmad, tatar samt rullepølse med italiensk salat.
 |
| Vi lagde fra land med kryddersild fra Hirtshals... |
 |
| Peter gik i bogstaveligste forstand til stålet! |
 |
| Dyrlægens natmad kræver både flid og omtanke... |
 |
| De stegte fiskefiletter var i trygge hænder hos et par rigtige lystfiskere. |
 |
| Dyrlægens natmad smager tossegodt, men man kan da godt undres lidt over den noget fantasifulde komposition. Løgringe og karse er i øvrigt et nyere påfund. |
 |
| Frisk hjemmelavet italiensk salat udmærker sig blandt andet ved, at ærterne har en flot grøn farve, der slet ikke findes i købeudgaverne. |
2 kommentarer:
En kommentar og et spørgsmål fra et hunkønsvæsen: Jeg ELSKER en tatarmad! Og jeg har aldrig været hysterisk med at bruge rå æggeblommer ...
Løgringene er ganske vist ikke originale, men det er da vist maange år siden, de kom til, er det ikke? Jeg kan ikke huske andet, end at de hører til.
Dengang dyrlægens natmad blev "opfundet" i tyverne, brugte man ikke løg og karse, men kun saltkød og sky. Løg og karse er tilføjet senere - og det er altså i forbindelse med dyrlægens natmad og ikke tatarmaden, at billedteksten skal forstås.
Jeg er heller ikke særlig hysterisk med rå æggeblommer. De fleste æg som vi bruger stammer fra naboernes høns og er slet ikke dyrlægkontrolleret. Konkret i går aftes brugte vi - da det kun var snitter - vagtelæg.. Vagtlen har i øvrigt en kropstemperatur på 42 grader - og derfor er dens æg automatisk varmebehandlet og salmonellafri.
Send en kommentar