Som oftest overgår virkeligheden fantasien.
Da jeg gik i gymnasiet i Aars i 70'erne, havde jeg i hvert fald aldrig nogen sinde forestillet mig, at jeg 35 år senere skulle stå i sognegården i den lille by og blive rørt til tårer, fordi man sang den norske nationalsang "Ja, vi elsker dette landet...". Og selv for få år siden, da jeg boede i Norge og gik til 17. maj-parader havde jeg ikke fantasi til at forestille mig, at nogle mennesker i en lille, lidt søvnig dansk provinsby kunne synge dette norske helte-epos med styrke og pondus nok til at røre et helt fjeldmassiv.
Men det var rent faktisk, hvad der skete torsdag formiddag, da jeg skulle fortælle om Lofoten i Aars Kirkecenter. Ved sådanne lejligheder er det altid tradition både at indlede og slutte med en sang eller to fra Højskolesangbogen. Og her havde arrangøren i al sin visdom fundet på, at det kunne være passende at indlede med den norske nationalsang.
Det gav mig i øvrigt to små udfordringer eller benspænd om vil - udover at min stemme var lidt grødet til start. Ved formiddagsarrangementer er tiden som oftest knap - og aktuelt havde jeg her kun en time til foredraget. Sangen har otte vers, der hver tager cirka et minut at synge, så det var jo klart, at jeg blev nødt til at korte lidt i foredraget. Og jeg blev da også nødt til at korte endnu mere, da denne skønne sang jo også var en god anledning til at indlede med lidt improviseret snak om Norge i al almindelighed - og ikke mindst den 17. maj.
Blandt andet kunne jeg kun udtrykke mit ønske om, at vi i Danmark havde lige så stor respekt for vort fædreland som nordmændene - men jeg kunne også bringe den stærkt kuriøse oplysning, at det hører med til en ordentlig nationaldags-fejring, at man spiser pølser. På den norske nationaldag spises der godt 16 millioner pølser i broderlandet. Det giver fire pølser pr mand, men det skal naturligvis ses i lyset af, at vore norske brødre i gennemsnit konsumerer 100 pølser pr indbygger om året. Det tilsvarende tal for Danmark er 44, så det er egentlig uretfærdigt, at vi her i landet har for vane at betegne vore sydlige naboer som pølsetyskere. "Pølse-" er dog en betegnelse, som nordmændene med rette gør sig fortjent til.
Det var mit indtryk, at de cirka firs tilhørere havde en god formiddag - og hvis der var nogen, som måske synes, at foredraget gik lidt stærkt, så er der altså en god forklaring.
Jeg har naturligvis fundet "Ja, vi elsker dette landet" på YouTube. Det er ikke stor poesi, men ligesom både "Der er et yndigt land" og andre nationalsange en summarisk gennemgang af landets og folkets fortræffeligheder. Men til gengæld er jeg helt sikker på, at alle bloggens læsere vil give mig ret i, at der er svung over melodien, som er skrevet af Rikard Nordraak i 1864. Teksten er af Bjørnstjerne Bjørnson.
Indspilningen er en typisk forhastet TV-version, hvor der kun er plads til første og sidste vers.
Cycling instead of running
18 timer siden
2 kommentarer:
Jeg kan kun give dig ret, grundlovsdag er stort set ikke eksisterende, men 17. maj er da en herlig fest dag, især alle paraderne med fantisifulde studenter køretøjer. Især mindes jeg en live version af det uovertrufne køretøj Il Tempo Gigante.
Il Tempo Gigante - akja...
Og så fejrer danskerne i dag - i følge medierne i hvert fald - Sct. Patriks dag. Hvornår begynder vi at fejre vores egen nationaldag?
Send en kommentar