Forleden morgen var jeg i gang med at tænde op i røgeovnen nede i baghaven, da dagen gryede sådan lidt op ad formiddagen.
Mens jeg nussede med morgenpligterne, fik jeg selskab af en af naboens køer, der nysgerrigt iagttog den smågale mand og hans roden rundt.
Koen stod forsagt og genert og gemte sig bag laden, men nysgerrigheden var alligevel for stor til, at den kunne lade være med at titte betuttet frem.
Nu forstår jeg ikke helt, hvorfor dette smukke eksemplar af et af vore vigtigste husdyr er så genert. For hun er da et rigtigt pragteksemplar med våd mule, et sørgmodigt blik og vakre krøller på vinterpelsen - en rigtig model, som helt sikkert kan gøre sig på et dyrskue, hvis noget sådant ellers findes mere.
Og selv om en ko er et endog meget stort dyr, var jeg helt tryg ved dens tilstedeværelse. For koen er et beskedent og fredeligt dyr, der næppe kan gøre andet end en flue fortræd - og som kan passe sig selv, bare der er lidt græs at gumle på. Hyggeligt er det med sådan lidt selskab - og når det endelig skal være, foretrækker jeg så absolut selskabet fra en godmodig ko, der ikke stiller de store krav om opmærksomhed - og ej heller larmer meget mere end et fredsommeligt muuh. Det kan nabolagets hunde virkelig lære noget af.
Cycling instead of running
18 timer siden
6 kommentarer:
Betuttetheden skyldtes måske, at koen lige skulle sikre sig, at du ikke havde planer om, at den ville gøre sig som røget spise ;)
Hvis den tager en ven med, kan man tale om lange køer ved dit rygeprojekt.....
Og her gik jeg og troede, at lange køer havde noget med billard at gøre...
Jeg har aldrig mødt en ko jeg ikke kunne lide … mennesker, der er en anden snak.
...lange køer findes vist også i indkøbscentre, supermarkeder o.lign. i disse tider. Jeg holder mig væk, samme gør du :-D
Hej John på den anden vestkyst...
Det er så sandt, så klart sagt, at jeg straks vil indlemme det i min citatsamling.
Og jeg er ganske enig med dig.
Venlig hilsen
Jesper
Send en kommentar