Svanesøen

Rubrikken skyldes egentlig, at min gamle skolekammerat Per Lyngby for nogen tid siden på sin blog fortalte om svanerne i Farsø sø, der sang deres svanesang i 90'erne og ikke siden har ynglet i søen. Men Svanesøen er jo også en ballet af Tjaikovskij. Nu siger ballet og dans mig ikke så forfærdelig meget, men musikken er vidunderlig - og når det så er sagt, så kan man altså godt forstå, at Tjaikovskij har fundet inspiration til en ballet ved at se på svanerne.For denne store hvide fugl er både elegant og yndefuld, når den svømmer rundt på en spejlblank sø - det er næsten en hel lille ballet i sig selv.
På Øland har vi i øjeblikket masser af svaner. Rundt om på markerne fouragerer sangsvanerne fra Nordskandinavien og Sibirien. Området ved Ulvedybet er et af de vigtigste overvintringssteder for denne arktiske svaneart, som dog også er begyndt at yngle enkelte steder i Danmark de seneste år. I modsætning til vores hjemlige svane - knopsvanen - giver sangsvanen masser af lyd fra sig. Det er nærmest en trompeteren, som vi ofte hører, når store flokke flyver over huset.
Vi hører også knopsvanerne ind i mellem, men det er ikke sang, men derimod lyden fra vingerne, man hører, når de flyver. Nede i Ulvedybet - området bag dæmningen er der masser af knopsvaner, som hygger sig, mens de snadrer på bunden af det store ferskvandsområde. Knopsvanen er en stor majestætisk fugl, og når man ser den, forstår man både Tjaikovskij og i øvrigt også de danske TV-seere, der for en del år siden kårede knopsvanen som Danmarks nationalfugl i Poul Thomsens "Dus med dyrene".
Har du lidt svært ved at skelne mellem knop- og sangsvaner, så kig på næbbet. Knobsvanens næb er orange med en knop foroven, mens sangsvanens næb er gult uden knop!
Ud over svanerne ser vi også masser af gæs i disse dage. Dem hører vi forresten også en del til - for når de flyver, knævrer de på livet løs. Ligesom Deres ærbødige blogger synes de vel, at det er ret hyggeligt at flyve!

Ha' det
Jesper