Madpakkesnak

Torsdag aften bragte TV-avisen et ganske fornøjeligt indslag, hvor en af Århus-redaktionens ældre medarbejdere var sendt i byen for at snakke med firmaet, som fremstiller skolemadpakkerne i Smilets by. Det var nu ikke lykkedes ham at få ejeren af ka'te'rings-firmaet, som han sagde, til at stille op til et interview. Studieværten - en af disse yngre, speedsnakkende damer - kunne naturligvis ikke dy sig for i nedlægget at gøre opmærksom på, at det selvfølgelig var et kæjterings-firma, som kollegaen havde talt om.
Ak ja, det er ikke nemt med alle disse engelske låne-ord, som sniger sig ind overalt. Men det er nu ikke det, som får mig i blækhuset i dag. Indslaget handlede om, at forældrene var utilfredse med de madpakker, som skoleeleverne får til frokost. Jeg kunne forstå, at det er sådan i dagens Danmark, at regeringen giver tilskud til madpakker for at børnene skal få sund mad. Det er sådan et af de der tilfælde, hvor samfundet lige så stille bliver mere og mere socialistisk. Nu er børnenes mad ikke længere forældrenes, men samfundets ansvar - fordi nogle bedrevidende sundhedsfanatikere mener at have mere forstand på disse sager end forældrene.
Jeg bliver forbløffet, når diverse eksperter dagligt kommer med gode råd til, hvordan jeg skal leve mit liv. Jeg mener, at der skal en ganske voldsom portion frækhed til at tro, at den måde man selv lever på, er den eneste rigtige. Og tilsyneladende tvivler disse overmennesker også selv på deres argumenters styrke, for som regel er rådene fulgt af et forslag om endnu et forbud eller en afgift, som vil gøre det endnu sværere at være at være almindelig dansker.
Desuden er det som om, at alle disse ernærings-eksperter nærer et ubændigt had til alt, hvad der er traditionel dansk kultur og lægger al god dansk mad for had. Det hele bliver til en jævn, kedelig sovs af såkaldt spændende ciabatta-boller og små gulerødder. Ciabatta-boller er ikke spor spændende, men seje - og små gulerødder skal ikke spises rå, men kogte som garniture til for eksempel en god oksesteg.
Og hvad er der nu i vejen med en god, gammel leverpostejmad på groft rugbrød? Det har hele mit liv været min livret. Der findes simpelthen ikke noget bedre. Og den er nem at variere. Hvis man bliver træt af rødbeden, så kommer man bare agurk eller rødkål på - og så kører vi igen.
Jeg er stolt af, at jeg den dag i dag foretrækker min egen madpakke frem for kantinens kedelige sandwiches med margarine, ost og skinke og noget tør pastasalat, som en voksen mand umulig kan blive mæt af. Det er faktisk det første, jeg gør om morgenen - smører madpakke. Det tager kun to minutter, mens kaffen kører igennem. Og hvis man gør som jeg - bruger det lille trick at komme smør og pålæg på frossen fuldkornsbrød, så har man en madpakke, der holder sig frisk det meste af dagen.
Nu har jeg jo ikke så megen erfaring med nyere dansk politik, men jeg har altså svært ved at forstå, at skolemadpakkerne er blevet indført af en borgerlig regering. De skulle skamme sig, skulle de! Det er jo ikke borgerlig politik, men ren og skær STASI-socialisme af værste karat.
Lad mig slå fast, at hvis folk vil have børn, så må de dælen dundre mig også selv tage ansvaret - og selv smøre madpakkerne. Det hører ingen steder hjemme, at vi som skatteydere skal være med til at fodre folks afkom. Færdig! Basta!
Jeg har også forstået, at regeringen nu vil til at lægge afgift på animalske fedtstoffer som smør og ost - angiveligt fordi det er usundt. Hør nu lige her. Danmark er altså blandt meget andet et landsbrugsland. Vi lever af at producere animalske fedtstoffer. At forbyde dem er som at skyde sig selv i foden. Det er et angreb på noget af det fineste, som vi har i den danske kultur - det danske smørrebrød.
Jeg varmede forresten op til denne artikel lørdag aften med høns i asparges og tarteletter. Det er traditionel dansk mad i verdensklasse!

Ha' det
Jesper

P.s. Så vidt jeg husker, var det også den ovennævnte journalist, der for nogle år siden kom galt afsted i forbindelse med hamstringsbølgen forud for den store strejke. Han gav seerne det gode råd ikke at hamstre mælk, for mælk bliver hurtigt doven! Det sagde han virkelig. Ja, hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med!

PPS. Forleden var der en selvbestaltet forenings-ekspert, der mente, at foreninger skulle tage deres alkohol-politik og kønsroller op til overvejelse, så der kunne komme flere såkaldte nydanskere med i vores foreninger. Jeg bliver vred, når jeg hører noget sådant sludder. Hvis nydanskerne skal berige vores foreninger, så må de lære at leve med danske kønsroller og alkoholvaner!