Er der en ting, der kan samle det socialistiske regime og den kristne opposition i Norge, så er det en grundlæggende mistillid til, at folk kan tage ansvaret for egne handlinger - og for eksempel komme helligdagen i hu, hvilket vel ellers burde været et individuelt valg i en kultur, der ynder at fremstille sig selv som inkluderende og mangfoldig.
Derfor findes der en restriktiv lukkelov - for hvilken der næsten ingen undtagelser findes - som siger, at Norge er lukket land om søndagen.
Se for eksempel parkeringspladsen ved egnens største købmand, som den så ud i dag ved middagstid. Fuldstændig tom, fordi købmanden absulut skal have lukket om søndagen - også selv om det er søndagen før jul. Og selv om alle er enige om, at øget forbrug er den eneste måde at løse finanskrisen i landet på.
Set ud fra en økonomisk synsvinkel er det et frygteligt spild af ressourcer at lade et kapitalapparat som et supermarked stå ubenyttet hen en søndag - især taget i betragtning at det giver ekstra travlhed om lørdagen, så man må bruge ekstra personale.
Men sådan må det nødvendigvis være i et land, hvor borgerne er villige til at acceptere, at staten bestemmer alt. I øvrigt er landet blevet mere frit, siden jeg var på Lofoten i 2000. Dengang var det sandelig også forbudt af fiske om søndagen, så det synes som en mindre bølge af frihed alligevel skyller hen over Norge.
I Grønland havde vi slet ikke nogen lukkelov. Derfor var søndag almindeligvis den største indkøbsdag - og jeg tror, at alle, der har oplevet det, vil give mig ret i, at det gav en meget afslappet og behagelig stemning i butikkerne. Så mit juleønske må være, at Danmark i det kommende år får fjernet de sidste rester af en lukkelov - for Norges vedkommende vil det sikkert være omsonst med et sådant fromt ønske.
Ha' det
Jesper
Cycling instead of running
3 timer siden
2 kommentarer:
Rød stjerne over Tromsø. Godt at både nordmænd og danskere kan stemme på nogen andre politikere, hvis man er utifreds med dem man har. Det er vel forskellen på et demokrati og på de såkaldt socialistiske regimer, vi kendte før murens fald.
Nu har jeg jo aldrig påstået, at der ikke var demokrati i Norge. Men for mig er det socialisme og en masser andre ubehagelige ismer, når flertallet mener at kunne bestemme, hvad mindretallet skal kunne gøre - også selv om mindretallets handlinger ikke kan genere flertallet. I mit verdensbillede skal staten grundlæggende tage sig af at sikre nationens, ejendomsrettens og den enkeltes sikkerhed - og så er det altså noget overflødigt pjat at blande sig i, hvornår butikker holder åbent, om butikkerne sælger øl før eller efter 12 og så videre. I øvrigt er vi en større og større flok, der igen og igen forbløffes over, hvad nordmændene sagtmodigt finder sig i fra samfundeets og de bedrevidende eksperters side. Tilsyneladende har de tabt livsgnisten og selvopholdelsesdriften!
Jesper
Send en kommentar