Wonderful Copenhagen

Jeg er i København i disse dage. Hovedformålet er et møde i SDWG-gruppen. Ligesom ved oktober-mødet i Tromsø er jeg praktisk gris på arrangementet.
Vi havde meget passende lånt et mødelokale på den Nordatlantiske Brygge. Det er et kultur- og kontorhus i et gammelt pakhus på den grønlandske handels plads på Christianshavn.
Den Nordatlantiske Brygge rummer en lang række kontorer og institutioner med tilknytning til Færøerne, Grønland og Island og er et meget spændende hus. Blandt andet på andensalen, hvor Grønlands Turistråd har til huse, hvor man i receptionen bliver mødt af en udstoppet moskusokse - en rigtig hippieko.
Desuden rummer Bryggen Danmarks eneste tostjernede Michelin-restaurant, NOMA. Den ligger i stueetagen. Desværre rækker vores budgetter ikke til at spise her, men vi fik alligevel et drys af stjernerne, da virksomhederne i huset har en kantineaftale med Meyer Kantiner. Frokosten mandag var lige nøjagtig så mærkværdig, som man kunne forvente med byggrynssalat og kalkun med kirsebærsovs, men tirsdag gav Meyer den hele armen og bød på sprængt oksebryst i sennepssovs. Det er år siden, jeg har fået sprængt oksebryst sidst, men det er virkelig en perle i den traditionelle danske kogekunst - hold kæft, hvor det smagte godt.
Den Nordatlantiske Brygge ligger som sagt på den grønlandske handels plads på Christianshavn. Det gamle pakhus, Bryggen, ligger til venstre. Huset i baggrunden i midten er det gamle bødkerværksted, som i dag rummer Dansk Polarcenter - en dansk pendant til Norsk Polarinstitut, hvor jeg har kontor. DPC er netop blevet slettet af finansloven, fordi kolde hjerter i den siddende regering ingen som helst forståelse har for den arktiske forskning og Danmarks stolte fortid på området. Det er et stykke Danmarkshistorie, der nu bliver ofret for kolde kontanter af en regering, der er villig til at sælge ud af alt, hvad der er dansk - bare der er penge i det. De skulle skamme sig, skulle de.
Kontorbygningen i baggrunden er det tidligere hovedsæde for KGH. Havnebassinet til højre bliver kaldt for trangraven, og det var herfra, Grønlandstrafikken udgik, før den blev flyttet til Grønlandshavnen i Aalborg i 1969.
Fra Trangraven er udgået utallige ekspeditioner, og i 1959 stod det navnkundige Hans Hedtoft da også ud herfra på sin jomfrutur. Ligesom Titanic endte den som bekendt tragisk med et møde med et isbjerg i Nordatlanten. Efter Titanic og Hans Hedtoft bør det være klart for menneskebørnene, at såkaldte synkefri skibe simpelthen ikke findes.
Mandag aften havde jeg arrangeret en rigtig dansk julefrokost på restaurant Kanalen få hundrede meter fra Bryggen. For deltagerne i mødet, der jo kommer fra alle medlemslandene i Arktisk Råd, var det en eksotisk oplevelse af de store. Ved introduktionen stirrede de vantro ved udsigten til skulle igennem fire slags sild, laks, hellefisk, fiskefilet, leverpostej, ribbenssteg, and, ost og ris alamande, men det gik nu helt fint godt hjulpet af akvavit i rigelige mængder. Til lejligheden havde jeg sørget for, at man kunne vælge mellem Rød Aalborg og norsk Linieakvavit, og på billedet ser vi den afgående SDWG-formand Stein Rosenberg underholde den canadiske delegation med hele historien om linieakvavitten.
Da jeg i øvrigt holder jul i Straumsbukta, er denne julefrokost i virkeligheden nok også årets eneste, og jeg må da indrømme, at jeg savnede grønkålen - men den har vi jo tyvstartet med derhjemme. Og mon ikke, der også er et par pakker grønkål i bagagen, når jeg torsdag vender næsen hjemefter.

Ha' det
Jesper