Når man som jeg har boet adskillige år i Grønland, så virker det lidt patetisk, når man omtaler en storby som Tromsø som Arktis, men det er ikke desto mindre den gængse opfattelse i Norge. For mange nordmænd er byen et eksotisk sted, der ligger langt mod nord.
En undersøgelse for nylig viste, at 19 procent af befolkningen i Oslo tror, at der lever isbjørne i Nordnorge. Det har også vist sig, at når en velestimeret forskningsinstitution som Norsk Polarinstitut søger medarbejdere, er det svært at få nordmænd til at søge. "Det er stort set kun unge mennesker, som har bjergklatring eller kajakroning eller andre ekstremsporter som den altoverstigende hovedinteresse, der søger", forklarede en tidligere ledende medarbejder ved instituttet mig forleden. "Den internationale sammensætning af medarbejderstaben er ikke udtryk for en bevidst strategi, men simpelthen udtryk for bitter nød. Nordmænd vil ikke til Tromsø", sagde vedkommende.
For mig afslører disse ting en dobbeltmoral i Norge, som bliver mere og mere tydelig. Man har et nationalt dannelsesideal i Amundsen og Nansen, som man gerne vil leve op til. Derfor bliver Arktis omtalt i alle festtalerne, og det socialistiske norske regime taler ofte om vigtigheden af at satse i Nord. Men som en af mine naboer sagde en gang: "Hitler gjorde mere for Nordnorge end nogen siddende norsk regering nogensinde har gjort" og refererer dermed til, at værnemagten faktisk udbyggede infrastrukturen i Nordnorge. Glemt er selvfølgelig, at samme hr. Hitler også brændte hele Finnmark af på tilbagetoget.
Og lad det være sagt med det samme: Tromsø har ingen som helst lighed med det Arktis, jeg kender. Der er adskillige daglige flyforbindelser ud af byen - uanset vejret. Her er træer og veje. aviserne udkommer jævnligt og samme dag som i resten af landet. vareforsyningen er stabil og man oplever aldrig, at samtlige butikker er udgået for kartofler for eksempel. Der er heller ingen fattigdom, som man ellers ser overalt i Arktis blandt urbefolkningen. Samiske virksomheder i Nordnorge - primært rendrift - har den relativt set højeste egenkapital i norsk erhvervsliv. Og værd at notere sig - der er ingen isbjørne i gaderne, når vi ser bort fra de udstoppede som kreative handlende stiller foran butikkerne for at leve op til myten om, at Tromsø er Arktis - og det er sgu da patetisk! Tromsø som et arktisk Disneyland!
Jeg er glad for at bo her - netop fordi det ikke er Arktis, som jeg kender det. Så jeg mener, at det er på tide, at vi får gjort op med myten om nordmænd som seje typer, der spiser is tre gange om dagen. Det var noget, der skete i landets glorværdige fortid. I dag er norske polarforskere folk, der helst sidder på Karl Johan og drikker cafe latte, mens de snakker om vigtigheden af at bevare miljøet og beskytte urbefolkningerne. For eksempel sidste år, da det norske miljøministerium foreslog et totalforbud mod snescootere. Området skal være et reservat - ikke et levested for almindelige mennesker.
Jo, der er langt fra Oslo til Tromsø!
Isbjørnene på billedet er selvfølgelig ikke fotograferet i Straumsbukta. De er såmænd fra Skandinavisk Dyrepark i Kolind. Den ene af dem hedder i øvrigt Nuuk!
Ha' det
Jesper
Cycling instead of running
10 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar