Brovst som arbejderby

I vore dages Danmark, hvor Han Herred i magtens korridorer af mange betragtes med medlidenhed og slet skjult hoveren som et rigtigt stykke "udkantsdanmark", kan det måske undre, at der sidste år blev udgivet en bog med titlen "Brovst som arbejderby".
Men kendsgerningen er jo, at det var i de danske stationsbyer, at den økonomiske vækst foregik i det 20. århundrede. Her var der iderigdom og foretagsomhed i rigt mål - godt bakket op af de nye jernbaner og ikke mindst et landbrug, som var under omstilling fra den rene middelalder til vore dages mekaniserede effektivitet.
Det gav mangen en landsbysmed og håndværksmester chancen for at udvikle forretningen - og mange af disse virksomheder blev til ganske store industrier. Det skete også i Brovst - og her gav en stor koncentration af industrier arbejde til både faglærte og ufaglærte, Men udviklingen fra landproletariat til arbejderklasse forløb absolut ikke gnidningsfrit. Blandt andet var Brovst skuepladsen for en af historiens længste arbejdskonflikter - den 466 dage lange strejke fra 1935 til 1937 for overhovedet at få en overenskomst på C. O. Jensens Maskinfabrik. Konflikten skabte dybe skår i det lille samfund, men ud af konfliktens aske rejste sig også en stærk og velfungerende socialdemokratisk fagbevægelse.
Hele den historie og meget mere har den tidligere skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersen, der selv er barnefødt i Brovst, skrevet en diger og spændende bog om. Kristoffersen er jo ikke faghistoriker, men skolelærer - og går derfor frisk til stoffet uden de store metodiske overvejelser og forsøg på at kortlægge de socioøkonomiske sammenhænge. Det er bogens store styrke, som gør den stærkt læseværdig. I forbindelse med bogens tilblivelse har forfatteren interviewet hundredvis af de medvirkende - og hvor det kniber, føjer han til af egne erindringer. Med et sikkert blik for den gode historie bliver det til en ren tour de force gennem arbejderbyens udvikling - solidarisk skrevet og absolut ikke uden glimt i øjet. Ærlig talt lidt af en bedrift af en forfatter, der ikke er kendt som særlig socialdemokratisk.
"Brovst som arbejderby" er en letlæst og meget anbefalelsesværdig folkelig historiebog, som har gjort en tilflytter som undertegnede meget klogere på områdets historie.
"Brovst som arbejderby" er også godt boghåndværk. Sammen med redaktør Bodilsen fra Fjerritslev har Kristoffersen lavet en rigt illustreret og overskuelig bog med et fortrinligt overblik i form af margentekster. Billederne er faktisk et helt kapitel for sig selv - velvalgte i arkivet og suppleret op med nye fotos - blandt andet det smukke forsidebillede taget af Mattias Bodilsen.
Jeg vil benytte lejligheden til at uddele en særlig rose for korrekturen. Det er kun lykkedes mig at finde en enkelt trykfejl - på side 298 er den navnkundige Queens Pub i Aalborg blevet til Quins Pub. Den fejl vidner vel mest om, at forfatteren er betydeligt mere sober og ædruelig end undertegnede.
Men ingen roser uden torne - når Arne Sloth Kristoffersen på side 315 omtaler storkens klapren med næbbet og gutturale strubelyde som serenader, mener jeg nok, at han lige strammer lokalromantikken lidt rigeligt! Desuden kunne jeg godt ønske mig, at bogen var forsynet med et oversigtskort over de omtalte lokaliteter.
Men alligevel er der seks ud af seks mulige tørfisk til dette herlige stykke lokalhistorie.

Jesper