Brushanernes parringsdans

Jeg var næppe kommet tilbage fra ferie, før jeg mødte Stein, som kunne fortælle, at jeg var kommet hjem til brushanernes parringsdans. Han have fundet en arena på Tisnes ganske tæt på vejen, hvor man kunne følge denne imponerende opvisning i maskulin forfængelighed og testoronisk pral.
Men der står selvfølgelig også en del på spil - vinderen af dette forfængelighedens marked vinder nemlig retten til at parre sig med alle hunnerne i flokken.
Jeg var på Tisnes et par gange, mens det var på sit højeste, men desværre havde jeg en fejl på kameraet, så det har jeg ingen billeder af. Men onsdag eftermiddag kiggede jeg forbi igen - og da var slaget slut. Hunnerne var væk, men der rendte stadig et par hanner rundt og pustede sig op - som havde de ikke helt forstået, at slaget er tabt for i år.
Mens jeg var på Tisnes fik jeg sandelig også et billede af en dobbeltbekkasin i flugt. Man ser tydeligt, de to halefjer, som når den dykker giver en underlig nærmest lidt uhyggelig brægende lyd fra sig. Det kan godt minde lidt om en hest, der vrinsker, og det er årsagen til, at dobbeltbekkasinen i gamle dage blev kaldt horsegøg.
Og således inspireret kan jeg da også bræge et:

Ha' ha' ha' det
Jesper