Marie og Jokke

Så blev Jokke gift endnu en gang. Efter sigende til stor fortrydelse for de jyske diskoteksejere, som må se sig distanceret af en fransk bagatel ved navn Marie.
Det får mig til at tænke på en gang i 2005, hvor jeg arrangerede et besøg for Prins Joachim i Nuuk. Som bestyrelsesmedlem i Den Kongelige Grønlandsfond ønskede han at besøge nogle af legatmodtagerne – blandt andet Fritidshjemmet Aqqaluk i Nuuk.
På det tidspunkt var hele historien med Marie ganske ny – og der var i øvrigt forlydender i førende sladderblade om, at forholdet var gået i stykker. En temmelig stor del af den danske presse fandt det derfor relevant at følge Joachim i tykt og tyndt – også på et besøg i Nuuk. Nu har vi altid hyldet åbenhed i forhold til pressen i Grønland, så inden besøget blev pressefolkene omhyggeligt instrueret om, at de var velkomne til at følge prinsen rundt i byen, men skulle der falde bare et eneste spørgsmål vedrørende Marie og eventuelle andre kærester og Joachims kærlighedsliv i øvrigt, så ville resten af besøget foregå for lukkede døre.
Pressen accepterede vilkårene og opførte sig eksemplarisk en hel lang dag, hvor vi blandt andet besøgte et par skoleklasser, Nuuk Musikskole og Qajaq-klubben. Sidste punkt på dagsordenen var fritidshjemmet Aqqaluk. Her insisterede Prins Joachim på at indtage den obligatoriske kop kaffe med småkager sammen med nogle af ungerne i stedet for ledelsen. Meget folkekært og ganske sympatisk. Men der var vist ikke rigtig nogen, der havde tænkt på, at også grønlandske børn læser Se og Hør. For da Joachim var blevet foldet sammen i en børnestol, lød det første spørgsmål fra ungerne: - Hvordan går det med Marie? Man kunne høre en knappenål falde til gulved, da Joachim parerede med et: - Ja, det kunne I lide at vide..., hvorefter han hastigt gik over til at tale om det kanin- og fårehold, som er et af de bærende pædagogiske principper på fritidshjemmet Aqqaluk.
Jeg husker også en anden historie med Joachim. Det var i 1997, hvor han besøgte Nuuk sammen med Alexandra. Som den uvidende kineser spurgte hun Joachim, hvad der egentlig er forskellen på en kajak og så en konebåd? Svaret faldt prompte: - Det er akkurat lige som forskellen mellem en stationcar og en sportsvogn! Ja, han har altid været glad i biler, den knægt – og med det kvikke svar sikrede han sig, at der ikke var et øje tørt i det medfølgende selskab af honoratiores og pressefolk.
Under besøget i 2005 afslørede Joachim, at han ikke alene har blåt blod i årerne – han bærer sandelig også blå sokker!

Ha’ det’
Jesper