Potet-lægning

Onsdag aften var det blevet tid til at lægge poteter, havde Leif-Inge bestemt. Normalt lægger man dem på disse kanter omkring den norske nationaldag den 17. maj, men således var det ikke blevet i år på grund af de noget langtrukne, kolde forår.
Men onsdag skulle det altså være. Jorden var blevet gyllet og pløjet i weekenden og stod jomfruelig klar til at modtage de kartofler, som vi nu har haft til spiring i kælderen i et par måneder. Det var hurtigt gjort i løbet af et par timer, men her til morgen torsdag kan jeg nu godt mærke i både ryg og arme, at kartoffellægning ikke er mit normale arbejde!
Kartoffelbedet er lidt mindre i år end sidste år, da vi også skal have plads til Dinas urtehave. Det har Leif-Inge så kompenseret for ved at anlægge et næsten lige så stort kartoffelbed op imod skoven. Så hvis alt ellers får efter planen, kan vi se frem til at skulle pille over et ton kartofler op af jorden til efteråret. Jeg hører allerede min ryg knirke...
Jeg rejser til London i dag og videre i morgen til St. Johns på Newfoundlands yderste spids mod øst, hvor jeg skal til møde lørdag til tirsdag. Beskyttelse af havmiljøet i Arktis står på dagsordenen.

Ha' det
Jesper