Valgflæsk

Jeg kan forstå, at der blandt visse politikere er en ide om, at den danske økonomi kan reddes, hvis vi alle arbejder 12 minutter mere om dagen.
Det viser bare, hvor lidt føling politikerne har med almindelige mennesker. Det kan ikke betale sig at arbejde i dagens Danmark - så hvorfor pokker skal vi så arbejde 12 minutter mere? Og det er vel næppe efterlønnerne, der skal arbejde mere? Sludder og vrøvl som så meget andet i denne valgkamp, som blot viser en civilisation i forfald - akkurat som det skete i det gamle Rom i sin tid.
Det, politikerne i virkeligheden mener, er, at du og jeg skal arbejde 12 minutter mere, for det gælder næppe politikerne, der som bekendt ikke ved, hvad ærligt arbejde er. Må jeg foreslå, at politikerne begynder at arbejde for deres fede honorarer og pensioner - bare 12 minutter hver dag. Der er masser af plads til dem i hjemmeplejen.

Jesper

Dagens ord XLIII

Da jeg forleden i en sen nattetime stod i en bar ved to-tiden om natten, meddelte tjeneren - en yngre studerende af hunkøn - at vi havde fem minutter til at drikke ud, fordi baren skulle lukkes ned.
Jeg syntes da, at det var synd, at hun sådan mistede sin arbejdsplads, men det viste sig, at hun bare mente, at baren skulle lukke. Jeg ved ikke rigtig, hvor dette "ned" kommer fra, men det er et godt eksempel på den stribe af løsrevne og overflødige præpositioner, der som små kræftsvulster sniger sig ind i det danske sprog. Man lukker "ned", man starter "op", der spørges "ind", og der skal kommenteres "på".
Det er irriterende at høre på - og skyldes vel den stadige devaluering af de gode danske ord. At lukke ned er et begreb, som hidtil er blevet brugt ved langvarige og besværlige lukningsprocesser, for eksempel i forbindelse med atomkraftværker, hvor en lukning kan tage adskillige år - og den stakkels håbefulde unge studine vel sagtens har tænkt, at det ikke er fint nok bare sådan at lukke baren ved lukketid.
Det minder lidt om fugle, der puster sig op for at virke større. Men det bliver det nu ikke bedre af.

Jesper

Køkkenchefens luksusstjerneskud

Et af de helt store hits på det lokale "takeaway"-marked - det som vi normalt omtaler som mad ud af huset her på egnen - er Køkkenchefens Luksusstjerneskud fra Klausen Fisk og Skaldyr.
Dette stjerneskud er meget mere end et stjerneskud; det er en bragende meteor, som lander tungt på spisebordet. Stjerneskuddet fra Klausen i Hune er ganske enkelt enormt - både i størrelse og smag. Det er overdådigt og byder blandt andet på en righoldig garniture, der udover den traditionelle ting som aparges, rejer, Limfjordskaviar og laks, også består af krebs og lakserogn. Det oplever man i hvert fald ikke på den billigudgave af retten, som hver fredag er på tilbud i Brugsen i Brovst.
Man skal være mere end almindelig sulten for at gnave sig igennem Køkkenchefens Luksusstjerneskud - og på en dårlig dag rækker det snildt til to personer.
Efter at Nordjyske Stiftstidende for et par uger siden omtalte fænomenet, er det blevet noget, som man taler om - her i Jammerbugt kommune - og i weekenderne er der om aftenen en tæt trafik på de lokale veje af folk, som lige skal til Hune og hente et stjerneskud eller to til en hyggeaften med et glas kølig hvidvin efter en dag i den friske nordjyske blæst.
Søndag aften var fruen i humør til et par grønlandske specialiteter af den slags, som jeg gerne lader hende beholde for sig selv. Det blev så anledningen til, at det kæmpemæssige stjerneskud fra Hune også holdt sit indtog her i huset - og jeg tror godt, at jeg kan sige, at det næppe var sidste gang, at jeg kører til Hune efter aftensmad.
Jeg har egentlig altid undret mig lidt over, hvorfor stjerneskud er blevet en succes på de danske spiseborde - men når det er fra Klausen i Hune, er successen i hvert fald hjemme.

Jesper

Humør i valgkampen

Valgkampen til det kommende Folketing har sandt for dyden ikke budt på megen humor indtil videre.
Det er der sikkert mange og dybt seriøse forklaringer på - selv har jeg da også et par stykker, men dem holder jeg nu for mig selv, så jeg ikke bidrager til at ødelægge det gode humør.
Til gengæld vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg fik mig et godt grin, da der mandag på Facebook dukkede en alternativ version af Socialdemokraternes valgprogram - og den skal bloggens læsere da ikke snydes for:

- Milionærer skal betale ekstraskat (bare ikke Helles mand)
- Børn skal gå i folkeskole (bare ikke Helles børn)
- Danskere har ét personfradrag pr. person (dog ikke Helle, hun har 2)
- Folk skal betale for at køre ind og ud af KBH (dog ikke Helle, hun bor 50 meter inden for ringen)
- Man skal cykle og køre bus i KBH (dog ikke Helle, der tager bil hver dag fra Østerbro til Borgen)
- Man skal betale dansk moms (dog ikke Helle, der flexleaser på tysk moms hos Fleggaard.

For egen regning vil jeg godt tilføje: "Man skal betale mere for at flyve (dog ikke Helle, for hun får sine flybilletter betalt af Folketinget)"
For der skal ikke herske tvivl om, at jeg finder, at Socialdemokraternes og SF's planer om en flyafgift er en hel urimelig belastning af Nordjylland, som jeg simpelthen betragter som en skat på udkantsdanmark.
Billedet, som hverken er særlig godt, særlig skarpt eller særlig humoristisk, fandt jeg i arkivet. Det er taget under optællingen af stemmer ved det grønlandske landstingsvalg i 2002, hvor vi i Nuuk måtte gennem flere omtællinger for at få stemmerne til at passe. På billedet ses udover undertegnede kommunalbestyrelsesmedlem og senere landstingsmedlem Esmar Bergstrøm samt skatteinspektør Franklin Høegh-Olsen, der i mange år var afstemningsleder i Nuuk.

Jesper

Guttetur

Weekenden er er blevet tilbragt sammen med nogle af de voksne spejderdrenge fra Aalborg på en herlig guttetur, hvor konerne dog var inviteret med til at følge og bære.
Målet for ekspeditionen var Rønnes Hotel i Slettestrand, der er berømt viden omkring i det nordjyske for dets festlige, folkelige og fornøjelige weekendophold med kagebord lørdag eftermiddag og en bugnende fiskebuffet og efterfølgende dans om aftenen.
Vi indledte turen lørdag lige over middag med en lille uformel generalforsamling på parkeringspladsen ved Lerup Kirke. Gamle spejdere drikker jo gerne Gammel Dansk og lignende livseleksirer i det fri. Og da vi således havde fået stemmebåndene og de gamle led smurt, stod den på en frisk vandretur gennem Fosdalen, som er noget af mest betagende stykke natur her i det Han Herredske.
Fosdalen er sammen med den nærliggende Langdalen smeltevandskløfter i den 60 meter høje kystskrænt Lien, som for 5000 år siden udgjorde Han Herreds kant mod Vesterhavet. Siden har landet hævet sig og givet plads til et stort fladt forland med blandt andet Slettestrand, men det er en hel anden historie. Under alle omstændigheder er turen gennem Fosdalen en betagende oplevelse.
Det er et fugtigt miljø, og der er godt med pløre. På grund af kløftens høje skrænter kommer der ikke meget lys ned i bunden af fosdalen, så vegetationen er frodig og temmelig unik, fortrinsvis bregner og lignende. Alt i alt er turen - i hvert fald her i sensommeren, hvor vi også var påvirket af en trykkende varm og fugtig tordenluft - noget af det nærmeste, man kan komme en jungletur her i landet.
Således beriget med lidt frisk natur i næserne var vi beredte til senere på eftermiddagen at gå ombord i Rønnes kæmpemæssige kagebord efterfulgt af endnu en generalforsamling på stranden med Vesterhavets bølger som en dejlig baggrund.
Turen sluttede søndag formiddag efter morgenbordet. Hjemme ventede divanen, for det var ærlig talt ikke blevet til så mange timers søvn om natten. Det er jo svært at sove, når det tordner og lyner udenfor!

Jesper

Af lave

Verden er af lave, siger man - og måske er der noget om snakken.
I hvert fald er der i år gået temmelig meget kludder i naturens gang i haven. I dag fandt jeg denne flotte anemone i haven - og det er da ellers det, man normalt kalder en forårsbebuder. Ganske vist er det staude-anemonerne, som er lidt senere - men når de blomstrer i september, er der ganske meget kludder i systemerne.
Anemonerne er i øvrigt ikke de eneste, som ikke rigtig kan finde ud af det. For en måneds tid siden blomstrede rhodondendronerne i haven. For anden gang - for de blomstrede ellers flot i maj, som er det tidspunkt, hvor ordentlige, anstændige rhodondendroner blomstrer. Når de blomstrer i august, så er det altså noget rhod(ondendron).

Jesper

Fantastiske Land Cruiser

Man møder den i junglen i Amazonas, i krigszonerne i Afghanistans bjerge, i Afrikas malaria-befængte sumpe eller i de arktiske isørkener. Det er blandt andre FN's og Læger uden grænsers foretrukne bil.
Det er naturligvis Toyota Land Cruiser, vi taler om. Den legendariske firehjulstrækker og en af verdens ægte offroadere fylder i disse dage 60 år.
Historien om Land Cruiseren går tilbage til begyndelsen af 50'erne, hvor Toyota udviklede modellen på baggrund af en ladvogn, man i forvejen havde i produktlinjen. Målet var at skabe et alternativ til den amerikanske Jeep - en GP, Generel Purpose, som skulle kunne komme frem overalt. Operationen lykkedes over al forventning - og overalt i verden møder man nu Land Cruiseren alle steder, hvor liv og helbred kan afhænge af en bil, der starter hver gang og kan komme frem overalt. Flere end fem millioner eksemplarer er der efterhånden produceret.
Jeg har været så heldig at have haft to af slagsen.
I Sisimiut gjorde jeg gaderne usikre med en model HJ60, og i perioden 2001-2007 havde jeg en HJ61 i Nuuk. De svigtede aldrig. I Sisimiut oplevede vi flere gange perioder med mere end 30 graders frost, men den startede altid.
Specielt HJ61'eren var en bil i særklasse. Den var simpelthen fuldstændig overdimensioneret med en 4,2 liters turbodiesel - accelleration som Porche på trods af en totalvægt på to tons og en lastbillyd, som kunne gøre mig helt forskrækket, når jeg kom tilbage fra ferier i Danmark og lige havde vænnet mig til lydløse personbiler. Den var selvfølgelig med håndgas, manuelt firehjulstræk og spærredifferentiale, så de første par år sad jeg faktisk godt og grundigt fast i sneen et par gange - indtil jeg fik lært at bruge spærredifferentialet rigtigt. Da jeg først fik det ind under huden, var jeg faktisk i stand til under de rigtige omstændigheder at få den til at krabbe nærmest sidelæns op af et hul.
Land Cruiser er simpelthen uden sammenligning verdens bedste firehjulstrækker - men desværre også en ganske bekostelig bil med de vanvittigt høje danske bilpriser. På hvide plader begynder priserne i dag på godt 850.000 kroner - så på trods af at jeg bor på landet, kører jeg i dag en ganske almindelig Opel Astra. En billigere firehjulstrækker kan slet ikke komme på tale - for har man først kørt i verdens bedste af slagsen, så er alt andet uinteressant.
Desværre har jeg ikke så mange fotos af bilerne, men HJ61'eren er der da et par stykker af. De to reklamebilleder fra Toyota viser en HJ60 og en af de første model BJ fra 1951.

Karlekammerkoret

Lørdagens Øland-messe var en stor dag, hvor alle gjorde deres bedste for at vise, at der er liv i udkants-Danmark.
Blandt andet bød Øland Karlekammerkor på en flot optræden med nogle af landets og ølandets skønne sange - til lejligheden og for en gangs skyld med opbakning fra Øland-banden og på trompet Andreas Skovfoged.
Jeg var blevet bedt om at tage et par billeder af de muntre mænd fra Karlekammerkoret - og det gjorde jeg naturligvis med glæde. Og når jeg nu selv ubeskedent skal sige det, synes jeg faktisk også, at der er kommet en stribe flotte fotos ud af det.
Øland Karlekammerkor blev stiftet i 2008 i forbindelse med åbningen af Oxholm Mølle, som var blevet genopbygget efter en brand. Koret har 22 medlemmer, alle voksne og glade mænd, som gerne tager ud og synger ved festlige lejligheder. Det er også blevet til et par TV-optrædender. Senest i en DR2-udsendelse om herregården Kokkedal. Korets repertoire er fortrinsvis sange fra den danske sangskat.
Karlekammerkorets dirigent og musikalske leder er Jørgen Henrik Nielsen, som til daglig er musiklærer på Klim Friskole. Peter Thuesen fra koret understreger, at det ikke er nødvendigt at kunne noder for at være med - bare man er glad for at synge. Thuesen kalder koret for et godt selskab af voksne mænd, der er seriøse på et jordnært plan.
Ølandsangen og Øland Karlekammerkor kan høres her.

Øland-messen

Folk på Øland er ikke bange for at bestille noget, og mange har da også noget på hjerte.
Det fremgik tydeligt, da Netværk Øland lørdag var vært ved den årlige Øland-messe. Her havde øboerne mulighed for at vise produkterne af deres foretagsomhed. Dels i form af en række småvirksomheder, dels i form af forskellige foreninger, hobbies eller en kunstnerisk åre.
Vi var selvfølgelig også med. Dina med eksempler på grønlandsk kunst og husflid og undertegnede med en udstilling af fuglefotos og fotos fra Øland, som jeg også sælger som postkort. Naturligvis benyttede jeg også lejligheden til at slå et slag for foredragsvirksomheden.
Vi var også med til at sørge for, at de besøgende kunne få sig en lille en til ganen og en bid brød i kraft af vores medlemsskab af henholdsvis Øland Sildelaug og Madmøerne - og der var ikke ingen tvivl om, at netop det faldt i god jord hos øboerne.
Det var godt vejr på messedagen - og det var både godt og skidt. For det betød blandt andet, at en del af øboerne naturligt nok havde travlt i markerne og derfor ikke tid til at besøge messen - for høsten er jo en travl tid herude på landet. Det piver jeg ikke over - det er trods alt vigtigere at bjærge kornet end at høre om undertegnedes luksusproblemer med at fotografere en pipfugl.
Messen foregik i det nye Øland Medborgerhus - den tidligere skole, og åbningceremonien var derfor naturligt nok lagt i hænderne på tidligere skoleinspektør Hans Rask, der kunne fortælle om skolens mangeårige historie, som der altså blev sat punktum for i år.
Som altid sluttede vi med Ølandsangen, og det i en ganske pompøs udgave med støtte fra både Ølandsbanden - det lokale orkester - og ikke mindst Øland Karlekammerkor. Store som små sang med - og vi kunne derefter gå hver til sit i sikker forvisning om, at det havde været en god dag på Øland.

Jesper

I rosens navn

I haven har vi roser - og så har vi roser.
Denne kryptiske melding dækker over, at vi har en del roser, som er sådan rigtige kulturroser, der bliver dyrket, gødet, klippet og beskåret efter alle kunstens regler.
Og så har vi rundt omkring nogle mere vilde roser - eller rettere rudimentære rester af et sandt rose-vildnis, som haven var, før vi overtog den.
Lige netop nu er der faktisk ikke så meget gang i kulturroserne - men til gengæld dukkede denne smukke rosa rose op mellem en masse efeu forleden. Og den er da så smuk, at jeg gerne vil sende den til alle bloggens læsere.
For på trods af dens nærmest vilde tilværelse er netop denne blomst så smuk og perfekt, at den er et oplagt motiv for fotoglad blogger.
Så lad os sige det med blomster - i rosens navn.

Jesper