Så er der jordbær

Efter tre dage med sol er der endelig så småt kommet gang i jordbærrene. Det er vel helt overflødigt at sige, at de smager himmelsk.
Egentlig er det mod alle odds, at vi i det hele taget har jordbær - her 700 km nord for polarcirklen. Men med en hjælpende lun hånd fra Golfstrømmen, så går det alligevel. Endda med stor succes. For den langsomme vækst i det kølige og relativt fugtige klima gør, at bærrene bliver ekstra søde og ekstra faste i konsistensen - og på alle måder overgår de sydlandske jordbær, som man nutildags kan købe året rundt.
På billedet ser du dagens høst, men det skal med, at Leif-Inge tidligere på dagen plukkede lige så mange. Men hvis ellers solen holder, kommer det til at gå stærkt i de kommende dage. Planterne bugner af grønne bær, og der kommer stadig nye blomster til.
Der er flere meninger om, hvordan jordbær skal spises. Mange vil have dem med fløde og sukker - men de nordnorske jordbær skal efter min mening spises, som de er: Naturel.
Når vi begynder af få mange bær, så er en god dessert jordbærkompot med makroner og flødeskum. Og jeg håber også, at der i år kan blive til et lille eksperiment med jordbærlikør!
For de fleste er jordbær ensbetydende med sommer, sol, glæde, varme og måske en ungdommelig sommerflirt, så det kan ikke undre, at netop den lyse digter, Jens August Schade, har skrevet et digt om jordbær:

Den hemmelige mystiske stemning
ved at mærke et jordbær i munden
kan slet ikke købes for penge.
Man véd ikke, hvad der er grunden,
men et jordbær kan gøre,
at sjælen gløder helt ned til bunden.
Så lykkelig er jeg for dette jordbær,
jeg fik til morgen,
at himmelrummet har sagt
de smukkeste ting, jeg har smagt.

Ha' det
Jesper

Blæsevejr

Jeg har tidligere pralet med, at det aldrig blæser i Straumsbukta. Det er nu ikke sandt. I dag vågnede vi op til efterårets første storm.

Det er nu et harmløst blæsevejr i forhold til, hvad vi var vant til i Grønland - og såmænd også i Farsø, hvor det ellers altid blæser. Her til morgen vil jeg gætte på, at vinden lå på en 15 - 20 m/s. Det er det, der i Beaufort-sprog svarer til frisk vind. Vinden kommer fra vest, altså ude fra Atlanterhavet og er forbløffende varm - cirka 10 grader, så vi mærker helt tydeligt påvirkningen fra Golfstrømmen heroppe.

Billedet er taget i morges ved syvtiden, og der er for en gangs skyld skum på bølgerne. Det er også tydeligt, at vi nu går mod mørkere tider. Faktisk var det den første morgen, hvor det ikke har været helt lyst, da jeg tog hjemmefra. Men det går også stærkt i øjeblikket. Dagen aftager med cirka ni minutter i døgnet. Om godt halvanden måned - den 25. november er det slut. Da begynder mørketiden, hvor solen slet ikke står op. Det varer ind til den 17. januar. Men den tid, den sorg. Vi skal endelig ikke tage sorgerne på forskud, så jeg vil også i dag ønske en rigtig god dag til alle.

Ha' det

Jesper