Den positive historie

Grønlændere i danske menighedsråd

Det netop overståede menighedsrådsvalg i Lindholm sogn i Nørresundby nord for Aalborg gav plads til tre grønlandske medlemmer af menigheden i det 12 personer store menighedsråd, der tiltræder officielt i forbindelse med første søndag i advent den 1. december.

De valgte er Ivalo Lyberth, Steffine Heinrich og Johnhard Telling. Desuden blev der valgt fire stedfortrædere, hvoraf de to har grønlandsk baggrund. Det er Agapeta Poulsen og Karl Geisler.

Den store grønlandske repræsentation netop i Lindholm er ikke noget nyt, fortæller Johnhard Telling, der både er aktiv i den lokale grønlandske forening Ikerasak og i Fællesforeningen Inuit.

- Både Steffine Heinrich og jeg var også medlemmer af nuværende menighedsråd – og jeg har i de sidste fire år også fungeret som kirkeværge, siger Johnhard Telling.

Kirkeværgen er det menighedsrådsmedlem, der har det daglige tilsyn med sognets bygninger og kirkegården. Det er et temmelig stort arbejde.

- I Lindholm sogn har vi både Lindholm Kirke, der er en gammel landsbykirke fra 1900-tallet og så det næsten nye Løvvangens Kirkecenter fra slutningen af 70’erne, hvor der både er mødefaciliteter og en kirkesal, fortæller Johnhard Telling.

- Det er ikke helt tilfældigt, at menighedsråds-valget gik, som det gik. Der har gennem en årrække været et tæt samarbejde mellem sognet og det grønlandske miljø i Nørresundby. Både foreningen Ikerasak og koret Arsarnerit bruger Løvvangens Kirkecenter som mødested til de ugentlige møder og øveaftener.

Den solide grønlandske repræsentation glæder menighedsrådets formand Anne-Marie Dalbøge Bersan, der er begejstret for det grønlandske engagement i det lokale kirkelige arbejde.

- Grønlænderne tager arbejdet i kirken alvorligt og er trofaste kirkegængere. Jeg fornemmer helt klart, at der i Grønland er meget mere respekt om kirken. Man har en meget stor situationsfornemmelse for, hvordan man skal opføre sig i kirkelige sammenhænge, og så er det en fryd at høre, når grønlænderne synger med på salmerne. Den grønlandske del af menigheden er en stor ressource i sognet, siger Anne-Marie Dalbøge Bersan.

- Arbejdet i menighedsrådet skal tages alvorligt. Vi forvalter skattekroner og på den måde adskiller arbejdet i et menighedsråd fra en almindelig foreningsbestyrelse. Der er en masse regler, der skal følges – og for mit personlige vedkommende, forventer jeg da også, at medlemmerne af menighedsrådet jævnligt deltager i sognets gudstjenester.

- Samarbejdet med Ikerasak går efterhånden en del år tilbage. Jeg var frivillig i forskellige sammenhænge – og jeg hørte, at grønlænderne manglede et mødested i Nørresundby. Så blev vi enig om, at Ikerasak kunne bruge krypten i Lindholm kirke til deres møder – og siden er samarbejdet bare vokset og vokset.

- Det er i dag sådan, at sognets største enkelt-arrangement er den grønlandske nationaldag, der starter med gudstjeneste i Lindholm Kirke om formiddagen og fortsætter så resten af dagen med fælles brunch og senere også fælles middag og mange forskellige aktiviteter i kirkecentret. Det er simpelthen en succeshistorie uden lige, siger den begejstrede menighedsrådsformand.

Sognet har tre præster tilknyttet, men de viger gerne pladsen på prædikestolen til fordel for den grønlandske præst i Grønland, Marianne Lynge Krog. Den grønlandske præst har som regel et tæt program, men både menighedsrådsformanden og det nyvalgte menighedsråd håber på et besøg igen til nationaldagen i 2025.

Som noget helt specielt i Lindholm har sognet også en venskabsmenighed i Letland i byen Valka. Medlemmer af menigheden i Lindholm benyttede i år sommeren til en bustur til Letland, hvor der også blev lejlighed at besøge flere svenske kirker.

Anne-Marie Dalbøge Bersan ser for sig, at venskabssamarbejdet kan udvides til også at omfatte et kirkegæld i Grønland.

- Hidtil har det ikke været realistisk på grund af rejseomkostningerne, men med den kommende sommerrute mellem Aalborg Lufthavn og den nye lufthavn i Nuuk er det måske en mulighed i fremtiden. Det er i hvert fald værd at undersøge, mener menighedsrådsformanden i Lindholm.

Opstillingsmøderne til de danske menighedsråd foregik den 17. september. I de fleste danske sogne bliver menighedsrådet valgt på opstillingsmødet, men der er mulighed for at opstille alternative lister. Hvis det sker, vælges menighedsrådene ved en afstemning den 19. november.

Menighedsrådet i Lindholm er ikke det eneste danske sogn, hvor der er grønlandsk repræsentation. Det er også sket i blandt andet Vor Frue sogn i Aalborg, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at få et overblik over, hvor mange grønlændere, der i alt er kommet i de danske menighedsråd.

Generelt er medierne hurtige til at skrive de negative historier om Grønland og grønlændere. Derfor var jeg ekstra glad, da jeg lavede denne historie til Sermitsiaq i forrige uge. Og det slutter ikke her. Jeg er i dag søndag på vej til grønlandsk gudstjeneste i Vor Frue Kirke i Aalborg, hvor der er to grønlandske medlemmer af menighedsrådet.