Pindebrænde

Vinterprojekt

Et af juleferiens planlagte projekter var oprydning i brændeskuret. Af forskellige grunde blev det ikke til noget, men de sidste par uger har jeg kløvet en del brænde og stablet det, så nu begynder det at ligne en tegning.

Jeg sprang over, hvor gærdet er lavest og lånte naboens brændekløver. Dybest set kan jeg godt lide arbejdet ved huggeblokken, men efter at vi fældede et par træer i julen, blev den opgave altså alt for uoverskuelig, så der måtte motorkraft til.

Jeg har ikke brugt vildt meget naturbrænde de seneste par år. Da alle på Øland fik varmepumper i slutningen af 2021, samlede jeg en masse engangspaller, som varmepumperne blev leveret på. Det var der god økonomi i. Jeg fyrede med dem hele sidste vinter, da elpriserne var allerhøjest, men de sidste rester er først røget i ovnen for nylig.

Så nu har jeg brug for naturtræ igen. Derfor har jeg delt brændestablen i to. Den venstre del med gammelt tørret træ, som er klar til brug - og så den højre del med helt frisk træ, som først er brændemodent om et års tid eller to.

Kald det bare rettidig omhu. Det gør jeg selv.

Hvinand

Årets første fuglefoto

Efter nogle uger med vinter er der nu grøde derude. Det er blevet lysere, vintergækker, krokus og erantis står på spring - og i søndagens lette solskin var der også masser af fuglesang.

På et tidspunkt mente jeg at høre en vibe nede fra marken, så jeg kørte en tur med kameraet. Viben så jeg ikke - og der var i det hele taget småt med fugle ved Ulvedybet og bredningen. Lidt store skalleslugere, men alt for langt ude - og så de sædvanlige gråænder og svaner.

Næsten ovre ved Bjerget var der den flok hvinænder. En enkelt hun var også på skudhold, men det var altså ikke noget særligt - før jeg var på vej hjem igen. Der lettede en flok - jeg tror, det var snespurve - foran bilen, og jeg kørte ind til siden for at se, om de kom igen. Det gjorde de nu ikke, men mens jeg sad der, opdagede jeg en ung hvinand-han lige i vandkanten.

Den sad lidt dumt - i modlys og i en træls vinkel, men da jeg forsøgte at liste mig ind på den, dykkede den øjeblikkeligt.

Så jeg måtte nøjes med dette ene foto, som jeg nu ikke er helt tilfreds med. Men lidt har også ret - beskeden som jeg er.

Hvinanden har sit navn efter lyden, når den flyver. Jeg hører den ret ofte, når jeg sidder ude om natten. Men det er det slet ikke sæson til endnu. Men om føje tid, så det...

No business like snow business

Sneblind - eller privilegieblind

I øjeblikket er medierne - både de redigerede og de såkaldte sociale - fyldt med brok og klager over snerydningen i det danske land.

Det gør mig træt. Det er altså privilegieblindhed. Jeg har boet adskillige år i Grønland og Norge - og der er der ikke nogen, der hyler over en smule sne. Tværtimod. Man nyder det.

Men danskerne er efterhånden totalt degenererede og ude af stand til at klare sig selv uden den socialistiske velfærdsstats omklamrende forsorg. Hvis sneen er i vejen, så er der altså ikke andet for end tage en skovl og så gå i gang. Eller eventuelt frem med skiene, som er et glimrende transportmiddel i snevejr.

Men det er man for doven til. Også for doven til at køre med ordentlige dæk. Her minder jeg om Norge, hvor man kommer bagerst i Falck-køen, hvis man kører snefast på sommerdæk. Her er der ingen nåde eller kære mor.

Tilsyneladende er det største problem for degeneraterne, at cykelstierne ikke bliver ryddet. Pjat. Det er livsfarligt at cykle, når der er sne - uanset om cykelstierne er ryddet eller ej. Som mennesker har vi også selv et ansvar, så når cyklisterne vælter i sneen, er de selv ude om det. Så bag i køen med dem også - sammen med Tesla-ejerne. En Tesla er skabt til Californien - og ikke til Norden. Så også bag i køen med dem.

Jeg elsker for resten at køre i sne. Bilen bliver dejlig lydløs, når der er sne under dækkene. Så når mor-staten advarer mod unødig udkørsel, kører jeg gerne ud og mosler lidt i sneen. Bare for sjov - men naturligvis på vinterdæk. Jeg elsker det.

Billedet øverst af Dina - og de øvrige fotos - stammer fra vinteren 1997-98, hvor vi i Nuuk i løbet af sæsonen fik 535 cm sne. Det var en god vinter.Og der er masser af steder i både Grønland og Norge, hvor man får meget mere sne på en normal vinter. Så stop lige klynkeriet.

Frederik - konge af Grønland

Tronskifte

Kongehuset er populært i Grønland, og republikanerne kan tælles på ganske få hænder. Så det berørte de fleste dybt, da Dronning Margrethe nytårsaften meddelte, at nu stopper hun og overlader tronen til Kronprins Frederik.

På lederpladsen i Grønlands største avis Sermitsiaq erkendte chefredaktør Dorthe Olsen, at hun kneb en tåre, da hun hørte budskabet. Som journalist har Dorthe Olsen fulgt kongefamilien tæt på mange rejser og skrev blandt andet:

”I denne tid, hvor selvstændighed fylder meget i den politiske debat, er der uden tvivl også mange grønlændere, der gerne vil beholde relationen til kongehuset i et fremtidigt selvstændigt Grønland, hvor vi i fælleskab med Danmark har et royalt overhoved tilfælles.”

Også den tidligere landsstyreformand og ivrige fortaler for grønlandsk selvstændighed Lars Emil Johansen erklærede sin store kærlighed til Dronning Margrethe. Han erkendte blankt, at Dronning Margrethe ofte kendte mere end ham selv til mange af de grønlandske småbygder og lokale traditioner.

Kongehusets popularitet i Grønland skyldes derfor ikke mindst Dronningen, som jævnligt har besøgt Grønland siden sit første besøg i 1960. Ofte har hun deltaget i private kaffemikker med åbenhed og nysgerrighed – og uden at belære grønlænderne om, hvordan de bør leve. Det er ellers en dansk uvane, som mange grønlændere er temmelig træt af.

Alligevel er Kronprins Frederik om muligt endnu mere populær end Dronning Margrethe, så Danmarks kommende konge kan se frem til betydelig medvind på hundeslæden, når han besøger Grønland.

Kronprins Frederik fik Grønland under huden på den hårde måde, da han i foråret 2000 gennemførte den private Expedition Sirius 2000 sammen med fem tidligere Sirius-folk. Den 2795 km lange slæderejse gik fra Qaanaaq rundt om Grønlands nordspids og ned til slædepatruljens hovedkvarter på Daneborg i Østgrønland og tog fire måneder.

Det giver respekt i Grønland. Kun de færreste grønlændere har været i de egne, hvor Kronprins Frederik sled sig frem i sne, frost og mørke – og i øvrigt nyder enhver, der kan styre et hundespand stor respekt i Grønland.

Inden slæderejsen opholdt Kronprins Frederik sig i Grønlands nordligste by Qaanaaq i en længere periode, hvor han kom tæt ind på byens befolkning – og Qaanaaq blev for en kort stund verdenskendt, da billederne af Danmarks Kronprins til dansemik i forsamlingshuset blev bragt af medier over hele verden. Det giver for resten også respekt i Grønland, når man kan danse grønlandsk polka.

Frederik blev modtaget med klapsalver i Qaanaaq, da han efter slædeturen vendte tilbage til byen for at aflevere de hunde, han havde lånt. Efter den modtagelse var det Kronprinsens tur til at knibe en tåre.

Qaanaaq var også blandt de byer, der blev besøgt i juni 2004, hvor den dengang nygifte kronprins skulle vise Grønland til sin hustru, kronprinsesse Mary. På turen optrådte Mary ofte i den grønlandske kvindedragt, som hun fik af Nuuk kommune i bryllupsgave.

Parret tog Grønland med storm – og følelserne var gengældt i en sådan grad, at da kronprinsparret i 2011 fik tvillinger, blev de døbt Ivalo og Minik. De to har engageret sig meget i især børn og unge forhold, blandt andet gennem Ivalo og Minik-Fonden, som støtter unge grønlænderes uddannelsesophold i udlandet.

Så der er ingen tvivl om, at det danske kongehus med Kong Frederik X og Dronning Mary i spidsen vil fortsætte det danske monarkis succes i Grønland. Selv om det utænkelige skulle ske – at Danmark bliver en republik – vil der fortsat altid være en plads til det nye kongepar på verdens største ø.

Derfor vil Grønland også gå i stå søndag, hvor alle vil sidde foran fjernsynet for at følge Kronprins Frederik, når han bliver udråbt som konge.

Tronoverdragelsen får i øvrigt stor betydning for en helt særlig gruppe grønlændere. I Grønland lægger man stor vægt på, hvornår man er født – og folk, der er født i samme år, holder sammen. Kronprins Frederik er som bekendt født i 1968 – og derfor er det planen, at alle i Nuuk, der også er født dette år, vil samles i kulturhuset Katuaq for at fejre tronovertagelsen – og få taget et gruppebillede, som de vil sende til den nye konge som en hyldest.

- Jeg fik ideen mandag eftermiddag – og allerede om aftenen havde jeg næsten 100 reaktioner i form af likes og beskeder på Messenger. Så det bliver stort. Jeg glæder mig, siger initiativtageren Esther Jensen til avisen Sermitsiaq.

- Her i Grønland er vi stolte af vores fødselsår – og det har kronprins Frederik også lært, da han boede her. Jeg så ham for nogle år siden, hvor han steg ud af bilen foran Hotel Hans Egede – og da jeg råbte 68 til ham, kiggede han over mod mig.

Meget tyder på, at Esther Jensen har ret, og at Kronprins Frederik har taget den grønlandske tradition til sig. For hjemme i København kører Kronprins Frederik rundt i en stor BMW i7 el-bil. Den har selvfølgelig nummerpladen Krone 68.

Så ikke mindst for alle grønlændere født i 1968 bliver det en stor dag, når Kronprins Frederik søndag bliver udråbt til konge – af Danmark og Grønland.

Artiklen er bragt første gang i Nordjyske 12. januar 2024. Artiklen er lavet på baggrund af flere artikler, som jeg har skrevet til Sermitsiaq de to seneste uger.

Hjemmelavet is med skildpadder

Lækkersulten

Fredag aften fik jeg en hel ustyrlig trang til is. Men i stedet for at fare til købmanden lavede jeg den selv på gammeldags spejdermaner. For det kan man sagtens her i vintervejret.

Jeg tog en stor gammel gryde, fyldte den med sne og hældte nogle håndfulde salt oven i og blandede det hele. Når saltet smelter sneen, forbruges der varme, og saltopløsningen får lynhurtigt en temperatur på omkring minus tyve grader - den perfekte ismaskine. Simpel fysik i praksis.

Så pressede jeg en metalskål ned i saltblandingen og hældte en kvart liter fløde, en kvart liter sødmælk og en halv bøtte vanillesukker i. Så skal der røres rundt i blandingen med et piskeris, indtil det får konsistens som softice. Det tager cirka et kvarters tid.

Så hældte jeg otte hakkede miniskildpadder fra Toms oven i og fortsatte omrøringen med en træpalet i yderligere et kvarters tid. Så er isen færdig og lige til at spise - eller sætte i fryseren til senere.

Det er ikke noget krav at bruge skildpadder. Man kan også bruge almindelig hakket chokolade eller Dajms, eller hvad man nu har lyst til. Måske endda Tyrkisk Peber. Nu var det altså bare skildpaddesuppe, jeg havde lyst til i dag. Det er is på feltfacon, men det virker. (Skildpaddesuppe er i øvrigt spejderslang for en irsk kaffe, hvor sukkeret er erstattet med skildpadder).

Og så var det for resten en skøn aften med to graders frost og vindstille. Så kan man næsten ikke forlange mere på sådan en almindelig fredag i januar.

Rimsmedens eventyrland

Ægte hvidt

Man er et skarn, hvis man ikke falder for rimsmedens forførende rænker, der netop i disse dage hyller Danmark i det pureste hvide tyl og satin.

Så onsdag lod jeg arbejde være arbejde og tog jeg en pjækketur rundt i pastoratet og tilstødende sogne med kameraet. Strengt taget overflødigt. For det hvide overflødighedshorn begyndte allerede på her på parcellen.

Mit liv som hoffotograf

Fra arkivet

Kongehuset er på alle forsider i øjeblikket - ganske naturligt omstændighederne taget i betragtning - og jeg vil da heller ikke stå tilbage her på bloggen.

Jeg har været så heldig at deltage i en del arrangementer, hvor de tre hovedpersoner - Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary - har været til stede. Jeg dykkede ned i arkivet og fandt de tre fotos, som jeg holder mest af.

Billedet af Dronning Margrethe stammer fra Jægerkorpsets 50-års jubilæum i 2011. Her blev Dronningen modtaget af blandt andre chefen for Jægerkorpset med rød baret og den daværende amerikanske militærattache i Danmark. Jeg er altså ret vild med de to servile officerer, der er ved at falde over hinanden i deres iver efter at passe på regenten.

Kronprins Frederik har jeg fanget til en arktisk konference i Udenrigsministeriet i 2017, hvor han sidder mellem daværende naalakkersuisoq og nu afdøde Suka F. Frederiksen og daværende udenrigsminister Anders Samuelsen. Her ser vi Kronprins Frederik ganske afslappet. Jeg er ret sikker på, at det er en stil, som alle danskere holder af - og jeg håber, at han vil fortsætte ad den vej, når han bliver konge.

Billedet med Kronprinsesse Mary er fra 2004 og stammer fra en reception på rådhuset i Nuuk, hvor kronprinsparret takkede kommunen for bryllupsgaven, der var Marys flotte grønlandske nationaldragt. Her faldt jeg også for Kronprinsessens afslappede stil, hvor hun på trods af taler og ståhej gav sig tid til at undersøge det isbjørneskind, som ligger på gulvet i kommunalbestyrelsens mødesal.

Massiv julestemning

Vejrlig

Landet stander i våde og vinter, skal man tro medierne. Men så er det nu heller ikke værre.

Jeg bor langt ude på landet, hvor kragerne har madpakke med - og her bliver vejene altså ryddet. Men jeg har da hørt om en Tesla, der sad fast. Men i den slags bil er man også selv ude om det.

Vi har kun fået ganske lidt sne, men det blæser en halv pelikan, så det fyger. Derfor er det også kun blevet til en hurtig tur med kameraet rundt om huset. Jeg elsker sne, men synes at blæsevejr er træls.

Indendørs er der godt og varmt. Der er også stadig julestemning, for den grønlandske julestjerne skal først tages ned på helligtrekongers dag.

Så jeg hygger mig. Køleskab og fryser er fyldt - og jeg har stadig fire pakker smøger tilbage. Så det går nok. Jeg har heller ikke planer om at rydde sne. Jeg har ikke noget fortov og venter heller ikke gæster i dag, så det er der ingen grund til.

Slap af. Det går over igen.

Dronningens nytårsbombe

Tronskifte

Screendump: DR

Det var noget af en nytårsbombe, Dronning Margrethe fyrede af i nytårstalen. Ikke en krysantemumbombe, men en ægte Daisy-bombe. Jeg er sikker på, at hun - situations alvor til trods - har glædet sig til øjeblikket.

Majestæten abdicerer den 14. januar og overlader roret i det danske monarki til ældstesønnen, der bliver til Kong Frederik X. Det var vist de færreste, der havde set den komme - netop under nytårstalen.

Det forvandlede med et trylleslag en ellers lidt kedelig og rutinepræget nytårsaften til arbejde for mig. Jeg skriver som oftest det royale stof i Sermitsiaq - uden dog at være egentlig hofreporter.

Så jeg fandt notesblokken frem og fulgte dækningen på alle husets tre fjernsyn - og pc'en med. Det skal selvfølgelig med i avisen på næste fredag - og helst med en vinkel, som de andre medier ikke har. Så nu er jeg gået i tænkeboks.

Jeg spiste sent. Ikke den sædvanlige syvretters, men en enkel treretters. Andet giver ikke mening, når man er alene - og i øvrigt nemt falder i søvn i utide, når jeg får alkohol, så menuen blev ledsaget af en Pepsi Max - fineste årgang fundet i kælderens dyb. Jeg havde ellers købt en passende dyr champagne - på tilbud selvfølgelig - bare for en sikkerheds skyld. Den gemmer jeg til den 14. januar.

Forretten blev min yndlingsspise - håndpillede grønlandske rejer af fineste kvalitet. En rigelig håndfuld på et stykke surdejsbrød, lidt peber og lidt lime-saft og på toppen en klat aioli. Det fås ikke bedre i hele Kongeriget. Havde Dina været her, var der nok også kommet ananas på toppen, men sådan skulle det som bekendt ikke være.

Hovedretten var det rene frås. En hel hummer delt i to og grillet i ovnen med rigeligt med hvidløgssmør. Hjemmerørt selvfølgelig - med masser af frisk persille fra haven. Selv om vi fik frost i begyndelsen af december, er der stadig liv i persillen. Det er der for resten også i havens krokus og vintergækker, der livligt er på vej frem - og minder os om, at vi går mod lyse tider.

Desserten blev den sædvanlige appelsintrifli. Det var den dessert, som min mor altid serverede nytårsaften hjemme i Farsø i min barndom. Makronerne vædet i lidt portvin - og det blev så aftenens eneste spiritus.

Normalt har jeg aldrig nytårsforsætter. Men jeg har faktisk et forsæt for 2024. Jeg vil drikke noget mere. Livet er altså for kedeligt uden alkohol. Man kan sagtens more sig uden - men resultatet bliver som bekendt også derefter.

Nytårsmenuen blev indtaget sammen med Den Klassiske Musikquiz på DR2. Jeg elsker programmet, fordi det ikke taler ned til seerne og laveste fællesnævner, men byder på svære spørgsmål, som jeg - uden at prale - ofte godt kan svare på. Dog ikke nytårsaften, hvor jeg sammen med eksperterne dumpede i på både Ravel og Offenbach. Så det sover jeg ikke uroligt over.

Nu bliver det så spændende at se frem mod søndag den 14. januar og mit livs andet tronskifte. Den dag bliver festlig - ikke mindst i København. Jeg er ikke helt inde i saluteringsreglerne, men jeg går ud fra, at et tronskifte markeres med tre x 27 skud fra Sixtus og kanonerne ved Kronborg. Den salve tager 40 minutter med de obligatoriske 30 sekunders mellemrum mellem skuddene.