onsdag den 3. august 2022

En gang spejder - altid spejder

Politi og våd sovepose

Fredag i sidste uge ringede telefonen kl. 10 om aftenen. I røret en venlig dame, der præsenterede sig som Vestsjællands Politi.

Hende vender vi tilbage til...

Min sædvanligvis beskedne sommerferie på en uges tid er - lige så sædvanligvis - blevet brugt på en spejderlejr. I år Spejdernes Lejr ved Roskilde med 32.000 deltagere, der overnatter i telt og laver mad over bål på et omkring 100 hektar stort område.

Sådan en kæmpelejr er en rigtig showstopper, som viser, at for en spejder er intet umuligt. Heller ikke at bygge en teltby på størrelse med en middelsvær købstad på en god uges tid, bo der en anden god uge - og endelig rydde området igen på et par dage, så det er renere, end da man lånte det.

I ugen, hvor selve lejren varer, er der ingen privatbiler i området, men da jeg ankom sidste fredag, var det selvfølgelig i bil tæt pakket med telt, sovepose og andet nyttigt grej. Bilen skulle køres til en parkeringsplads fem km væk senest lørdag morgen, så fredag aften var der intet hastværk med at få den væk.

Det var anledningen til den bekymrede opringning fra politiet, der bare lige ville sikre sig, at jeg var med på, at bilen skulle ud inden kl. 7 om morgenen. En ganske fin service, som parkeringsvagterne ude i civilsamfundet kan lære af.

Politiet er selvfølgelig til stede i lejren. 32.000 mennesker er et potentielt terrormål, men det er jo Vestsjællands politi, som de fleste børn og unge kender fra "Politijagt" i fjernsynet, så det meste af ordensmagtens tid går med at skrive autografer.

I øvrigt er lejren en stor knivzone. Forstået på den måde, at stort set samtlige spejdere selvfølgelig går med kniv. Det gør de på en pæn og ansvarlig måde. For omgang med kniven er noget af det første, alle spejdere lærer - og efter kniven kommer øksen.

For mig er det et bevis på, at det ikke er knive, men bæreren af kniven, der er det største problem - og det er derfor ikke våbenloven, men idioterne, man skal gøre noget ved, hvis man vil forhindre drab og lemlæstelse. Jeg er faktisk ret sikker på, at hvis alle børn fik lov til at være spejdere, ville det være fuldstændigt unødvendigt med knivzoner i nattelivet.

Spejderlejren er nemlig et samfund, hvor man kerer sig om hinanden og hjælper hinanden, når det er nødvendigt. Det er et samfund uden bureaukrati, hvor alle yder efter evne, hvor der ikke er krav om fine eksamensbeviser - og hvor alle ved sin blotte tilstedeværelse er med til at få tingene til at ske.

Det er nu 56 år siden, at min far fulgte mig ned til det smukke spejderhus ved søen i Farsø. Han glemte at hente mig, så det er blevet til et livslangt kærlighedsforhold til spejderbevægelsen, der har givet mig mange store oplevelser.

I de mange år har jeg kun en gang haft en våd sovepose. Det var på en hejk i 1973, hvor jeg sjuskede med bivuakken. Den slags lærer man af, for learning by doing frem for fine teorier er en væsentlig del af spejderbevægelsens tankegods.

Alligevel skete det så igen i mandags. En voldsom tordenbyge med tilhørende voldsomme vindstød lagde teltet ned og alt mit grej - soveposen inklusive - var drivvådt. Men spejdere har altså kun sol og vind og ingen tørretumblere, så natten blev tilbragt på en bænk med et lånt tæppe. Det er ikke sjovt, men værd at mindes, når jeg bliver gammel - og når der er næsten halvtreds år i mellem, så er det til at leve med.

Jeg synes, at alle de unge spejdere er seje - og der er masser af samfundsnyttige ressourcer i dem, som samfundet kan leve højt på i mange år fremover. Men også det moderne samfunds svagheder har holdt sit indtog i spejderbevægelsen.

Da jeg blev spejder, kunne vi finde ud af at skide i et hul i jorden, mens vi sad på em granrafte. Sådan er det ikke mere.

I Spejdernes Lejr er der 800 fine toiletter leveret af Godik i Brovst. Fine sager, der blev spulet og gjort rent flere gange i døgnet af frivillige spejdere, der gerne giver en hånd med for at få det lille samfund til at fungere.

Toiletterne er af den nyeste model inden for faget. De bruger kun cirka en tredjedel liter vand på et skyl - mod de ti liter, som et traditionelt toilet derhjemme bruger. Det er ren luksus, der forhåbentlig ikke fordærver ungdommen.

Godik har i øvrigt regnet ud, at de 32.000 deltagere i lejren bruger cirka 6.000 kilometer toiletpapir på godt en uge. Det er temmelig nedslående for alle teknokraterne, der drømmer om det papirløse samfund.

Nu er der fire år til den næste udgave af Spejdernes Lejr. De foregående lejre har været i Vestjylland, Sønderjylland og altså i år på Sjælland. Nu må ambitionen være at få lejren til Nordjylland næste gang.

På Kanten, Nordjyske Stiftstidende 29. juli 2022

Ingen kommentarer: