Sådan oplevedes befrielsen i Godthåb
 |
| Kolonihavnen Nuuk 3. maj 2015. |
Krigens slutning og dermed befrielsen fra den tyske besættelse er en del af danskernes kollektive bevidsthed. De fleste kender befrielsesbudskabet fra den danske radio i London, og ikke mindst fra TV-serien Matador har vi en nogenlunde fælles opfattelse af, hvordan det gik for sig.
Men hvad skete der egentlig i Grønland på befrielsesdagen? Grønland havde jo gennem fem år været isoleret fra Danmark og befolkningen på den store ø var ikke direkte berørt af den tyske besættelse. Var befrielsen virkelig en fest værd også for folk i Grønland?
Det satte jeg mig at at finde ud af, da 50-året for befrielsen skulle markeres i 1995. Jeg arbejdede på det tidspunkt i Nuuk, hvor jeg blandt andet redigerede byens pensionistblad. Den gennemsnitlige levealder i Grønland er knap så høj som i Danmark, så det var i sidste øjeblik, at nogle af øjenvidneskildringerne blev skrevet ned.
Det lykkedes mig at finde tre pensionister, som ville fortælle om befrielsesdagene. De er alle døde nu, men deres historie er nok værd at genlæse i Danmark her ved 70-året. For det er en overraskende historie om et Grønland, der var afsondret fra Danmark. Man vidste ikke, hvad krigen havde gjort ved landet, så blandt andet arrangerede man under krigen indsamlinger til at støtte Danmarks genopbygning.
Artiklen nedenfor er resultatet af mine interviews, sådan som de stod at læse i et tillæg til den grønlandske avis AG i anledning af 50-året for Danmarks befrielse:
-----
- Chefen kom ind på kontoret og omfavnede mig. Selv om han ikke sagde et ord, vidste jeg med det samme, hvad der var sket. Krigen var forbi.
Sådan fortæller den tidligere radiofonichef Hans Hansen om det bevægende øjeblik, da Kamikposten(1) med en løbeilds hast spredte fredens glade budskab i kolonien Godthåb.
Det blev startskuddet til en fest, som skulle vise at vare i tre dage for manges vedkommende.
Det var en varm og solfyldt fredag den 4. maj, da den danske radio fra London kl. 15.36 grønlandsk tid kunne meddele, at de tyske tropper i blandt andet Danmark havde overgivet sig.
Overalt i kolonien myldrede folk udfra husene og hejste Dannebrog(2). Der blev råbt hurra og folk faldt hinanden om halsen og lo af glæde.
Grønlandsposten noterer endog, at snespurvene sang for første gang.
Ane Joelsen var husmor under krigen. Hun gik og arbejdede i huset den 4. maj, da hun hørte en masse tummel uden for. Hun kiggede ud ad vinduet og så, at de danske flag vajede overalt. På den måde blev hun klar over, at der måtte være sket noget.
Hun husker, at hun gik ud, og der kom en grønlænder løbende forbi, mens han igen og igen jublede på grønlandsk: Danmark er frit! Danmark er frit!
Ane Joelsen fortæller med tårer i øjnene, at det var en af de mest bevægede dage i hendes liv:
- Alle var bare så glade. Overalt var der flag og overalt var der fest. Det var en rigtig glædens fest, så selv om der var en del, der var berusede, var der ingen slagsmål og skænderier.
Da krigen sluttede, var Medea Heilmann kiffak(3) hos en dansk familie.
- Jeg var kun 17 år, og det er ikke så meget, jeg huskerfra den dag, fortæller hun.
- Men jeg husker, at manden og konen kom ud i køkkenet og fortalte mig, at krigen var slut. Om aftenen sad vi uden for huset og spiste og så på de mange mennesker. Vi var bare så glade på danskernes vegne.
- Ellers er det, jeg husker bedst, at der var dans i seminariets gymnastiksal. Den første dag dansede jeg helt til kl. 7 om morgenen. Og ikke nok med det.Vi, der var unge, lavede faktisk ikke ret meget andet end at danse de næste tre dage.
Ane Joelsen fortæller, at der også var glade dage for børnene. Selv om de ikke forstod al den virak, var der mange, der sneg sig ned til seminariet for at se på de mange dansende.
For Hans Hansen blev det en travl eftermiddag. Han var på det tidspunkt lærling i KGH(4).
- Jeg fik virkelig travlt. Der blev i al hast arrangeret fest i gymnastiksalen på seminariet. Vi delte gratis øl og spiritus ud til folk, så de kunne fejre freden.
- Det var jo et øjeblik, vi havde ventet på i fem år. Det var imidlertid ikke alle, der havde brug for at gå til KGH for at få brændevin.
Hans Hansen husker, at en af danskerne havde gemt en flaske snaps den 9. april 1940 og havde meddelt, at flasken først skulle åbnes, når Danmark igen blev frit.
Men selv om Hans Hansen var en af de få, der arbejdede den dag, hvor alle andre festede, var han ikke utilfreds.
- Det var jo et budskab, som vi havde ventet længe, fortæller han.
- Tænk på, at mange af os havde familie i Danmark, som vi ikke havde været i kontakt med under hele krigen. Men ikke nok med det. Vi havde virkelig haft ondt af danskerne, der så brutalt havde fået skåret båndene til fædrelandet over.
Det var småt med nyheder fra Danmark under krigen. Der var ingen, der vidste, hvad der var sket under besættelsen. Alle frygtede det værste. Derfor blev der også over alt i Grønland samlet ind og lavet loppemarkeder til fordel for Danmarks genopbygning.
Efter krigen viste det sig også, at alt i alt havde folk i Grønland haft det betydeligt bedre end dem i Danmark.
- Da Disko som det første skib kom herop om sommeren, var det ynkeligt at se de pjalter, som folk gik rundt i. Ordentlig mad havde man heller ikke altid fået. Da vi først hørte, hvad der var sket i Danmark, voksede der et stærkt had til tyskerne blandt os, fortæller Hans Hansen.
Midt i alle krigens ulykker er Hans Hansen ikke i tvivl om, at krigen havde en stor betydning for Grønlands udvikling.
- På sin vis var den afbrudte forbindelse til Danmark med til at styrke båndet mellem Grønland og Danmark -"moderlandet"som vi kaldte det dengang.
Krigen viste os også, at vi ikke kunne isolere os i Grønland. Vi lærte værdien af at have kontakter udadtil, slutter Hans Hansen.
Efterskrift: 50-året for befrielsen blev i Nuuk markeret med en højtidelighed med musik, sang og taler ved flagstangen på Aqqaluks plads midt i Nuuks gamle bydel den 5. maj 1995. Flagstangen på Aqqaluks Plads blev i sin tid rejst efter en indsamling netop for at markere Danmarks befrielse.
Forklaringer:
1) Kamikposten er grønlandsk slang for rygter, sladder og almindelig snak mand og mand i mellem.
2) Det grønlandske flag "Erfalasorput" blev først indført den 21. juni 1985.
3) Kiffak betyder tjenestepige.
4) KGH - Den Kongelige Grønlandske Handel havde ansvaret for forsyningerne til det grønlandske samfund,
Kroniken i Nordjyske Stiftstidende 3. maj 2015.
