Christmas is over

Crimson and Clover er et af de helt store hits fra 60'erne, som man kun sjældent hører i dag - og det er egentlig lidt synd. Melodien er rigtig god, og indspilningen og arrangementet var på mange måder nyskabende.
Sangen gjorde Tommy James and the Shondells til det, som vi i dag kalder et One-hit-wonder, for det amerikanske orkester er stort set ikke kendt for andet.
Til gengæld er sangen indehaver af en noget tvivlsom rekord. Efter at have ligget på førstepladsen på Billboards Hot 100 i 1969 præsterede sangen at ryge ned på en 18. plads og ugen efter helt ud. Den fik dermed rekorden som listens hurtigste drop-out nogensinde.
Crimson and Clover er bemærkelsesværdig på grund af Tommy James "rystende" sangpræstation. Effekten blev opnået ved at stikke mikrofonen i en guitarforstærker og skrue helt op for tremolo-effekten. Det giver en såkaldt oscillerende ændring i lydstyrken - populært kaldet vibrato. Det sker i slutningen af sangen, hvor Tommy James gentagne gange synger "Crimson and Clover - over and over". På grund af vibrato-effekten hører mange det forkert og tror, at der bliver sunget "Christmas is over" - heraf rubrikken til artiklen.
Crimson and Clover er sidenhen blevet lavet i adskillige cover-versioner - blandt andet med Prince og Joan Jett and the Blackhearts. Joan Jetts version er rigtig god - tung, sensuel og rytmisk, mens Prince-versionen er lidt for meget Prince efter min smag, selv om han laver et sjov lille hint til "Wild Thing". Men lad os høre sangen i den oprindelige udgave med Tommy James and the Shondells fra 1969:

Men hvorfor nu al den snak om Crimson and Clover? Jo, jeg kunne simpelthen ikke lade være, fordi jeg i formiddags på jobbet skrev en artikel om den islandske præsident - og han hedder jo Grímsson til efternavn. Derfor!

Ha' det
Jesper