Skumring ved Prestvannet

Torsdag aften kunne der lige blive tid til en halv times vandretur ved Prestvannet i skumringstimen ved halvfemtiden.
Som det ses, var det idyl for alle pengene. Det er selvfølgelig ikke stor kunst at tage billeder af alle disse solopgange og -nedgange - det er mest et spørgsmål om tilstedeværelse, men jeg kan altså ikke lade være med at bringe dem her på bloggen.
Prestvannet er en temmelig stor sø, der ligger på toppen af den ø, hvor Tromsø ligger. Søen er en anelse større end søen i Farsø (skrevet for dem, der ved det!). Men med de store fjelde fra det norske fastland i baggrunden er det unægtelig en helt anden oplevelse - også selv om ænderne også her i Tromsø kommer svømmende for at blive fodret med det samme, man viser sig på søbredden.
Søen gav i sin tid anledning til en rigtig gang norsk sprogforbistring en af de allerførste gange, jeg var i Tromsø. Jeg kom forbi i en taxa og spurgte chaufføren efter, om det var en sø. Han rystede på hovedet af mig og pegede ned mod fjorden. Problemet er selvfølgelig, at sø på norsk betyder hav, og at sø hedder vann. Så jeg var selvfølgelig en stor torsk, når jeg sådan kunne tro, at havet ligger på toppen af Tromsø...
Sådan er der så meget. Dagene bliver hastigt kortere heroppe i denne tid. Solen gik i dag op kl. 8.25 og ned kl. 16.30. Til sammenligning skete det i Aalborg kl. 8.11 og 17.58.
Dagen er altså godt halvanden time længere i Nordjylland. Det har jeg tænkt mig at nyde i weekenden, så i morgen eftermiddag går turen atter en gang sydpå.

Ha' det
Jesper