Nuuk revisited

Jeg har netop været i Nuuk. Det blev til et herligt gensyn med folk og røvere i den grønlandske hovedstad.
Alt var stort set, som da jeg forlod byen for ni måneder siden. Den samme lidt hektiske og selvbevidste hovedstadsstemning. Her har man travlt med at bygge et moderne samfund, og nede i Entreprenørdalen var der da også skudt endnu en tolv-etagers skyskraber op. På Tuapannguit bygges nye syvetages boligblokke, og bymidten var præget af kranerne fra Grønlandsbankens nye højhus.
Der blev rystet hænder med et utal af venner og bekendte samt alle dem, der slet ikke havde opdaget, at man var flyttet. På Daddys flød øllet stadig i stride strømme, og på Skyline mødtes de unge, smukke og (tilsyneladende) rige til en GT.
Alt var som før - og dog. Befolkningsomsætningen er enorm i Nuuk, så der var også helt nye ansigter. Nogle var flyttet - og andre har planer om det. Det er bestemt ikke alle, der føler sig tiltrukket af selvstyretanken - og specielt folk i min generation mener måske nok, at det er nu, der skal ske noget nyt i livet. Og så er der selvfølgelig også de døde. For også manden med leen har høstet, siden jeg var i Nuuk sidst. Ikke mindst var vi mange, der savnede Agnethe - Nuuks borgmester fra 1993 til 2007, da Winter Cities konferencen åbnede.
For det var sådan set den konference, der var anledningen til, at jeg var i Nuuk. I fire dage drøftede politikere og videnskabsfolk fra nogle af verdens største byer i Arktis miljøpolitik. Det mundede ud i Nuuk-deklarationen 2008.
Jeg har selv været dybt involveret i planlægningen af denne konference - og det var dejligt at se, at det blev en succes. I modsætning til andre Winter Cities konferencer, der hovedsageligt er foregået i store lande som USA og Kina, havde konferencen i Nuuk et venligt afslappet præg - og ikke mindst de mange receptioner bød på masser af dejlig grønlandsk fisk. (Billedet af folkedanserne fra konferencen er taget af Ulrik Bang.)
Dina var med på turen og tilbragte mange festlige timer sammen med Ulla og Elvira. Mætte af indtryk kunne vi så vende næsen hjemefter mandag morgen - men det gik nu ikke helt som planlagt...

Fortsættelse følger - ha' det
Jesper