Kødmejsen og fuglebrættet

Søndagen har været lun, men blæsende. I eftermiddags konstruerede jeg et fuglebræt - helt efter egen ide og udformning. Syv stykker skaller fra brændestabelen og et par lister, så var den i vinkel. Der er dem, som mener, jeg ikke besidder synderlig megen håndværkssnilde, men de må nu indrømme, at det er et fuglebræt, at det ser ordentligt ud og at det virker! Som Hermann Göring i sin tid formulerede det: "Det kan godt være, jeg skyder lidt ved siden af, men jeg skyder i det mindste".
Fuglebrættet blev straks indviet af en musvit. Og som det ses på billedet, virkede den tilfreds med faciliteterne. Bemærk, hvordan den støtter med halen for at holde balancen - nærmest med samme virtousitet som en kommunal vejarbejder støtter sig til skovlen.
I øvrigt hedder en musvit meget prosaisk kjøttmejse på norsk. Set ud fra dens spisevaner er det nok ikke helt forkert, men der er nu lidt mere poesi i musvit. Mus betyder det samme som mejse, og vit er en lydefterlignende stavelse i stil med kvittevit. I gamle dage hed den i øvrigt moskovit på visse danske dialekter.
Billedet viser også tydeligt, hvilke elendige lysforhold vi efterhånden har heroppe. Selv om solen faktisk skinner, er billedet alligevel underbelyst og kornet. Den eneste grund til, at det kan bruges, er den lave opløsning, der alligevel er standard på netsteder som dette.

Mandag og tirsdag skal jeg en tur til Oslo. Ha' det rigtig godt så længe.

Jesper