Dronningens nytårsbombe

Tronskifte

Screendump: DR

Det var noget af en nytårsbombe, Dronning Margrethe fyrede af i nytårstalen. Ikke en krysantemumbombe, men en ægte Daisy-bombe. Jeg er sikker på, at hun - situations alvor til trods - har glædet sig til øjeblikket.

Majestæten abdicerer den 14. januar og overlader roret i det danske monarki til ældstesønnen, der bliver til Kong Frederik X. Det var vist de færreste, der havde set den komme - netop under nytårstalen.

Det forvandlede med et trylleslag en ellers lidt kedelig og rutinepræget nytårsaften til arbejde for mig. Jeg skriver som oftest det royale stof i Sermitsiaq - uden dog at være egentlig hofreporter.

Så jeg fandt notesblokken frem og fulgte dækningen på alle husets tre fjernsyn - og pc'en med. Det skal selvfølgelig med i avisen på næste fredag - og helst med en vinkel, som de andre medier ikke har. Så nu er jeg gået i tænkeboks.

Jeg spiste sent. Ikke den sædvanlige syvretters, men en enkel treretters. Andet giver ikke mening, når man er alene - og i øvrigt nemt falder i søvn i utide, når jeg får alkohol, så menuen blev ledsaget af en Pepsi Max - fineste årgang fundet i kælderens dyb. Jeg havde ellers købt en passende dyr champagne - på tilbud selvfølgelig - bare for en sikkerheds skyld. Den gemmer jeg til den 14. januar.

Forretten blev min yndlingsspise - håndpillede grønlandske rejer af fineste kvalitet. En rigelig håndfuld på et stykke surdejsbrød, lidt peber og lidt lime-saft og på toppen en klat aioli. Det fås ikke bedre i hele Kongeriget. Havde Dina været her, var der nok også kommet ananas på toppen, men sådan skulle det som bekendt ikke være.

Hovedretten var det rene frås. En hel hummer delt i to og grillet i ovnen med rigeligt med hvidløgssmør. Hjemmerørt selvfølgelig - med masser af frisk persille fra haven. Selv om vi fik frost i begyndelsen af december, er der stadig liv i persillen. Det er der for resten også i havens krokus og vintergækker, der livligt er på vej frem - og minder os om, at vi går mod lyse tider.

Desserten blev den sædvanlige appelsintrifli. Det var den dessert, som min mor altid serverede nytårsaften hjemme i Farsø i min barndom. Makronerne vædet i lidt portvin - og det blev så aftenens eneste spiritus.

Normalt har jeg aldrig nytårsforsætter. Men jeg har faktisk et forsæt for 2024. Jeg vil drikke noget mere. Livet er altså for kedeligt uden alkohol. Man kan sagtens more sig uden - men resultatet bliver som bekendt også derefter.

Nytårsmenuen blev indtaget sammen med Den Klassiske Musikquiz på DR2. Jeg elsker programmet, fordi det ikke taler ned til seerne og laveste fællesnævner, men byder på svære spørgsmål, som jeg - uden at prale - ofte godt kan svare på. Dog ikke nytårsaften, hvor jeg sammen med eksperterne dumpede i på både Ravel og Offenbach. Så det sover jeg ikke uroligt over.

Nu bliver det så spændende at se frem mod søndag den 14. januar og mit livs andet tronskifte. Den dag bliver festlig - ikke mindst i København. Jeg er ikke helt inde i saluteringsreglerne, men jeg går ud fra, at et tronskifte markeres med tre x 27 skud fra Sixtus og kanonerne ved Kronborg. Den salve tager 40 minutter med de obligatoriske 30 sekunders mellemrum mellem skuddene.