Sparkstøttingen

Sparkstøttingen - eller sparken, som den kaldes i lokal dagligtale - er et ganske almindeligt transport-middel her i det nordlige Skandinavien ved vintertid.
Faktisk så almindelig, at man er nødt til at beskytte den mod tyvagtige medborgere, akkurat som man gør med en cykel.
Derfor kan man rundt omkring i Tromsø se sparkstøttinger parkeret ved lygtepæle og andre solide forankringer - solidt fastgjort med en kæde af den slags man også bruger til cykler.
Klimaet i Tromsø har i år været perfekt til sparkstøttingen. En lang periode med skiftevis frost og regn har lagt en solid bund af is under sneen - og derved kommer de tynde metalmeder rigtigt til sin ret.
Men faktisk er metalmederne noget relativt nyt i Skandinavien. Den første skandinaviske sparkstøtting med metalmeder skal angiveligt være lavet i Finland i 1903. Den var specialkonstrueret til brug for isfiskeri på Østersøen, men siden er netop denne udførelse blevet ganske almindelig. Det skyldes ikke mindst, at mange bygdesmedier i det nordlige skandinavien tog sparkstøttingen ind som en naturlig del af produktsortimentet. Jeg har dog i Sverige for nylig set sparkstøttinger af ren trækonstruktion. Her er mederne bredere og derfor bedre egnet til kørsel i sne.
Den finske sparkstøtting-producent Esla Kicksleds tilbyder da også løse træmeder, som kan monteres på metalmeden. Esla har siden grundlæggelsen i 1933 produceret flere end en million sparkstøttinger, så det er et populært produkt. Firmaet tilbyder sparkstøttingen i syv forskellige størrelser, så man kan altid finde en sparkstøtting, der passer. Med mine sølle 170 cm skal jeg for eksempel bruge en størrelse 4.
Som transportmiddel havde sparkstøttingen sit store gennembrud under nordlige himmelstrøg i midten af 1800-tallet, men findes blandt andet gengivet på kakler med motiver fra de hollandske kanaler helt tilbage til 1600-tallet.
For det er nu ikke bare i Nordskandinavien, at sparkstøttingen er populær. Den lokalhistoriske samling på Øland har en mindre samling af sparkstøttinger, som var et snildt transportmiddel om vinteren på de lavtliggende og ofte oversvømmede engarealer mellem Gjøl og Attrup. Her minder topografien jo også ganske voldsomt om Holland.
Mens jeg boede i Nuuk kørte vi i 2000 et lille uvidenskabeligt forsøg med at tilbyde sparkstøttinger til nogle af af beboerne på alderdomshjemmet som et supplement til gangstativerne, men netop denne vinter var belægningen dårlig, så den ellers gode ide blev aldrig rigtigt til noget.

Ha' det
Jesper