Himmeløje

Med det tiende og sidste bind, Himmeløje, i serien om A-gruppen har svenske Arne Dahl skrevet sig ind i den forholdsvis eksklusive klub af svenske krimi-dekaloger - forfattere, der har begået et ti-bindsværk. Sjöval og Wahlöö gjorde det i begyndelsen af 70'erne, Henning Mankell gjorde det i 90' erne og nu altså Arne Dahl.
Lad det være sagt med det samme, det er effektiv underholdning. Arne Dahls bøger er ikke sådan nogle, man lægger fra sig, når man først er begyndt. Og efter ti bind er man jo ved at have et tæt forhold til hovedpersonerne - medlemmerne i A-gruppen, som er sådan et slags svensk rejsehold specialiseret i voldelig kriminalitet med internationale aspekter og med en udpræget intellektuel tilgang til opklaringen.
Helt generelt har alle bøgerne ligget til en femmer eller en sekser med Europa Blues som den suverænt bedste. Bøgerne er alle murstensromaner og er desværre skæmmet af et kommercielt krav om, at de skal fungere som enkeltstående bøger. Derfor skal man ind i mellem trækkes med nogle lange genfortællinger om, hvad der er sket i de forrige bøger. Man man kan jo - ligesom når Sjöval og Wahlöö docerer marxisme - bare springe disse afsnit over.
Et gennemgående tema har været studiet af ondskaben - igen med Europa Blues som en suveræn etter - og folk er blevet ombragt på mange fantasifulde måder i Dahls bøger. Nummer 10 holder for så vidt standarden. En gal seriemorder dræber anorexiske piger efter at have pint dem i et par uger eller tre. Alligevel bliver det kun til fem ud af seks tørfisk, fordi jeg synes, at Arne Dahl ligesom andre svenske forfattere er lidt for politisk korrekt i sin tilgang til anorexi-vinklen. Og fordi han så gerne vil fortælle os om al den research, han har foretaget om emnet. Sådan lidt Kloge-Åge-agtig. Han gør det med et rigtig billigt trick - lader en af vore elskede og velkendte hovedpersoners datter få anorexi, hvorefter vi følger hende i behandlingen. Overflødigt - bogen var såmænd ikke blevet dårligere af, at Dahl havde udeladt disse afsnit. Tværtimod så gider jeg altså ikke blive belært af en velmenende svensker!
Men alt i alt er det en fantastisk bedrift - disse skønhedspletter til trods - Arne Dahl her har begået. Og har du endnu ikke stiftet bekendtskab med A-gruppen, så er det bare med at komme i gang. De fleste af bøgerne fås i dag som paperbacks.
Og så er der i Sverige netop udkommet en bog af Arne Dahl med titlen Elva, så det ser ud til, at vi endnu ikke er helt færdige med A-gruppen.

Ha' det
Jesper

P.s. Også Jan Guillous serie om Hamilton er på ti bind sådan godt og vel, men den litterære kvalitet er så ringe, at serien ikke fortjener at blive nævnt i denne sammenhæng.