Alfa-hanner

Pladsen er truet...

Status quo er genoprettet - og
Adam henvist til Dinas TV-stol.

Alfa-hannen er den førende han i flokken - og der skal ikke herske tvivl om, at her i huset er jeg alfa-hannen. Det er nemlig ikke så svært, når man er den eneste mand i huset.

Men i den forløbne uge har vi haft besøg af Dinas barnebarn Adam - og det gjorde mig pinlig bevidst om, at pladsen som alfa-han kun er til låns - og at den skal forsvares, når de unge hanner kommer i nærheden.

Helt konkret betyder min alfa-stilling, at jeg selvfølgelig sidder i husets bedste (og ældste) TV-stol med det mest slidte fåreskind som tæppe. Som et symbol på magten har jeg fjernbetjeningen som et andet scepter - og kan dermed bestemme, hvad der skal ses.

Men næppe var unge Adam kommet ind i huset, før han med største selvfølgelighed besteg mandens TV-stol og skubbede fåreskindet på gulvet, idet han fandt det temmelig ulækkert og kløende. Med samme selvfølgelighed bestemte han, at fjernsynet naturligvis skulle være indstillet på DR-Ramasjang.

En sådan opsætsighed og biden alfa-hannen i haserne kan naturligvis ikke gå upåagtet hen - og indtil videre har jeg da beholdt min alfa-status. Men det var et varsel om, at titlen har man kun til låns - og en dag er det forbi.

Men efter den lille magtkamp, fandt den små Adam sig dog til rette i Dinas TV-stol - og under resten af opholdet her på Øland hyggede den lille gut sig rigtigt, mens Ramasjang gled over skærmen...

Bvadr...

Kinesisk pølseskind i aspargesdåsen

Hvad søren er det for noget?

Forleden skulle jeg lige lave en hurtig gang hønsesalat - af den gode, hjemmelavede slags. Men jeg snyder en smule, for jeg bruger nu altid dåseasparges. Det skyldes, at jeg har fundet ud af, at asparges-vandet giver en god smag til dressingen, så det er god og rimelig grund grund til at snyde på vægten...

Det ligner sørme et pølseskind...

Men denne dag var der altså lidt for meget smag på aspargesdåsen efter min personlige smag. For da jeg åbnede dåsen, lå der noget rødt plastik på toppen. Et nærmere eftersyn afslørede, at det var en slags plastik-pølseskind med kinesiske skrifttegn - og hvad værre var - en fin tegning af en hund. Nu forstår jeg ikke særlig meget kinesisk, så jeg har desværre kun tegningen at støtte mig til. Og når man kender kinesernes forkærlighed for netop hunde i maden, er det nærliggende at tro, at enten stammer pølseskindet fra en hundepølse - eller også er skindet emballage til hundefoder.

Jeg ved ikke, hvad der er værst - men dåsen røg i hvert fald ud. For de par kroner sådan en dåse koster, orkede jeg ikke at køre helt ind til Brugsen i Brovst for at klage.

Men nu kan de i hvert fald få deres billede i Dovregubben, kan de...

Hundemad - eller mad af hund?

På deklarationen kan man læse, at aspargesen af mærket Coop er fremstillet af Xiamen imp & Exp Co - og at produktet er kvalitetssikret af Coop Trading A/S. På Coops hjemmeside kan man blandt andet læse, at "Coop-mærket er dagligvarer af høj kvalitet, men til en lavere pris end andre førende varemærker. Det forpligter at mærke en vare med Coop" Endvidere hedder det, at man med dette mærke får mere for pengene. Gad vide, om det er pølseskindet, de mener?

I skabet stod der en dåse mere - og her var der heldigvis ikke noget pølseskind. Så hønsesalaten kom i hus. Den smager jætteskønt, så du får lige opskriften. Jeg koger et par kyllingelår/overlår cirka 35 minutter i fond og piller dem. Så rister jeg en håndfuld bacon i tern og en håndfuld champignon eller to i fedtet fra baconen. Det hele kommer i en skål sammen med en halv liter afdryppet creme fraiche, et par store skeer mayonnaise, en spiseske sennep og lidt citronsaft. Desuden tilsættes indholdet af en dåse asparges - og det hele røres sammen og smages til med salt, peber samt vandet fra aspargesen. Nydes på en skive ristet franskbrød.
Velbekomme.

Middag i det fri II

Pinse i det sønderjyske

Den lille familie på terrassen.

Pinselørdag var jeg til familiefest i Haderslev for at fejre, at fætter Niels er gået på efterløn. Også denne begivenhed var begunstiget af et ualmindelig flot senmaj-vejr.

Vi lod vandcyklerne stå.

Frokosten stod på en platte med blandt andet sønderjysk spegepølse på Haderslevs fine Hotel Harmonien. Bagefter blev der tid til en slentretur i den smukke, gamle by, der stammer fra 1200-tallet. Haderslev byder på mange fine middelalderhuse, der er mere eller mindre nænsomt restaureret - og akkurat som andre større byer et utal af cafeer med fortovsservering.

Vi dvælede lidt ved statuen med Peter Hjort Lorenzen, der i 1800-tallet var en stædig fortaler for de dansksprogedes rettigheder. Sådan en mand kunne vi godt bruge i dag, hvor det danske sprog er voldsomt angloficeret - og de færreste danskere evner elementær dansk grammatik. Der blev også tid til et kig ind i Haderslev domkirke, men vejret taget i betragtning var det nu nok en hurtig travetur rundt om søen i Haderslev Dampark, der var eftermiddagens højdepunkt.

Her kan man blandt andet leje vandcykler - men det afstod vi nu fra. Da vi i familien alle er umådeligt haveinteresserede, blev det til mange diskussioner om damparkens mange planter - og især de store rhododendron-planter aftvang megen respekt netop nu, hvor de blomstrer.

Havetosser eller turister?

Efter en kold øl og eftermiddags-kaffe hos fætteren gik turen videre til den camping-hytte, som min søster og jeg havde lejet ved Haderslev Dam. Vi har boet der før, så det var et gensyn. Vi vidste også, at hytten har en fin balkon-terrasse, som egnede sig til en gang aftensmad i det fri.

Her stod menuen på mexicanske frikadeller med mexicansk rødvin samt svalende Riesling og afgiftsfrit øl fra min tur over "æ græns" om morgenen. Det blev sent, inden vi gik i seng. Desværre ikke sent nok til at se pinsesolen danse over Haderslev Dam, hvad der ellers skulle være et lokalt tilløbsstykke. Lige inden jeg tørnede ind - som sidste mand - nåede jeg til gengæld lige at høre en enkelt nattergal-trille i det fjerne. Så er det sommer...

Middag i det fri I

Sildelauget rykkede udendørs

Sildelauget rykkede udendørs.

De seneste dages varme har vendt op og ned på dagligdagen for mange af os. For eksempel undertegnede blogger, der har haft svært ved at gå tidligt i seng, fordi vejret har indbudt til at sidde ude den halve nat.

Også Øland Sildelaug har overgivet sig til vejrguderne. På fredagens møde blev middagen således serveret i det grønne. Det var bestemt ikke planlagt, men blev lynhurtigt improviseret fordi skolekøkkenets enorme vestvendte tresservinduer simpelthen gjorde det til en temmelig svedig affære at sidde indendørs.

Tomatsuppe.

Heldigvis er der borde og bænke udenfor - og laugsbrødrene rykkede ud. Aftenen blev ekstra festlig, fordi laugsbroder Jørn jo er nygift - og i den anledning skulle der råbes hurra. Det lød flot, da hurraråbene gjaldede ud over idrætspladsen - og ekkoet svarede oppe fra Oxholm-skoven.

Faktisk var den udendørs middag så stor en succes, at lauget har besluttet, at en væsentlig sommeraktivitet må være en udforskning af samspillet mellem sildelauget og havegrillen.

Kalvekoteletter i fad med gorgonzola-sauce.

Aftenens menu var en ganske enkel og alligevel anderledes menu komponeret af Michael: Tomatsuppe og kalvekoteletter i fad med gorgonzola-sauce. Det er vel overflødigt at tilføje, at det smagte herligt. 

Billederne er taget med mobilen - og derfor lidt tvivlsomme...

Dagens fugle

Også fuglene nyder det gode vejr

Ikke ligefrem gåsegang...

For en gangs skyld havde jeg husket at tage kameraet med, da jeg i dag skulle til Svenstrup.
Det var heldigt nok, for allerede da jeg kørte over Ølands-dæmningen mødte jeg i Ulvedybet denne gåsemor, som var ude og præsentere sine gæslinger for naboerne - sikkert for første gang.

Ungerne følger moderen i tykt og tyndt - og er da også med på en vandgang, men til gengæld ikke en gåsegang.
Fremmarchen foregår i spredt geled - og viser forresten tydeligt, at selv om man endnu ikke mestrer gåsegangen, så har gæslingerne i hvert fald fået lært, hvordan man vralter som en gås.

Trekandsdrama.

Vralten var der til gengæld ikke så meget af i Guldbækken ved Svenstrup. Her mødte vi andemor - og hun hyggede sig da med hele to hanner, men ællinger var der nu ikke nogen af.

Guldbækken har i øvrigt været genstand for et stort stykke naturgenopretning, hvor den er ført tilbage til sit oprindelige løb mellem Svenstrup og Godthåb. Efter frokosten benyttede vi lejligheden til en tur langs Guldbækken - og det var en oplevelse at se, hvordan bækken er fuld af ørreder, som med tiden vil gøre den til et værdifuldt fiskevand.

Guldbækken er ført tilbage til sit oprindelige løb.

Der kommer nok til at gå et par år, inden gydepladserne finder deres rette leje - men ingen tvivl om, at det bliver et rigtigt lystfiskerparadis med tiden. Indtil da kan man så fantasere over, hvordan området så ud i middelalderen. For det var jo her på engen midt i Svenstrup, at Skipper Clements bondehær under grevens fejde i 1534 slog adelshæren, der var sendt ud for at knuse oprøret. Senere blev Skpper Clement dog besejret af Johan Rantzaus tropper - og den gode Clement endte sine dage på hjul og stejle i Viborg.

Samarbejde

Græsset skal slås, skal det...

Genboen spilder ikke tiden.

Ikke fordi jeg på nogen måde har planer om at hoppe med på havetraktor-bølgen, men jeg kan alligevel ikke sige mig fri for at være en lille smule imponeret, når de slår græs over på den anden side af vejen.

Hele to havetraktorer er i brug - og med mejetærskerne på kornmarkerne som forbillede klarer de hurtigt, nemt og smertefrit adskillige kvadratmeter græsplæne.

Men det skal nu også med, at de ligger, som de har redt - eller sået, om man så må sige. For det er altså en enorm græsplæne. Da jeg i sin tid flyttede ind på Nørremarksvej, var der et lille savværk, der lavede brænde og lignende - men den virksomhed blev solgt sidste år, pladsen blev ryddet og ejeren overtog selv jorden.

Sidste år var der da også planer om at lave en hel lille skov på pladsen, hvilket jo kunne være hyggeligt nok - men det blev ikke rigtig til noget. Så nu er pladsen omdannet til en stor plæne - omkranset af en hæk af paradisæbler. De er ikke så store endnu - men jeg glæder mig da til de kommende år, for det bliver helt sikkert et flot syn, når paradisæble-træerne blomstrer. Indtil da kan jeg så glæde mig over, at der bliver gået til stålet, når de slår græs derovre.

Sommersol

Solen gik ned i en sæk

Aftensol på Blokhus Strand.

Mandag bød på årets første rigtige sommerdag.

De korte bukser er fundet frem - og nu håber vi selvfølgelig på, at sommerdagen vil blive fulgt af mange flere. I følge meteorologerne skulle chancen være ganske god de kommende dage, men umiddelbart er der ellers ikke mange løfter i mandagens solnedgang over Blokhus strand.

For siger det gamle ord ikke, at når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk? Jo, og det gælder da også de fleste af årets dage. For her i landet kommer vejret som oftest fra vest - og når solen går ned i en sæk, betyder det jo, er der jo skyer vestpå med regn på vej ind over landet.

Men netop mandag havde vi østenvind - og så er der altså fred og ingen fare. Skyerne skal nok blive derude over den store Nordsø og det endnu større Atlanterhav, så længe vinden ikke går i vest. Så mon ikke, at også tirsdag bliver en dag med korte bukser?

Groenlandia

Tulipaner med grønlandsk islæt

Tulipaner har altid fascineret menneskene - og rundt omkring bliver der eksperimenteret på livet løs for at frembringe nye typer og nye farvekombinationer. lidt mode er der også i det - det er mit indtryk at blå, lilla og bordeaux nuancer er meget moderne i øjeblikket. Det kan man tjekke, når supermarkederne sælger tulipanløg.

Sidste efterår gik jeg og rodede lidt i poserne med blomsterløg på tilbud ude i Bilka. Mellem de mange forskellige løg var der også en tulipan, som blev kaldt Groenlandia - og den slags kan jeg selvfølgelig ikke stå for.

Tulipanløgene blev plantet ude i haven, og vi har hele foråret spændt ventet på at se, hvad det nu var for noget - sådan nogle løg som har med Grønland at gøre.

Jeg har selvfølgelig også været på nettet og googlet mig frem til lidt oplysninger. Lidt skuffende er det måske, at sådan rent geografisk er tulipanens eneste tilknytning til Grønland navnet, som den har fået, fordi kronbladene har en lille lysegrøn blis mellem det lyserøde.

Det er en sen, høj tulipan - blandt de sidste blomstrende tulipaner i haven i år, og den står faktisk lidt i vejen, efterhånden som vi gerne vil have sommerblomster plantet i bedene. Men det er vigtigt for tulipanerne  - hvis de skal blomstre igen til næste - at de får lejlighed til at suge næring til sig, og derfor får de lov at stå en uges tid mere. Men så er det også slut med løgvækster i denne forårssæson.

I Grønland er det naturligvis anderledes. Ikke fordi jeg har set så mange tulipaner deroppe - men påskeliljer er der en del af i byerne, og de blomstrer først her til juni. Så nåede du ikke at blive træt af påskeliljerne i år, kan jeg bestemt anbefale en tur til for eksempel Narsaq og Qaqortoq i Sydgrønland, hvor man har mange års tradition for smukke haver.

Giftelystne øboere

Travlhed foran alteret

Bryllupskagen skæres for.

Her i Østerby er vi cirka 125 indbyggere ifølge Jammerbugt kommunes statistikker. Og rent statistisk burde der ikke forekomme to bryllupper på samme dag inden for en radius på få hundrede meter i sådan en lille landsby. Men det var ikke desto mindre tilfældet lørdag. 

Vejret kunne godt have været bedre, mens den lokale præst nærmest på samlebånd smedede øboere sammen i den idylliske Oxholm kirke - men ellers var det en dag fuld af landsbyidyl, nyudsprungne bøgetræer, blafrende Dannebrogs-flag, karetkørsel og hvad der ellers hører til sådan en dag på landet.

Det ene af bryllupperne var hos landsbysmeden - og da han er medlem af Øland Sildelaug, havde lauget selvfølgelig velvilligt sagt ja til at stå for cateringen. Desværre var der lidt mandefald på grund af sygdom, så dagen blev lidt mere travl, end jeg havde regnet med, da jeg sagde ja til at give en hjælpende hånd.

Heldigvis har vi en vis rutine i køkkenarbejdet, så de 70  gæster mærkede intet - men der skulle da knokles. Menuen bød på lidt portionsanrettet kyllingesalat, en buffet med oksefilet, flæskesteg og fyldt kalkun samt is og frugtsalat til dessert. På toppen af det hele selvfølgelig den traditionelle bryllupskage i fem etager.

Især hovedretten bød på store udfordringer for Deres ydmyge blogger. Det kræver en lille smule snilde at tilberede fire kalkuner, to store flæskestege og to endnu større oksefiletter på fire timer i kun to ovne. Oven i købet var der lidt problemer med strømmen, selv om vi havde trukket kabler til naboen - men alt gik stort set efter planen.

Bryllupskagen havde brudgommen selv lavet. Smeden hedder nemlig Bager til efternavn - og han lever godt op til det navn. Efter middagen var der dans til de lyse timer - og jeg tog en tjans som bartender, så ærlig talt var jeg godt brugt, da jeg i den gryende morgensol vendte hjem til det lille hus på Øland.

Men sådan skal det være. Vi skal hjælpe hinanden - det er derfor vi har fået to hænder.

Røget ål

En delikatesse af det helt store

Ålefråds i verdensklasse.

Tirsdag havde jeg fuldt blus på røgeovnen og lavede røget ål. Det er en delikatesse i verdensklasse og har hørt til mine favoritspiser, siden jeg var en lille dreng. Hvis man skal købe røget ål hos fiskehandleren, er det også dyr mad - og det kan være en temmelig dekadent at frådse med røget ål.

Men nu fik jeg for nogle måneder siden fat i nogle store ål til en fornuftig pris - og med egen røgeovn kan man så alligevel godt tillade sig at gå til den.

Ålene er som sagt meget store og fede. Det skal de nemlig helst være, når de skal røges. Aktuelt taler vi om ål på godt et halv kilo og næsten fem centimeter tykke bag hovedet. De er alt for store til at stege og perfekte til røgning.

Ålen inden efterrøgningen.

Ålen saltes i 10 procents saltopløsning i en halv snes timer og hænges derefter til tørre et par timer i frisk luft. Jeg tænder op i røgeovnen med fint bøgebrænde - og når tempeturen i røgkammeret er på 90 grader ryger ålen ind. Bålet holdes ved lige en times tid, hvorefter det får lov at brænde ud - hvorpå jeg efterrøger med almindeligt røgesmuld i fire timer. Efterrøgningen giver en god røgsmag, der er kraftigere end fiskehandlerens. Sådan kan jeg bedst lide maden - den skal smage af noget. Så er det ellers bare med at få skindet af ålen. Det er let, for skindet er tykt og sidder ganske løst på den fede ål.

Under normale omstændigheder vil man så lægge et stykke ål på et stykke rugbrød med en skive æggestand - men jeg tillod mig denne tirsdag at frådse helt guddommeligt, så jeg droppede æggestanden og tog et ekstra stykke ål. 

Så kan det heller ikke blive mere dekadent - herligt. Mums.