Vindueskigger

Midt i naturen

For dælen da. Det var godt nok lige før, jeg sked blod her til morgen.

I skumringen ved 8-tiden hentede jeg rundstykker hos bageren i Halvrimmen. Vel hjemme igen stod jeg i køkkenet og var i gang med at smøre morgenbrødet - helt i mine egne tanker. Så var der et eller andet, der bevægede sig uden for køkkenet, og jeg kiggede op.

Der stod sgu en vindueskigger - en råbuk med et flot gevir. Vi så hinanden dybt i øjnene et kort sekund - og bukken var ude af synsfeltet. Nøj, hvor blev jeg forskrækket.

Men jeg greb det nærmeste kamera og styrtede ud af døren. Selvfølgelig under al for meget larm, så jeg vil ikke fortænke dyret i at forføje sig i al hast. Vi kikkede lige hinanden i øjnene en gang til, da bukken vendte sig ude på vejen - og væk var han i buskadset i genboens have. Ingen billeder.

Jeg blev forskrækket, gjorde jeg. Men det er nu en gang prisen for at bo midt i naturen, så det lever jeg med.

Det er heller ikke noget nyt, at jeg har rådyr i haven. Men det er altså første gang, at jeg har kikket et af dem i øjnene.

Billedet er fra arkivet - taget for et par år siden en sommermorgen i Svinkløv Plantage.