Lyserødt og lysegrønt

Havepral

Flot ser det ud. Det japanske kirsebærtræ og den store bøg ved gårdspladsen er begge sprunget ud og varsler den forestående sommer her på aprils sidste dag.

Mere er der egentlig ikke at sige om den sag, men så kan jeg lige benytte lejligheden til at prale lidt med mine asparges. De står dæl'me flot - og jeg sidder netop nu og funderer lidt over, hvordan de skal bruges i menuen til fredag aftens gæstebud.

De smager helt fantastisk rå - og jeg overvejer simpelthen at bruge de friske asparges som en snack til velkomst. Måske med et glas crémant fra Alsace? Det skal nok fungere.

De flotte asparges er dem, som jeg plantede i 2023. De er kommet godt fra start og er ekstremt store - tykke som en tommelfinger. Værre ser det ud med de gamle asparges, som jeg flyttede til højbedet ligeledes i 2023. De er små, og der er langt mellem planterne.

Så jeg har sådan set allerede besluttet, at de bliver skiftet ud med nye planter til næste år. Sådan er det jo at være havemand. Man skal hele tiden være mindst et år foran i planlægningen.

Kong Frederik er altid velkommen

Kaffemik

Landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen og kong Frederik på
 en fjeldtop i Nuuks bagland tirsdag eftermiddag. Foto: Robert Holmene

Der venter kong Frederik en varm velkomst, når han i denne uge besøger Grønland - ikke mindst tirsdag eftermiddag, når indbyggerne i Nuuk får mulighed for at møde ham ved en kaffemik i kulturhuset Katuaq.

Kongen er meget populær i Grønland. Det var tydeligt, da han og dronning Mary besøgte landet sidste år. Han går i folk - ikke med træsko, men med kamikker på.

Kong Frederik besøgte snescooterklubben Qamutits
SAR-gruppe - og skulle selvfølgelig også have en
tur på formand Lars Borris Pedersen snescooter.
 Foto: Robert Holmene

Det har naturligvis også stor betydning, at han kan køre hundeslæde og for 25 år siden var på en flere måneder lang slædetur rundt om den allernordligste del af Grønland. Det giver street credit blandt grønlændere.

Ugens besøg har også været ventet længe. Det glæder de fleste i Grønland, at kongehuset nu træder i karakter – og viser præsident Trump, at Danmark og Grønland står sammen. Så besøget er også en udenrigspolitisk magtdemonstration, der skal vise amerikanerne, at de ikke kan skabe splid mellem de to rigsdele.

Det var ellers strategien, da Trump Jr. besøgte Grønland i begyndelsen af januar - og senere da vicepræsident JD Vance stillede sig op på Pituffik Space Base og proklamerede, at Danmark havde svigtet Grønland, og at Grønland vil være bedst tjent med at blive en del af USA.

Forsøgene på at skabe splid mellem Danmark og Grønland er slået fejl – og jeg tøver ikke med at hævde, at USA har skudt sig selv i foden med de mange angreb.

For det har haft den stik modsatte effekt. Grønland og Danmark er rykket tættere sammen i bussen, som formanden for den grønlandske regering, Jens-Frederik Nielsen, udtrykker det.

Folk i Grønland stoler ikke på USA og løfterne om at gøre grønlænderne rige og lykkelige. Forholdene for inuit-befolkningen i Alaska og andre oprindelige folk i USA taler deres tydelige sprog.

Vi så det tydeligt ved valget den 11. marts til det grønlandske parlament, Inatsisartut, hvor det borgerligt liberale parti Demokratiit fik stor fremgang - og hvor partiets leder, den unge badmintonstjerne Jens-Frederik Nielsen, efterfølgende dannede regering med fire ud af landstingets fem partier. Det er så tæt på som muligt på en samlingsregering, der nu skal lægge sporet til en grønlandsk vej mod selvstændighed, når tiden engang er moden, og økonomien er til det.

Jens-Frederik Nielsen har gang på gang understreget, at amerikanerne er velkomne i Grønland, men landet er ikke til salg.

Det blev gentaget igen i weekenden, hvor han besøgte statsminister Mette Frederiksen på Marienborg. Mette Frederiksen er enig med Jens-Frederik Nielsen.- Vi rykker sammen i bussen, når presset udefra bliver for stort, lød det fra de to regeringsledere.

Weekendens besøg i København var Jens-Frederik Nielsens første officielle besøg i Danmark, siden han overtog magten i Grønland.

Tirsdag gik turen hjem til Grønland igen - denne gang sammen med Kong Frederik ombord på et af forsvarets Challenger-fly. Det var oprindeligt meningen, at Kong Frederik efter besøget i Nuuk skulle videre til Station Nord og på tur med gutterne fra Sirius-patruljen, men det blev aflyst på grund af vejret.

Analysen blev bragt tirsdag den 29. april på Nordjyskes internet-avis - og dagen efter i printavisen i en lidt længere udgave. Billederne fra Kong Frederiks tur til Nuuks bagland har jeg lånt af Robert Holmene. 

Skakternet skønhed

Vibeæg

Jeg er ret vild efter vibevæg, som blomstrer netop nu.

Specielt holder jeg af de blå varianter, der får skakternede blomster. Det er meget specielt og mig bekendt den eneste art, der får blomster med det mønster.

Vibeæg formerer sig ret villigt ved frøformering, så de dukker op mange steder. Foran varmepumpen har de bredt sig til græsplænen. Det ser godt ud - det gør mig glad - og så er det en god undskyldning for ikke at slå hele græsplænen, selv om den efterhånden trænger ret voldsomt.

Dagens bonusfoto stammer fra et bed foran redskabsrummet, hvor jeg for nogle år siden havde tulipaner. Jeg har ikke fået alle løgene op, så der dukker fortsat tulipaner op på stedet, hvor jeg også har såkaldte liljekonval-buske. To forskellige sorter. Den ene står med liljekonval-lignende blomster netop nu, mens den anden sætter røde skud.Det ser også godt ud, selv om det er noget rod, der trænger til en ordentlig oprydning. Det må vente, for der er mange andre ting, der også skal ordnes.

I baggrunden kan man skimte årets kartoffelbed. Kartoflerne kom i jorden i påskeferien - og nu venter jeg bare på, at de første skud kommer op - så skal der hyppes. Jeg regner med at have egne kartofler til begyndelsen af juli.

Ambitiøs treretters forårsmenu

Fødselsdagsfest

Fødselsdagssangen gjaldede, så det kunne høres over hele øen, da Øland Sildelaug holdt sit april-møde.

Det kunne godt være opvarmning til laugets 25-års jubilæum, som skal fejres med maner senere på året, men det var det nu ikke. Derimod var sangen en hyldest til laugets dessertmester Jørn, der havde valgt at fejre sin fødselsdag i selskab med laugsbrødrene.

I dagens anledning blev der naturligvis skålet i giftblanderens bud på en fødselsdags-dram - en fin lille sag på lokale pærer. Og for en gangs skyld blev drammen indtaget siddende om bordet, mens man stillede den lille sult med købechips. Et eklatent brud på husordenen, for reglen i lauget er altså, at man laver tingene selv - og fra bunden af.

Men chipsene var nu ikke Jørns påfund, så det forbigår vi i larmende stilhed. Til gengæld havde Jørn påtaget sig at stå for aftenens menu - og her var der ingen slinger i valsen. Han styrede med sikker hånd aftenens kulinariske udfoldelser - naturligvis en treretters i dagens anledning. Og som altid, når Jørn styrer, var der både noget for ganen og for øjnene.

Vi lagde ud med en fin lille grøn forret - store grønlandske rejer vendt i purløg og dild på en bund af ristet rugbrød og ærtepure. Det hele smukt støbt i en form af bagefolie i ren Michelin-stil. Ambitionsniveauet var højt - og det fortsatte.

Hovedretten blev tilberedt på Jørns medbragte havegrill. Helstegt marineret svinemørbrad og serveret med rösti, hjemmelavet dressing og en helt igennem fantastisk salat med æbler og karamelliserede valnødder. Normalt er salat ikke det store hit i sildelauget, men den tog altså kegler.

Desserten var for en gangs skyld overladt til svendene. Det var citronfromage med kandiseret citronskaller - skåret med det julienne-jern, som naturligvis findes i enhver ordentlig husholdning.

Dessertmesteren understregede i oplægget, at citronfromage er en dessert, der virkelig skiller fårene fra bukkene. Fromagen skal være let og kunne nydes gennem fortænderne uden trævler. Ambitionen lykkedes - og svendene bestod. Der var heller ingen smalle steder, så lauget benyttede lejligheden til at indvie medborgerhusets nys indkøbte champagneglas og skyllede den lækre citronfromage ned med cava.

Det blev en ualmindelig vellykket aften, som også varede lidt længere end normalt. Klokken nærmede sig alvorligt 23, inden vi brød op. Mætte og tilfredse - og med udsigten til en weekend i forårets løvspringende tegn. Det er slet ikke så ringe endda.

Nu springer skal'me bøgen

Grøn omstilling

I løbet af påskedagen tittede de første blade frem på den store bøg på gårdspladsen.

Det giver varsler om grøn omstilling af de helt store. For det er et kæmpetræ, som giver masser af svalende skygge over store dele af parcellen i sommerens løb.

Lige i øjeblikket er der bare ikke brug for skygge. De seneste par dage har været både regnfulde, kolde og trælse. Ærlig talt ikke vejr at jage en fugl ud i.

Så jeg fik heller ikke meget ud af eftermiddagens tur til Ulvedybet for at kigge fugle. Jovist, havørnen var der - som sædvanlig skarp forfulgt af måger, men ingen billeder. Det fik jeg desværre heller ikke langfredag, da den store fugl fløj over parcellen i mindre end 100 fods højde.

Men et flot syn var det da - og det kan jeg så glæde mig over, samtidig med at jeg spejder efter halemejserne, som jeg nu har haft besøg af tre gange i løbet af en måneds tid. Jeg krydser fingre for, at de har rede et sted i nærheden. Det er første gang, at jeg har set halemejser i haven. Desværre har jeg heller ikke fotos af dem - endnu.

Turen til Ulvedybet bød også på en gammel kending. Fasanerne er flotte i øjeblikket, mens hannerne vogter reviret og gør sig til over for hunnerne. Om vinteren har jeg ofte fasaner i haven, men netop nu holder de til på naboens marker.

Her stødte jeg også på en flok hjejler. Det er et sikkert forårstegn - og med hjejlerne plejer pomeransfuglene at komme. Så det sker nok i løbet af en uges tid.

Foråret betyder, at det tynder ud i gåsebestanden. Men alligevel rendte jeg over en blandet flok grågæs og kortnæbbet gås, der forlystede sig med naboens vårbyg.

Og så er det jo påske og sæson for påskelam. De springer rundt - lykkeligt uvidende om fremtiden som lammekølle spækket med hvidløg og drysset med rosmarin. Jeg har i øvrigt to lammekøller liggende i fryseren, som jeg skal bruge i kogekone-virksomheden på onsdag. Det glæder jeg mig til. Med flødekartofler, glaserede gulerødder og rosenkål - og fulgt af creme brulée. Det skal nok blive godt.

Deadline-junkie

Diagnose

Ugen op til påske er en hektisk tid, når man lever af noget så gammeldags som aviser. For der er masser af deadlines, der skal holdes, for det meste af stoffet til de trykte medier skal produceres i god tid inden helligdagene. 16 artikler blev det til i ugens løb.

Jeg elsker det. Alting bimler og bamler. Det skal ikke være kunst - det skal være færdigt. Det er bare skønt. Jeg stortrives med at holde alle boldene i luften - også selv om det måske ikke er for sarte sjæle og svagpissere.

Det er gået op for mig, at jeg er deadline-junkie. For da jeg fredag eftermiddag sendte den sidste artikel, opstod der en uendelig tomhed, hvor jeg slet ikke kunne finde ud af, hvad jeg skulle gøre af mig selv - og hvor jeg skulle finde det næste fix.

I mangel af bedre blev det til en tur til Fjerritslev og en bakke højt belagt smørrebrød fra SuperBrugsen. Jeg bildte mig selv ind, at det skulle fejres. Men det er bare en dårlig undskyldning og en overspringshandling. Jeg må se i øjnene, at jeg er hooked.

Der er noget tilfredsstillende ved endelig at have en diagnose. Hvis man følger med på de sociale medier, er det tydeligt, at man ikke er noget særligt, hvis man ikke har en diagnose. Så nu kan jeg bryste mig af, at jeg har DJ - jeg er deadline-junkie.

DJ er for resten også forkortelsen for Dansk Journalistforbund, hvor jeg jo i mange år har siddet i kredsbestyrelsen i Nordjylland. Og før det var jeg i en årrække kredsformand i Grønland.

Heldigvis var der arbejde igen søndag, da køerne blev sluppet løs hos økobønderne. Og en whiskysmagning i Hjortdal bagefter. Så jeg er tilbage i rumlen. Men der er nu ikke så meget at lave den næste uge. Så nu venter haven. Det vender jeg tilbage til.

Billedet af koen, der smiler over hele femøren har intet med min diagnose at gøre. Men jeg tog det søndag - og det er da meget sjovt med en ko, der bryder normerne. I stedet for at hoppe og danse som køer flest, grinte den bare af det hele. For sådan er jeg også - jeg hader at gøre som alle andre...

Benfri fødselsdag

Solen skinnede sør'me

Det blev en herlig dag - min fødselsdag søndag. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og med 250+ hilsner på de sociale medier er det jo ingen sag at blive gammel. Det kommer for resten helt af sig selv - uanset om jeg vil det eller ej.

Dagen blev tilbragt i haven med en enkelt afstikker til Ulvedybet. Egentlig for at hilse på årets første skestork, der normalt ankommer lige omkring den 6. april, men det blev der nu ikke noget ud af. Så vi måtte nøjes med en enkelt havørn i dogfight med et par måger.

Jeg havde besøg af min kusine Anne og Henrik, der altid stiller beredvilligt op, når den lille have skal holdes i ave. Så nu er jeg godt på vej mod sommeren, selv om jeg endnu ikke har fået lagt kartoflerne. Men det kommer i løbet af ugen.

Jeg havde lokket arbejdsfolkene med benløse fugle. Det er lang tid siden, at jeg har lavet det sidst, men det er simremad, der virker. Og sikken en sovs, der kommer ud af anstrengelserne...

Tynde stykker af okseinderlår rulles om bacon og persille og snøres behørigt. Brunes og simrer syv kvarter sammen med masser af gulerødder, løg, timianstilke, hvidløg, peberkorn, laurbærblade og hvad man ellers har på lageret. Så tages fuglene op, fonden sies og monteres med roux (smørbolle) og lidt fløde, hvorefter kødet ryger tilbage i fuglebadet.

Jeg serverede med kartoffelmos, glaserede bagte gulerødder og lidt tyttebærsyltetøj. Det er der ingen ben i.

Til dessert creme brulée, som er min favoritdessert i øjeblikket.

Tak for alle hilsnerne. De er læst hver og en. Og de luner - akkurat som solen på denne dejlige søndag.

Forsythia-amok

Gult forår

Foråret er over os. I haven blomstrer forsythiaen sammen med påskeliljerne i en fredelig kappestrid om, hvem der mest gul.

Jeg er gået helt forsythia-amok i år. De fleste af mine buske er mindst 10 år gamle - og trænger alvorligt til at blive beskåret. Så jeg har ingen ædle følelser, men kører hårdt på med saksen, for de skal alligevel have den helt store tur, lige så snart blomsterne er væk.

Så siden slutningen af februar har jeg haft store buketter med forsythia stående over alt inden dørs. Især omkring min "teams-plads". Det er rent blær for lige at sprede en flig af foråret til mine grønlandske kolleger. Deroppe er det fortsat vinter mindst en måned endnu.

Men kommer tid, kommer råd. Om føje tid - cirka tre uger på Øland - er de lyse nætter over os, og til den tid er det lyst døgnet rundt i Nuuk. Varmen venter nok lidt, men så er det godt, at vi har den i Danmark.

Endnu går der et par uger, før jeg for alvor begynder med pelagonierne i alle krukkerne. Men de står klar på værkstedet - og de er da også blevet luftet i solen et par gange i den forløbne uge. Så det...