mandag den 29. februar 2016

Salami, salami...

Årets spegepølse

Årets spegepølse har en fin smag krydret med timian, hvidløg
 og peber, konsistensen er også i orden, og den er skærefast,
men alligevel er jeg ikke helt tilfreds med udseendet.
Spegepølsen svinder under modningen - og skindet
sidder ganske løst efter tre uger i brændeskuret.
Gustav Wincklers geniale jazz-hit "Salami" rinder mig i hu, hver gang jeg makker med spegepølse - og makker er vel nok det helt rigtige ord for det, jeg laver.

For tre år siden lavede jeg min første spegepølse. Den sad bare lige i skabet. Den havde den helt rigtige smag og den helt rigtige konsistens. Det kunne næppe blive bedre. Se billederne her.

Beruset af successen har jeg nu prøvet det et par gange, men ramme den helt igen kan jeg altså ikke. I weekenden var det atter tid til at prøvesmage en gang spegepølse, som siden røgningen for tre uger siden har hængt til modning i brændeskuret.

Smagen er OK - stærkt krydret med timian og hvidløg, der giver nogle herlige bøvser. Konsistensen er sådan set også i orden. Den er skærefast og sammenhængende,bortset fra at den virker lidt løs i kanten i den ene side, men alt i alt OK.

Den kunne altså godt være pænere...
Men, jeg er jo min egen dommer - og skal man pege fingre ad noget, så er udseendet. For den er altså ikke så flot, som den første jeg lavede.

Egentlig er det min mening at bruge spegepølserne som snacks, men denne gang er det nu nok mere en rigtig pålægspølse, jeg har fået lavet. Med remoulade og ristede løg på et stykke rugbrød fungerer den fint. For to år siden røg produktionen i skraldespanden. Det sker ikke denne gang.

Men jeg må nu nok erkende, at jeg ikke er pølsemager, men en glad amatør. Jeg skyder i blinde, så jeg må nok prøve endnu engang.

Send en kommentar