Det er nok mere korrekt at betegne det som ugens ord; det er nemlig Kristiania.
I den forløbne uge skulle bystyret i Oslo nemlig diskutere, om den centrale del af den norske hovedstad igen skulle have dette smukke gamle danske navn til minde om en af de mere succesrige danske regenter.
Det er kulturudvalget i den norske hovedstad, som har anbefalet navneændringen, og i onsdags skulle afgørelsen være faldet. Desværre blev dagsordenspunktet udsat til næste møde om tre uger.
Oslo består i dag af 15 bydele. Dele af centrum ligger i disse bydele. Regeringskvartalet og Youngstorget er i bydel St. Hanshaugen, Centrum vest med Aker Brygge er i bydel Frogner, og den østlige del af sentrum i bydel Gamle Oslo. Resten af centrum er uden for bydelsopdelingen, men omtales normalt som Sentrum. Og det er det område, som man nu vil give betegnelsen Kristiania. Området omfatter blandt andet Kristian IV’s smukke gamle by fra 1624, som ofte betegnes kvadraturen på grund af de rette gader.
Nu er sådan en navneændring ikke noget, man sådan lige gør i Norge. Debatten har været voldsom, fordi mange mener, at det er udtryk for snobberi og et knæfald for dansk kolonialisme, sådan at bruge et udtryk, som stammer tilbage fra 400-årsnatten, som man smagfuldt kalder den periode, Norge var under det danske kongehus.
Som sagt mener et flertal i kulturudvalget, at Kristiania er et godt navn til den navneløse bydel. Det bliver spændende at se, hvad det ender med.
Jesper
Cycling instead of running
6 timer siden
1 kommentar:
Hej
Måske skulle du fortælle nordmændene, hvilke associationer bydelsnavnet Kristiania (Christiania) vækker i en dansker. Men det ved de måske?
Send en kommentar