Et godt glas vin

Barolo og andre fine sager

Barolo i verdensklasse.

Luigi Piacentini havde blandt andet
 medbragt tre forskellige baroloer.

Mandag var jeg til efterårssæsonens første vinsmagning, og det var fine sager, der var på programmet.

Vi havde besøg af Luigi Piacantini fra vinfirmaet Cantine Gemma i Piemonte - og vinene var med en enkelt undtagelse i den gode ende, for nu at sige det på nordjysk.

En enkelt af vinene - Barolo Giblin - endda i den absolutte topklasse. Der er tale om en enkeltmarksvin, som der i den aktuelle årgang - 2010 - kun er fremstillet 5.000 flasker af. Det var kræs i verdensglasse - og i bar begejstring glemte jeg helt at spytte vinen ud igen, som man ellers gør ved den slags lejligheder.

Dagens sidste vin bragte os ned på jorden igen. Det var firmaets Asti Spumante - og den er simpelthen for sød efter min smag. Men den sælger traditionelt godt til både studenterfesterne og nytårsløjerne i det ganske land.

Der smages på de fine sager.

Ellers blev der tid til lidt vinnørderi, hvor vi blandt andet diskuterede forskellige egetræstypers karakteristika, når man skal lagre vin. Og så blev det sat på plads, at slavonsk eg absolut ikke kommer fra Slovakiet, men netop Slavonien, der er et landskab i Kroatien.

Interessant var også Luigi Piacentinis vurdering af fremtidens vinmarked - selv om han måske ikke er helt uhildet i den sag. Men under alle omstændigheder er det hans vurdering, at tendensen på de skandinaviske markeder er på vej væk fra de lidt søde og kraftige appasimento-vine, der ellers har været danskernes foretrukne i mange år. Efter Piacentinis vurdering vil efterspørgslen efter mere tørre og mere komplekse vine stige i fremtiden.

De fleste af dagens vine var røde - baseret på nebbiolo-druen, der giver en flot og ganske lys vin. Men det blev da også til en enkelt hvidvin fremstillet på arneis-druen, der også kaldes for den hvide nebbiolo.

Den gode vin trækker "gardiner" i glasset.