fredag den 9. december 2016

Dagens grønirisk

En grøn fotomodel

Nu er det ved at være vinter og tid til at fotografere fugle ved foderbrættet. Forleden ryddede jeg op omkring foto-fuglebrættet og er så småt begyndt at fodre lidt, for at vænne fuglene til, at det snart er showtime...

Selvfølgelig var grøniriskerne og skovspurvene de første til at opdage de nye muligheder. Jeg lavede lige dette ene foto i dag. Det er håndholdt og uden kunstlys og bliver næppe det eneste foto, jeg kommer til at lave af en grønirisk i de kommende måneder, men det lover da godt for sæsonen.

torsdag den 8. december 2016

Vaks med laks

Mere røg i køkkenet

Så er julelaksen i hus.

Det var lidt af et kapløb med tiden. Meteorologerne havde lovet varmere vejr - og det er altså bedst at røge, når temperaturen nærmer sig frysepunktet.

Men onsdag eftermiddag  - netop som temperaturen begyndte at stige - var laksen også færdigrøget efter en maraton-røgning på 30 timer i et hug. Normalt ville jeg have taget det over to omgange, men denne gang blev det altså i en lang røgning.

Det har laksen nu ikke taget skade af. Den er dejlig fast i kødet og smager som en drøm. Saltningen er helt perfekt, så nu glæder jeg mig altså bare til den kommende uge, hvor sæsonens første julefrokost løber af stabelen - og hvor laksen selvfølgelig skal på bordet.

onsdag den 7. december 2016

Fjerne horisonter

På tur med vidvinklen

Tirsdag morgen bød på endnu en af de spektakulære solopgange. Denne morgen valgte jeg at gå en tur med vidvinklen for at fange det magiske øjeblik, hvor solen står lige under horisonten og belyser de højesthængende skyer nedefra.

Et hakkebræt til havens fugle.
Vidvinklen - i dette tilfælde 10 mm - giver et næsten uendeligt perspektiv. Det er et objektiv til de store linier og bestemt ikke til detaljer. Og de store linier klæder altså de flade inddæmmede marker rundt Øland - og er i det hele taget det rigtige objektiv-valg på de nordjyske vidder.

Dagen bød i øvrigt på herligt vejr. Laksen står i røgeoven, og jeg satte gang i et nyt projekt, der gerne skal give nogle gode fuglefotos i løbet af vinteren. Jeg havde en mindre bøgekævle på et par meter liggende. Den har jeg nu monteret på altanen uden for kontoret, hvor jeg jo ofte fotograferer fugle om vinteren på foto-fuglebrættet.

Det er mit håb, at bøgekævlen efterhånden vil blive hjemsted for en masse insekter - og jeg med tiden måske kan trække en spætte eller en skovskade til. For både spætter og skovskader er i kvarteret. Jeg mangler bare at få dem lokket på skudhold. For at hjælpe fuglene på rette vej, har jeg boret små huller i kævlen, hvor jeg har deponeret solsikkefrø. Det skal nok blive godt med tiden...

mandag den 5. december 2016

Nyrøget hellefisk

Dejlig kold nat

Fast og smagfuld med gylden overflade og
hvidt kød - det er røget hellefisk helt efter bogen.
Natten til lørdag var en vidunderlig nat. Det var stjerneklart og temperaturen sneg sig ned til seks graders frost her på Øland.

Et stort øjeblik...
Det er ganske enkelt optimalt vejr til røgeovnen, så fredag eftermiddag blev der tændt op i bøgesmuldet i røgeovnen, hvor de grønlandske hellefisk-filetter havde ligget til tørring i et par dage. Det var en ren fornøjelse.

Da jeg gik i seng ved 10-tiden, lå røgtemperaturen helt konstant på 16 grader - og det kan ikke blive meget bedre til koldrøgning. Jeg stod op ved femtiden, hvor røgovnen netop havde tabt gløden, og temperaturen var faldet til fem grader. Hellefisken var ikke helt færdig, så jeg gav den en halv portion smuld mere - og ved 11-tiden, da jeg kom tilbage fra morgenturen til Svinkløv Plantage, var gløden ved at gå ud, og fiskene var færdige.

Så det blev til frokost med den herligste, nyrøgede hellefisk på rugbrødet. Det er slet ikke så ringe, som man siger i Nordjylland.

I løbet af eftermiddagen kom fisken i vacuumpakkeren - og ligger nu i fryseren klar til julens frokoster.
Så er hellefisken pakket og klar til fryseren.

Myten om det faglige miljø

Kommunalreformen 10 år efter
Tidligere hed det Nuup Kommunea med 15.000 indbyggere
på et areal på 105.000 kvadratkilometer - to en halv
gange Danmarks størrelse. Efter kommunalreformen blev
 det til Kommuneqarfik Sermersooq med 21.000 indbyggere
 og 635.000 kvadratkilometer - et areal svarende til Frankrig.
I 2007 forlod jeg mit elskede Grønland. I 12 år havde jeg haft et dejligt, spændende, lærerigt og ikke mindst travlt job som informationschef i den daværende grønlandske hovedstadskommune, Nuup Kommunea.

Jeg forlod jobbet stille og roligt uden smækken med døren, men årsagen var den forestående kommunalreform, som blev gennemført i Grønland med et par års forsinkelse i forhold til Danmark. Jeg havde simpelthen svært ved at se mig selv deltage i en proces, der på trods af løfterne om det modsatte, helt sikkert ville gøre det både dyrere og mere besværligt at være borger i Nuuk.

Ligesom i Danmark var politikerne ramt af hang til megalomani og lokkede i forjættende toner med synergieffekter, færre omkostninger til administration, stordriftsfordele og udsigten til stærke, såkaldt faglige miljøer, som kunne yde borgerne verdens bedste og mest kvalificerede bistand i stort set alle livets spørgsmål. Det ville i hvert fald blive bedre for både børnene, for pensionisterne og for miljøet.

For de kommunale cheflag var det i almindelighed nøglen til paradis, hvor man kunne få lov at omstrukturere og lave om, dele og herske, fyre og ansætte i stor stil og i det hele taget bruge en masse arbejdstid på at ryste posen  i stedet for at tjene borgerne, som egentlig er dem, der betaler lønnen.

Jeg havde som sagt ikke lyst til at deltage i denne proces, og eftertiden har jo givet mig ret – uanset om vi taler Danmark eller Grønland. Administrationerne er ikke blevet billigere, borgerbetjeningen er ikke blevet bedre, men afstanden mellem politikerne og borgerne er blevet længere end nogensinde før i Danmarkshistorien.

Kommunalforskeren Roger Buch har derfor en pointe, da han fornylig i den grønlandske radioavis fortalte, at hele formålet med kommunalreformen var at gøre det lettere for politikerne at træffe ubehagelige beslutninger. Når politikerne ikke længere ser vælgerne i øjnene i dagligdagen, bliver beslutninger om skolelukninger og besparelser alt andet lige nemmere.

Nøgleordet i kommunalreformen var professionalisering og skabelsen af faglige miljøer. Professionaliseringen har ført til, at tidligere tiders sognerådsformand, hvis eneste honorar var mødecigarer og en god frokost, nu er erstattet af en borgmester til direktørløn.

Den gamle sognerådsformand mødte sine vælgere hver dag, så han brugte ikke penge på unødigt lir, men betragtede sognekassen som sin egen – og derfor blev der kun brugt penge på formål og mennesker, som der var bred enighed og konsensus om.

I dag tilbringer kommunalpolitikerne det meste af tiden på rådhusene, og de spiser såmænd også i samme kantine som embedsmændene. Det er forklaringen på, at sparerunderne altid går ud over de varme hænder ude i marken, mens politikerne holder hånden over administrationen på rådhuset. Det er jo svært at skære ned på folk, man skal se i øjnene. Det ved de kommunale chefer udmærket – og det er forklaringen på, at forvaltningerne lige så stille bliver fjernet fra de gamle rådhuse og til en central placering i på et splinternyt rådhus i kommunens største by, så cheferne er sikre på en plads ved borgmesterens bord. På den måde har kommunalreformen føjet et yderligere  trin til udkants- og centraliseringsproblematikken.

Det er også en myte, at de faglige miljøer skaber bedre service og løsninger til gavn for borgerne. For kendsgerningen er jo, at det faglige miljø ofte bliver en kaffeklub, hvor man sidder og bekræfter hinanden i, at det er svært – og at den eneste løsning på problemet altid er flere specialister og flere ressourcer. Ræsonnementet er jo, at hvis ikke det er svært, er der jo slet ingen grund til at have et fagligt miljø og en kaffeklub. Så her har vi forklaringen på, hvorfor det ikke er blevet nemmere, men sværere at være dansker.

De faglige miljøer – og ikke mindst chefernes status – afgøres af, hvor mange ansatte der er i et givet område. Kommunale chefer er som oftest imperiebyggere, der godt vil være med til besparelser – bare ikke på deres eget område, for så vil det blive klart, at de ikke er opgaven voksen.

Jeg tror altså ikke på, at professionalisering og faglige miljøer er vejen frem. Snarere skal vi give mere plads til glade amatører, der har hjertet det rette sted – og som ikke ser på lønningsposen, når der skal gøres gode gerninger. Et lokalsamfund på få hundreder mennesker kan – når det gælder – meget mere end en hær af professionelle. Bare de ikke bliver knægtet af partipolitik, bureaukrati, mærkelig forordninger, notatpligt og momsregnskaber.

Kommunalreformen er med mine øjne en stor fiasko, fordi det hverken er blevet nemmere eller billigere at være dansker – men det allerværste er, at reformen har fjernet det direkte bindeled mellem politikere og lokalsamfund. Den nødvendige basale politiske diskussion mellem borgere og politikere over hækken er forsvundet. Nu foregår det allerhøjst på borgermøder og såkaldte dialogmøder, hvor resultatet ofte er givet på forhånd. Mange borgere føler sig derfor magtesløse – og så er der kun et raserianfald på Facebook tilbage.

Kvaliteten i den politiske debat vil stige betydeligt, hvis vi vender tilbage til de gamle sogn, hvor den politiske debat foregår over hækken og i Brugsforeningen, så alle borgere med lethed kan få en politiker i tale.

Derfor er det min overbevisning, at vi skal tilbage til en kommunestruktur fra før kommunalreformen i 1970, hvis ikke vi skal ende med en politisk kultur, hvor det er de højestråbende på Facebook, pressen, pressionsgrupper, interesseorganisationer, fagforeninger og miljøorganisationer, der har magten. 

Klummen er skrevet på opfordring af Nordjyske Stiftstidende og bragt den 4. december 2016 i forbindelse med avisens markering af tiåret for kommunalreformen.

søndag den 4. december 2016

Stjernedrys

Julehilsen fra Aalborg

Der bliver ikke sparet på noget, når scenograferne fra
Danmarks Radio slår sig løs for licensmidlerne. Her en
veritabel snestorm i konfetti.
Så er årets "Julehilsen til Grønland" i hus - eller rettere i "Musikkens Hus". For det var Aalborgs nye musikhus, der var kulissen, da Danmarks Radio lørdag aften indspillede det traditionsrige program, der i år bliver sendt for 85. gang.

Timm Vladimir bød velkommen til Aalborg.
- Aalborg er den by i Danmark, hvor der bor flest grønlændere i forhold til det samlede indbyggertal. Det skyldes ikke mindst Grønlandshavnen, så byen er et naturligt valg, forklarer programmets vært Timm Vladimir, der i Julehilsen til Grønland sammen med medværten Maria Motzfeldt er på en helt særlig mission til verdens største ø for at finde julemanden.

Årets program byder på underholdning af blandt andre det nordjyske grønlandske kor Ikinngutigiit, Small Time Giants og Julie Berthelsen. Alle 1200 pladser i Musikkens Hus var udsolgt, og mange har været på venteliste for at overvære begivenheden. Blandt tilskuerne var mange grønlændere bosat i Nordjylland, mange nordjyske venner af Grønland og hele to rådmænd fra Aalborg kommune.

Small Time Giants trykkede den af med den
forrygende AWG-slagsang "We are the Arctic".
Optagelserne forløb gnidningfrit. Kun en enkelt scene måtte tages om. Adskillige af tilhørerne fik deres 30 sekunders berømmelse og en spændende TV-debut foran kameraet, så de kunne sende en hilsen hjem til Grønland.

Aftenen bød bogstavelig talt på stjernedrys. Musikkens Hus var udsmykket med hundreder af grønlandske julestjerner, og alle fik en stjerne med hjem efter optagelserne, ligesom Danmarks Radio bød på klejner. Julestjernerne faldt ærlig talt på et tørt sted, for de to, vi har her i huset, trænger alvorligt til en udskiftning. Så fik vi alligevel lidt for licenspengene.

DR-kulissen emmede af jul - og Ikinngutigiit-koret var
 på plads under det flotte orgel i Musikkens Hus.
Der var også grønlandsk øl på programmet. I dagens anledning solgte baren i det nordjyske musikhus øl fra Godthaab Bryghus. Publikum kunne vælge mellem den traditionelle Baaja og  den nye champagneøl Pullartat.

Seerne i Grønland og Danmark må væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Julehilsen til Grønland sendes af KNR og Danmarks Radio den 18. december. De seneste fem år har Julehilsen til Grønland i gennemsnit haft godt en halv million seere til førstegangsudsendelsen, oplyser Danmarks Radio.

Indlægget er en lettere versioneret udgave af en artikel, jeg skrev til Arctic Business Networks nyhedsblog. Det var ikke tilladt at fotografere i salen under selve optagelsen, men jeg dristede mig lige til at tage et par fotos med lommekameraet.
Høj stemning i Aalborg. Kirsten Ørgaard fra Mælkebøttecentret
 i Nuuk sammen med rådmændene Mai-Britt Iversen og Mads Duedahl
 fra Aalborg kommune. Jeg har arbejdet sammen med Kirsten,
men jeg var i Nuup Kommunea.
Line fra Musikkens Hus byder på grønlandsk øl fra Godthaab
Bryghus. Baaja hedder husets classic - og den har jeg efterhånden
drukket adskillige liter af.
Julen er børnenes fest, så Nukappi havde taget junior med til TV-optagelse.
Stjernedrys foran Musikkens Hus i en stjernestund.
Musikkens Hus havde rullet den røde løber
 ud til ære for det grønlandske publikum.
Timm Vladimir lovede fra scenen hjemmelavede klejner til publikum.
Klejner ja, men den opmærksomme læser vil nok bemærke, at klejnerne
 blev serveret i kartoner fra Othello-Bageriet i Christiansgade.
Åbningsnummeret var den forrygende slagsang fra Arctic Winter Games i Nuuk tidligere på året. Her er musikvideoen til sangen:


lørdag den 3. december 2016

Rindende vand

Lidt foto-nørderi

I forrige indlæg var jeg inde på, at man med fordel kan bruge et såkaldt ND-filter, når man fotograferer vand.

For lige at anskueliggøre pointen tog jeg lørdag morgen et smut op til Svinkløv Plantage og Slette Å, der med et fald på 25 meter gennem skoven er noget af det nærmeste, man kommer en bjergbæk i Danmark.

Billederne er taget med en eksponering på 1 sekund. Den lange eksponering slører bevægelserne i vandet og giver det et mosekonebryg-agtigt drømmelignende og fortryllende skær, som signalerer fred og idyl.

Effekten er tydelig på det nederste foto med det væltede træ, der skaber en opdæmning. Oven for træet står det opdæmmede vand nærmest stille, og ser ud, som vand normalt ser ud på billeder. Men nedenfor træet er der fart på vandet og kraftige strømhvirvler - og her bliver effekten af ND-filtret tydelig.

Croque Monsieur

En fransk godbid

Fredag aften sad jeg lige og prøvesmagte et par flasker rødvin - og sindet var stemt mod det franske...

Så da sulten meldte sig, var valget lige for, for det skulle både være nemt at lave og naturligvis fransk. Det blev selvfølgelig croque monsieur.

Det er lidt af en klassiker fra de franske cafeer og inspirationen til de brune bodegaers berygtede cowboy-toast. Et stykke flutes smurt med smør, herpå en skive skinke smurt med dijon-sennep og på toppen en skive ost. Hele herligheden bages i ovnen, til osten begynder at blive brun. Det tager næppe meget mere end et kvarter at lave - og det smager herligt.

Men det var nu så som så med det franske. For fryseren bød ikke på andet end ciabatta - og skinken var såmænd også af italiensk oprindelse. Osten var en almindelig mellemlagret danbo, og smørret var også pæredansk. Men dijon-sennep lyder da fransk, selv om den kommer fra den danske producent Bähncke, der i øvrigt er ejet af den norske Orkla-koncern.

Den gyldne time

Solnedgang over Ulvedybet


De seneste dage har budt på adskillige spektakulære solopgange og -nedgange. Det appellerer åbenlyst til den indre fotograf - og masser af mobilfotos er blevet delt på Facebook og TV-stationernes vejrsider.

Desværre skæmmes mange af billederne af, at det ikke er helt ligetil at fotografere en solnedgang. Ofte bliver billedet overbelyst og brænder ud omkring solen - og lige så ofte henligger resten af billedet i mere eller mindre dunkelt mørke. Det skyldes, at kameraets eller mobiltelefonens lysmåler simpelthen ikke kan kompensere for de store kontraster i motivet.

Problemet kan til en vis grad afhjælpes i Photoshop og andre programmer, men man kan også gøre en del i optagelsen. For eksempel ved at vente med at tage billedet, til solen er gået ned under horisonten. Det giver et mere jævnt lys og som regel bliver himlen ikke mindre rød de første par minutter efter solnedgang - tværtimod.

Hvis man har et SLR-kamera, er der også mulighed for at bruge et såkaldt gradueret ND-filter, som populært sagt er en slags solbriller til kameraet. ND står for Neutral Density, og det betyder, at filteret ikke påvirker farverne, men udelukkende dæmper lyset. At filteret er gradueret betyder, at lysdæmpningen er stærkest ved filterets ene kant, mens der ikke er nogen dæmpning i den modsatte ende.

Jeg har et filtersæt, som er erhvervet for godt 1.000 kroner, med tre filtre, der dæmper henholdvis to, fire og otte blændetrin. Filtrene kan kombineres, så man kan opnå en endnu større reduktion af lyset.

Fredag eftermiddag monterede jeg det stærkeste filter på mit 17-50 objektiv og tog en stribe fotos ved Ulvedybet umiddelbart efter solnedgang. Filtret var monteret, så det dækker den øverste halvdel af motivet - og som det ses, er det pludselig muligt at få en bedre belysning på forgrunden af et foto af solnedgangen.

ND-filtre kan også bruges til at forlænge lukketiden. Det er ofte brugt, når man fotograferer vand. Den lidt længere lukketid bløder det urolige vand op - og det synes mange fotografer er ret flot. Når man forlænger lukketiden, skal man også bruge stativ, men det gad jeg ikke lige fredag - men for sjovs skyld tog jeg også en stribe fotos med en lukketid på 1/20 del sekund, som er noget af det langsomste, jeg kan klare håndholdt og med stabilisator. Det nederste foto er et eksempel - og som man ser bliver vandoverfladen douchet ganske betydeligt. Samtidig har den længere lukketid en tendens til at accentuere det røde og det blå lys - og det vil næppe blive betragtet som en fejl, når motivet er en solnedgang.

torsdag den 1. december 2016

Julerøg

Gang i juleforberedelserne

I fredags kom julesilden i hus, og i den her uge er jeg så begyndt at forberede julerøgeriet.

I år står den på røget hellefisk, røget laks og bacon. Før varerne skal røges, skal de saltes og tørres.

Hellefisken hjembragte jeg fra Grønland tidligere på efteråret. Det er nogle ret små filetstykker, der er kommet ud af det, og jeg har derfor valgt at salte dem  i en ganske mild lage med 80 gram salt og 20 gram sukker pr. liter vand. De har fået et lille døgn i lagen, og jeg har onsdag taget dem op for at tørre filetterne. Først afdrypning på avispapir og siden lufttørring på ristene i røgeovnen - og jeg regner så med, at de skal have cirka 16 timers røg i weekenden. Meteorologerne lover nattefrost. Det er optimalt i forhold til koldrøgning, så jeg vælger nok at røge dem over to nætter. Ved koldrøgning må temperaturen i røgkammeret ikke overstige 23 grader, så jo koldere luften er, jo nemmere er det at styre - og jo tørrere er luften i øvrigt, så der ikke så nemt dannes kondens under røgningen.

Laksen bliver tørsaltet. Det har jeg altid gjort, og det plejer at fungere. Laksepriserne er ganske ekstreme i år, så det bliver ikke det helt store. Tidligere har jeg ofte lavet 8 til 10 kilo ad gangen, men i år bliver det altså kun til et par kilo mindre laksestykker, som jeg har tiltusket mig til en hæderlig pris.

Tørsaltningen foregår ved, at jeg lægger laksen lagvis i en spand. Mellem lagene drysser jeg med rund hånd groft salt og lidt sukker. Blandingsforholdet er ikke så afgørende, men sådan cirka 4 til 1. Sukkeret er nødvendig, da det virker som en slags katalysator for processen, så saltet trænger helt ind i laksen. Jeg regner med, at laksen skal ligge i salt i tre døgn. Så er den helt tør og fast, men også alt for salt, så normalt vander jeg den ud en time eller to pr. døgns saltning. Laksen skal herefter tørres en tre til fire dage - enten i røgeovnen eller tørreskabet alt efter vejret. Kødet skal være helt tørt for at tage godt imod røgen. Efter min smag skal laks røges kraftigt, så efter tørringen skal de have cirka 30 timer i røgeovnen. Det er en lidt lang proces, men det plejer altså også at smage helt fantastisk.

Endelig har jeg sat seks kilo kød til saltning til bacon. Kødet er almindelig tilbuds-flæskesteg, som er befriet for skind og ben. Det står i en lage bestående af 100 gram salt og 60 gram nitritsalt pr. liter vand samt enebær, peberkorn og laurbær-blade. Her skal det stå i fire døgn hvorefter det skal tørre i en uges tid. Også bacon skal have masser af røg - sikkert mellem 30 og 36 timer.

Det skal lige tilføjes, at opskrifterne skal tages med et gran salt. Hele processen bygger på erfaring og en betydelig del trial and error. Men jeg plejer altid at smage mig frem gennem processen - og det er altså også mit råd, hvis der er nogen af læserne, der har mod på at gå i gang med røgeriet.