tirsdag den 23. maj 2017

Smag på Skagen

Tjaah, bum, bum

Gourmet-hotdogs fra Jacobs var weekendens 
største overraskelse til den gode side.
Skagen er et turiststed - og man skal se sig godt for, når man går ud for at spise. Det lærte jeg på den hårde måde i weekenden.

De flestes drøm om Skagen er sådan noget med at sidde og pille rejer og drikke Chablis på havnen, men sådan gik det ikke lige i weekenden. Dertil var vejret lidt for blæsende.

Men vi sultede nu ikke af den grund...

En øl på havnen i den friske vind hører
 med til et besøg i Skagen.
Frokosten lørdag blev indtaget på en af havnens mange restauranter, så det handlede naturligt nok om fisk. Stedet hedder Wittco Fisk og Skaldyr, så der var lagt op til lidt af hvert fra det blå ocean.

De fleste i selskabet valgte en klassisk gang fiskefilet med pommes frittes - og det var altså friturestegte fiskefiletter af catering-typen. Ikke særligt imponerende, når man er på havnen i Skagen. Her bør fiskefiletterne være friske og pandestegte.

Dina valgte fiskefrikadeller med rugbrød til 98 kroner. Her var der til gengæld tale om fint håndværk, som var både frisk fremstillet og smagte godt tillige. For mit eget vedkommende stod menuen på en såkaldt rejesymfoni til 155 kroner, og det var et godt køb. Kogte rejer, skalrejer, indbagte rejer, rejesalat og ikke mindst et grillspyd med rejer og chopsticks med rejer viste, at rejer kan nydes på mange måder. Det var absolut velsmagende, selv om især skalrejerne ikke helt stod mål med det, vi er vant til i Grønland.

Jacobs Cafe og Bar kan godt anbefales.
Til frokosten søndag skulle det gå lidt stærkt, og det var lidt af et tilfælde, at vi havnede på den lokale Jacobs Cafe og Bar - og selv om der denne frokost ikke stod fisk på menuen, var det nok weekendens største oplevelse. Personalet var drønprofessionelt, hvad det ellers helt klart kniber med i Skagen, og serveringerne var af lokalt og særdeles velsmagende tilsnit. Dina valgte en salat med den navnkundige Skagens-skinke fra Slagter Munch til 105 kroner. Det var stor smag. Det tager cirka 12-14 måneder at modne en Skagens-skinke, og det er håndværk hele vejen igennem. Det kunne smages. Der var rigeligt med skinke til Dina, og jeg tog med kyshånd imod resterne fra de riges bord, for det smager altså hamrende godt med solide noter af den friske havluft over Skagen.

Lækker Skagen-skinke i store mængder.
Jeg faldt for fristelsen til to gourmet-hotdogs med chili-pølser fra Slagter Munch. Det var en ganske spektakulær anretning, og pølserne var lige tilpas krydret med chili, som ellers efter min mening er stærkt overvurderet som krydderi.Dertil dejlige hjemmeristede løg og en sød og velsmagende ketchup. Brødet var en anelse tørt - og der var måske også lidt rigeligt af det, men et solidt og godt måltid til 110 kroner.

Til slut er jeg nødt til at nævne aftensmaden lørdag. Ikke fordi det var godt, men for fuldstændighedens skyld.

Vi havde købt et weekendophold på Foldens Hotel, som inkluderede en to-retters såkaldt gourmet-middag. Desuden havde vi tilkøbt en forret, som var bestilt på forhånd, men det var køkkenet åbenbart ikke orienteret om, så vi måtte vælge fra fra spisekortet.

Det var ærlig talt lidt af en skuffelse, for der var ikke meget gourmet over den middag. Maden blev serveret i det såkaldte viseværtshus, som bare er et andet ord for et noget rustikt lokale med møbler, som vi kender det fra de brune værtshuse - og i øvrigt larm fra både musikere og lokale drukmåse, som skulle have en flok bajere lørdag aften.

Det var nok i tråd med stedets værtshuskarakter, at der ikke var dug på bordet, men det var uacceptabelt, at Dina måtte sende sit bestik retur, da det ikke var vasket og pudset.

Jeg valgte en gang varmrøget laks til forret. Det kunne spises, men laksen var lidt tør i det og manglede i det hele taget karakter. Sikkert hentet ud af fryseren i en fart. Til gengæld var Dina meget tilfreds med lidt Serrano-skinke og salat, men hvorfor Serrano, når nu Skagen har sin egen skinke?

Hovedretten var helt igennem utilfredsstillende. En gang rod med et stykke meget tørt såkaldt unghane, en halv majskolbe og så for nogle af selskabet en grøn asparges - og for mit eget vedkommende et forårsløg i porrestørrelse. Kødet var anrettet på en i øvrigt velsmagende bund af rodfrugter, men tallerkenen var uskønt pyntet med et stykke salat, der drev af vand. Hertil blev serveret stegte, små kartofler og en brun sovs, der var alt for salt.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad meningen var med den ret. Jo, køleskabet var blevet tømt, men det mindede mest af alt om et barns første forsøg med den finere kogekunst. Det var en landevejs-grill værdigt som dagens ret, og så er der ikke meget mere at sige om den sag.

En glimrende creme brülee kunne ikke redde indtrykket af en meget dårlig dag i køkkenet på Foldens Hotel.

mandag den 22. maj 2017

Jylland mellem tvende have

Weekend i Skagen

Skagen er stedet, hvor det tydeligst ses, at Jylland ligger mellem tvende have, og ligesom ved Limfjorden går blæsten til tider frisk over Skagen.

Det var i hvert fald tilfældet på weekendens tur til Skagen, hvor vejret ellers var fint, men ophold udendørs blev noget hæmmet af en frisk vestenvind.

Et af turens mål var den nye fuglestation i det grå fyr - og selv om blæsten ikke lovede godt for fuglekig, travede vi derudaf på en rigtig frisk tur...

Skagen er berømt for sine mange fugle i trækperioderne. Fugle bryder sig naturligt nok ikke om at flyve over vand, hvor der kun er begrænsede fødemuligheder, så trækfuglene mødes gerne i Skagen for at spise sig mætte inden turen over Skagerak til de nordlige himmelstrøg.

Andre fugle glemmer at holde til højre i Mellemeuropa, og så ender de ved et uheld i Skagen. Stedet er derfor meget besøgt at birdere, der er ude efter sjældenheder til bogen. Men rent fotografisk finder jeg nu stedet noget problematisk. Det er svært at komme ind på fuglene, og det er nok mere egnet til fuglefolk, der blot vil kigge i scopet end til egentlig fuglefoto. Her foretrækker jeg bestemt de hjemlige tragter eller måske vildmoserne og Vejlerne.

Men Skagen er jo pittoresk. Det betyder malerisk - og det gælder også, selv om det er kameraet, man maler med, så her er et par skud fra weekendens tur.




fredag den 19. maj 2017

Camouflagekunst

Storspoven i vandkanten

Fredag morgen lige efter solopgang gik turen til Aalborg over dæmningen. Jeg var i god tid og havde tid til at snuppe et par fotos i den lidt grå morgen, hvor der også faldt et par småstænk fra himlens vandreservoirer.

Jeg kom tæt på en storspove. Faktisk var det en gravand, jeg var på jagt efter, da jeg pludselig fik øje på den store regnspove på få meters afstand. Dens flotte camouflage virkede helt efter hensigten.

Det blev også til lidt morgentummel blandt skestorkene og en vibe i flugten - og så var der en bomlærke, der bød sig til. Den sad lidt højt, så baggrunden blev helt hvid og billedet ligner nærmest en fritskrabning, men sådan var lyset altså denne fredag morgen.

Lørdag går turen sandsynligvis til den ny fuglestation i Skagen. Så må vi se, hvad det kaster af sig...


torsdag den 18. maj 2017

Fiskeørn

Tid til en godbid

Klokken halvelleve sådan cirka ringede det på døren:

- Der står en fiskeørn nede ved dæmningen, lød det - og mindre end fem minutter senere ræsede Astraen ud på den smalle dæmning med temmelig meget fart. Kun for at blive stoppet ved den anden vigeplads, hvor en større mængde ornitologer havde forsamlet sig. For den var god nok. Ude på strandengen i Ulvedybet stod en flot fiskeørn i gang med en bid fisk til formiddagskaffen.

Det blev til et par gode billeder, men endnu bedre, da fuglen på et tidspunkt blev træt af al virakken og forlod skuepladsen hen over hovedet på de benovede fuglekiggere. Bemærk også, at fiskeørnen tog sit bytte med sig.

Tak til Jesper Krage for det gode tip...


Grill-premiere

Sommermad

Så blev grillen taget i brug - og en forhåbentlig lang, varm sommer venter forude.

Dina har jo fødselsdag på den norske nationaldag, så der var lidt uro i huset onsdag. Om eftermiddagen kaffe-mik og så nød vi det dejlige, vindstille og lune vejr om aftenen foran havepejsen og grillen. Det samme gjorde i øvrigt en større flok myg, skulle jeg hilse at sige...

Menuen stod på lam, som er en af fruens livretter. I dagens anledning i form af nogle flotte store chilenske lammekoteletter fra Patagonien.

Hertil serverede jeg nye købekartofler vendt i olie med hakkede urter af egen avl: Persille, løvstikke og ramsløg. Desuden en salat med med lidt snittet porre, asparges og fersken. Porre og asparges af egen avl. Salaten blev ledsaget af en god, gammeldags mormor-dressing lavet på fløde, citronsaft, sukker, salt og peber.

Alt i alt en herlig aften. Tillykke til Dina...

tirsdag den 16. maj 2017

En eftermiddag i Ribeauvillé

Rutebilen blev min redning

Mandagens program - næsten. Den fantastiske
Giersberger Crémant d'Alsace er allerede på vej bordet rundt.
For en sikkerheds skyld tog jeg bussen til mandagens vinsmagning, selv om jeg ikke er meget for kollektiv trafik. For det var Alsace-vinene, der var på programmet - og den slags kan jeg næsten ikke nænne bare at spytte ud. Så med et solidt tilskud fra landets hårdt prøvede skatteydere tog jeg til Aalborg med rutebilen.

Carin med Gewürztraminer.
Vi havde besøg af Carin og David fra Cave de Ribeauvillé, som bød på en serie vine i kooperativets sortiment - heriblandt tre af mine helt store favoritter.

Det var et lille sluttet selskab, så der var plads til gode diskussioner om vinen. Samtalen foregik på engelsk - så godt som, for især David var særdeles fransk i sit kropssprog og talte følelsesfuldt om hjemegnens kulinariske specialiteter som pflammkuchen og foie gras. Vi var helt enig om, at Gewürtztraminer (udtalt på fransk - og ikke tysk, som danskere ellers ynder) er sagen til gåselever, men til gengæld var jeg ikke helt enig i ekspertens betragtninger om den berømte Riesling fra Alsace.

Her i huset bruger jeg den gerne på terrassen i de varme sommeraftener, men den franske synsvinkel er, at Rieslingens kraftige syrer kræver, at den bliver brugt til mad. Og det kan vi så diskutere til dommedag. Jeg vil fortsat sætte Riesling på bordet - uden mad - når den tid kommer...

Stadig er det ikke helt varmt nok, så da jeg kom hjem, blev det i stedet Alsace-kooperativets Pinot Noir, der kom på bordet, da jeg i lettere løftet stemning tændte op i havepejsen. Det er en dejlig frisk vin, der også dur til almindelig hygge.

I øvrigt bød smagningen på blandt andet tre af Cave de Ribeauvilles grand cru-vine. Et interessant bekendtskab, der helt sikkert også skal holdes i live i fremtiden...
Eksportchef David Jaegle fra cave de Ribeauvillé talte
levende om hjemegnens passion for god vin.

mandag den 15. maj 2017

Grønlandsk erhvervsliv på vej fremad

Siumut...*

Arbejdet med at bygge ny havn i Nuuk skrider fremad. Havnen åbner
sidst på sommeren og aflaster den gamle havn, der ses i baggrunden
 - og hvor der ikke er plads til så meget som en container mere.
I sidste uge samledes det grønlandske erhvervsliv, politikere, meningsdannere og mange udenlandske interesserede i Nuuk til konferencen Future Greenland, der arrangeres hvert andet år af den grønlandske arbejdsgiverforening, Grønlands Erhverv.

Også Nordjylland var repræsenteret ved konferencen med en god snes deltagere, der kom for at høre, hvad der rører sig på den politiske front og i det grønlandske erhvervsliv.

Den store nordjyske interesse for det grønlandske erhvervsliv er ikke af ny dato.  Faktisk kan interessen dateres helt tilbage til 1700-tallet.

Et af de nye pakhuse. Det er noget andet
end i Jacob Severins tid.
Allerede i 1733 fik Sæby-købmanden Jacob Severin, der senere købte Dronninglund Slot, eneret på handelen på Grønland. I forvejen drev Severin storhandel på Island og Finnmarken i det nordligste Norge, og han drev også hvalfangst ved Svalbard.

Eneretten til handelen blev givet af Christian den sjette. Nu skal handel i den sammenhæng forståes i et mere bredt perspektiv, for også på Christian den sjettes tid fattedes riget penge og han havde dybest set slet ikke råd til at forsvare Grønland, der på den tid var genstand for stor hollandsk interesse og ikke mindst hvalfangst.

Også dengang var der plads til kreative privatiseringstanker - og forsvaret af Grønland blev derfor lagt i hænderne på Jacob Severin. Tre af hans skibe fik lov til at sejle under kongeligt flag og efter et besøg på det københavnske tøjhus i begyndelsen af 1739, hvor skibene blev forsynet med kanoner, stævnede man mod Grønland og Diskobugten, hvor der var særligt mange hollandske hvalfangere.

Det førte i maj til et veritabelt søslag i Diskobugten - det eneste søslag nogensinde i Grønlands historie - og Jacob Severins flåde erobrede flere hollandske fartøjer. Efter den episode dæmpedes den hollandske interesse for Grønland.

Jacob Severins skibe var hjemmehørende i Hals, hvor de også lastede og lodsede, og det er forklaringen på, at man gennem mange år har kunnet se to store hvalbarder tæt ved havnen. Hvalbarderne er væk i øjeblikket. De er ved at blive restaureret og vil genopstå i glasfiber.

Den grønlandske by Ilulissat, der på dansk i mange år kaldtes for Jacobshavn, er i øvrigt opkaldt efter netop Jacob Severin. Ilulissat er disse år ved at udvikle sig til et internationalt turistcentrum på grund af den spektakulære isfjord, der har stor betydning som mål for klimaturister.

Nok om historien...

Future Greenland-konferencerne er et mødested for alt, hvad der kan krybe og gå med interesse for det grønlandske erhvervsliv, der i disse år er inde i en massiv udvikling. Der var 400 deltagere, og hvis det skaleres op til danske forhold, svarer det til en erhvervskonference med 40.000 deltagere.

Mange grønlandske virksomheder blev stiftet i den boomende grønlandske økonom i halvfjerserne og firserne - og de virksomheder undergår netop nu en voldsom professionalisering og generationsskifter. Det giver nye muligheder, samtidig med at  der fra politisk side er stort fokus på erhvervslivet. Udover den spirende råstofindustri betyder det blandt andet et stort politisk fokus på iværksætteri og innovation.

Temaet for årets Future Greenland var "Capital, Competence & Capacity", og konferencen bød på 50 forskellige oplægsholdere inden for emner som planlægning af byggeri, folkeskolens fremtid, urbanisering og meget andet. Oplægsholderne var alle eksperter inden for deres felt og bød også på en toppolitiker som Margrethe Vestager. Desuden deltog flere medlemmer af den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Torben M. Andersen.
Blandt de væsentligste oplægsholdere var formanden for Grønlands Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen, som tog den aktuelle temperatur på den grønlandske økonomi.
For det går godt i den grønlandske økonomi. Landet blev praktisk taget ikke ramt af den internationale finanskrise, og de seneste år har budt på gode fiskepriser. Landskassen er næsten gældfri, og de offentlige budgetter er stort set i balance set over en fireårig periode.

Men økonomiprofessoren - vismanden som den slags kaldes - noterede også, at det grønlandske BNP er 40 procent lavere end i Danmark, og cirka halvdelen af det offentlige forbrug kommer fra det danske bloktilskud. Sagt med andre ord: Der skal skabes mange private arbejdspladser, hvis Grønland skal være selvstændigt med en levestandard, der svarer til de øvrige nordiske lande.

Torben Andersen advarede om, at afhængigheden af fiskepriserne er en potentiel farlig situation, for et fald i fiskepriserne vil også betyde et voldsomt fald i det grønlandske bruttonationprodukt. Eksporten af fisk udgør i øjeblikket 90 procent af Grønlands samlede eksport. En anden trussel mod den grønlandske økonomi er det såkaldte "Dødens Gab". Det er økonomernes udtryk for den situation, at der bliver stadig flere ældre, der skal forsørges af et faldende folketal.

Randi Vestergaard Evaldsen
 interviewes af Martin Breum.
Andersen advarede også imod strukturproblemer på arbejdsmarkedet og understregede med hilsen til politikerne, at det er nødvendigt med stabilitet, hvis man vil tiltrække investorer til landets mange råstof- og infrastrukturprojekter.

Spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed fylder meget i den politiske debat, og det grønlandske Landsting, Inatsisartut, har da også allerede nedsat en forfatningskommision. Undersøgelser viser også, at et stort flertal i den grønlandske befolkning går ind for selvstændighed, men altså først når man har råd til det - og befolkningen forestiller sig ikke, at en eventuel løsrivelse skal få indflydelse på velfærden, der også i Grønland er et centralt politisk spørgsmål.

Det blev på Future Greenland bakket op af oppositionslederen Randi Vestergaard fra det liberale parti Demokraterne. Hun understregede, at partiet absolut ikke er imod selvstændighed, men mener, at der er en række vidtrækkende opgaver, der skal løses, inden det kommer så vidt.

Minik Rosing.
Et af de mere spændende oplæg på Future Greenland blev holdt af den dansk-grønlandske geologiprofessor Minik Rosing, der til dagligt arbejder på Københavns Universitet, men tillige er formand for det grønlandske universitet, Ilisimatusarfik, i Nuuk.

Minik Rosing tog udgangspunkt i, at værdierne af den såkaldte intellektuelle kapital på verdensplan nu overstiger de samlede ejendomspriser, og det vil derfor være af stor økonomisk betydning for Grønland, hvis man kan tilskynde andre landes forskere til at forske i Grønland. Landet tiltrækker i øjeblikket mange udenlandske forskere især på grund af Grønlands position i klimaudviklingen, men der kan hentes mange flere penge til Grønland, hvis man etablerer et såkaldt internationalt forskningshub, der skal forankre og formidle den grønlandske forskning. Kort fortalt drejer det sig om, at den store internationale forskningsinteresse også bliver til gavn for Grønland i både økonomisk og intellektuel forstand.

- Future Greenland-konferencen var en meget positiv oplevelse, fortalte Aalborgs erhvervschef, Tonny Thorup efter konferencen.

- Der er optimisme og grøde overalt. Jeg hæfter mig ved, at der en voksende forståelse i det grønlandske samfund for erhvervslivets betydning. Der er taget mange initiativer for at sikre samarbejdet mellem politikere, myndigheder og erhvervsliv - og det er mit indtryk, at Grønland er inde i en positiv erhvervspolitisk udvikling, der også kan smitte af på os i Nordjylland, siger erhvervschefen.

Mette og Vilhelm Villumsen drømmer om vinterbadning.
Til venstre Grønlandsbankens erhvervskundedirektør,
der sjovt nok hedder Jesper Hansen.
Et af de mere underholdende elementer på Future Greenland-konferencerne er en såkaldt pitch-event. Det er en konkurrence, hvor grønlandske iværksættere kan præsentere deres ideer for erhvervslivet - og sikre sig både kapital, mentorer og kunder.

Årets konkurrence blev vundet af ægteparret Mette og Vilhelm Villumsen, der begge er inkarnerede vinterbadere. De drømmer om at etablere et helårscenter for vinterbadning med blandt andet saunaer og varmtvandsbassiner, hvor man kan nyde udsigten over Godthåbsfjorden.

Nuuk er simpelthen vinterbadningens Formel 1, forklarede ægteparret. Og det synspunkt er der næppe nogen, der vil afvise overhovedet.

Kronikken, Nordjyske Stiftstidende 15. maj 2017

* "Siumut" betyder fremad på grønlandsk...

Festens glæde

De små ting

Bloggeren sammen med direktør i Aarhus Havn
 Jacob Flyvbjerg Christensen. Foto: Jesper Skatka
Grønlænderne kender festens glæde, skrev Knud Rasmussen, men vi andre holder os nu heller ikke tilbage, når vi er i Grønland.

Fem år blev takseret til et gavekort til en god middag - og
den slags tager jeg gerne imod.
Mobilfoto: Peter Schou Rasmussen
Blandt andet fandt min gamle nabo fra Arbejder-bevægelsens Kollegium i Aalborg, Poul Hededal, der er formand for organisationen Arctic Business Network, lejlighed til at markere, at jeg nu i fem år år har fungeret som foreningens informations-medarbejder. Fem år er ikke meget, og jeg havde ikke selv skænket det en tanke, da jeg måtte en tur på podiet for at modtage en lille hilsen i den anledning. Det var så dagens store overraskelse til den positive side.

Om aftenen var der reception - og egentlig deltog jeg for at fotografere gæsterne. Men folk mente rimeligvis, at det også var på sin plads med et foto af min ringhed. Og der præsterede jeg altså virkelig at ligne et fjols. Men vinen var god...

Manus nigra

Den sorte hånd


Dina ser Herrens ud - og det er altså ikke sådan en generel betragtning, men det var ikke noget kønt syn, der mødte mig, da jeg kom hjem fra Grønland.

Sidste weekend var fruen nemlig i Odense og besøge noget familie - og der blev hun kørt ned af en cykeltosse, der legede Bjarne Riis på stierne i et af den fynske hovedstads boligkvarterer.

Det var alvorligt og kostede en tur på skadestuen samt flere efterfølgende lægebesøg. Masser af skrammer og snitsår, og så er Dina altså helt blå på den ene side af næsten hele kroppen. I dag måtte vi også en tur til vagtlægen for at få drænet den venstre albue, der var vokset til dobbelt størrelse.

Desværre havde hverken Dina eller niecen åndsnærværelse nok til at tilkalde politiet, hvilket ellers ville have været på sin plads, da cykelpaten oven i købet havde den frækhed at beskylde Dina for at have ødelagt hans cykel. Den slags klaphatte bør simpelthen spærres inde i et rottehjul - og så skal nøglen smides væk.


Manus Nigra var i øvrigt navnet på det storserbiske selskab, der i sin tid fik Gavrilo Princip til at myrde Østrig-Ungarns tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo den 28. juni 1914, hvilket var den direkte anledning til 1. verdenskrig.

Den sorte hånd er også kendt fra Scherfigs Det forsømte Forår, hvor det er et broderskab blandt gymnasieeleverne med slagordet "Død over Blomme!".

Den sorte hånd blev også kendt i forbindelse med en valgplakat ved folkeafstemningen om jordlovene i 1963 - og det er spørgsmålet om ikke plakatens dystre spådom nu er gået i opfyldelse i forbindelse med den seneste ejendomsskattereform, hvor skatterne kan indefryses som prioriteter i privat ejendom.

søndag den 14. maj 2017

Glimt fra det arktiske forår

Hjemme igen

Så er jeg tilbage fra en travl uge i Nuuk. Det har mest af alt været arbejde, og det er ikke blevet til megen legen turist.

Men et par billeder kan jeg da stille op med. De viser et Nuuk i forårets tegn. Det har stort set været tøvejr hele ugen, og de kommunale sneryddere har haft travlt med at fjerne sne. Gågaden - Naapittarfik (Stedet hvor man mødes) - mangler dog fortsat, og her er der i hvert fald brug for mere end en sneskovl.

Jeg fløj hjem fredag, hvor der var lidt snusk i vejret. Skyerne og tågen lå omkring Nuuk, og morgens første fly mod Paamiut måtte da også returnere. Men jeg kom planmæssigt til Kangerlussuaq, hvor der var let sne i luften.

Jeg nåede næsten lige så planmæssigt til Aalborg, men måtte dog sige farvel til min kuffert i Kastrup på grund af lidt rod i forbindelse med flyskiftet. Den dukkede dog op lørdag aften - og jeg har netop hentet den i lufthavnen. I gamle dage blev forsinkede kufferter ellers bragt ud, men den slags service kan man åbenbart ikke længere forvente som en selvfølge. Det er det, man kalder fremskridt.