torsdag den 27. juli 2017

Cafe Wiesn

Vandhullet

Heidi und Hansi - alias Karen og Harry...
Fyraftensstemning i Wiesn.
Cafe Wiesn er stedet, hvor hjælperne - kaldet jobberne - på Spejdernes Lejr slapper af efter overstået dont med en fadøl eller to, og hvor jeg huserer i køkkenet med tyskinspirerede retter som carry-würst og wienerschnitzel samt vores showstopper - en herlig pasta cabonara.

Det tyskinspirerede spisekort og et fadølskort med endnu flere tyske specialiteter skyldes selvfølgelig nærheden til grænsen - og inspirationen er gået så vidt, at serveringspersonalet - dem alle - hedder Heidi und Hansi og selvfølgelig er klædt i lederhosen og dirndl.

Cafeens navn stammer fra de berømte oktoberfester i München, der foregår på Thererianwiese - i daglig kærlig tale kaldet Wiesn.

Vi har åbent et par dage endnu. Så kig ind efter klokken 18 til festlig tyrolerstemning.
Selvfølgelig er cafeen udsmykket med en ægte kronhjort.
Min gode kollega, Kirsten.
Køkkendrengen Minik er en stor hjælp.
Efterhånden har jeg en vis rutine i at lave Wienerschnitzel med
dreng, pommes frites, ærter og ægte catering-bearnaise.
Og oven over vandene svæver køkkenchef Kim...

tirsdag den 25. juli 2017

På slædehundemaner

Logistikløsninger

The doggy way...
Når 37.000 spejdere rykker ind på en mark, er der brug for kreative logistikløsninger.

Jeg faldt for denne spejderpatrulje, der spændte en af spejderne foran traileren som en anden slædehund. Det er da herligt og kreativt.

Men ellers er logistik en paradedisciplin blandt spejdere, så ankomsten forløb fuldstændig planmæssigt - bortset fra at afstandene lejren er så store, at man er nødt til at spænde en spejder foran traileren.

mandag den 24. juli 2017

Røgfrit lejrbål

Moderne tider

Glade spejdere.
En på kassen...
Søndag aften blev Spejdernes lejr officielt åbnet med et såkaldt lejrbål.

Men lejrbål var nu et stort ord at bruge om den begivenhed. For alt, hvad der var af ild, var et billede på den store scenes bagtæppe.

Kald mig bare en håbløs gammel romantiker, men jeg synes altså, at det er at snyde børnene, når der ikke er rigtig ild og røg ved et lejrbål - og jeg kan slet ikke tage al det moderne popsang. Jeg havde foretrukket gode, gamle fællessange, som for eksempel "En sommernat ved bålet", der er en del af vores fælles spejderarv.

De gule hjelme.
Til gengæld vil jeg gerne give points for, at det såkaldte lejrbål blev gennemført med spejdere og ikke TV-kendisser som værter, sådan som det foregik på Holstebrolejren for fem år siden.

Lejrbålet havde alle de kendte ingredienser - inklusive en præsentation af lokalområdet og en borgmestertale. Det er altså noget helt særligt, masochistisk dansk, at vi i den anledning benytter lejligheden til at pære rundt i nederlaget fra 1864. Der er dog større og mere glædelige begivenheder, som var bedre at markere - for eksempel genforeningen i 1920.

Men i det store og hele et godt, gennemsnitlig lejrbål til et 8-tal med en pil opad på den gamle skala.

Ignatius fra Hong Kong.
Kun en klaphat tager mobilbilleder af et lejrbål på en TV-skærm.
Konfetti til glæde for oprydningsholdet.
Tørklædesvinget er en traditonel del af lejrbålet.

fredag den 21. juli 2017

Godik er Gud...

Brovst-virksomhed tager trykket

"Godik er Gud!"
Når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen. Så når spejderne holder kæmpelejr i Sønderjylland, er der også arbejde til nordjyske virksomheder.

Overalt på den store lejr er der grej og ikke mindst lokummer og badekabiner fra Brovst-virksomheden, der har specialiseret sig i at understøtte festivaller og andre kæmpe-begivenheder.

Men også Godik kan miste pusten...
Behovet for latrinær assistance til store spejderlejre begyndte i halvfemserne, hvor myndighederne begyndte at stille krav om rigtige toiletter i stedet for diverse rafteanordninger og et hul i jorden. Ikke alle var tilfredse med myndighedskravet - selv har jeg stadig svært ved at forliges med den slags - men Godik blev i hvert fald populær ikke mindst blandt de yngre piger. Første gang jeg så Godik i aktion var i 1999 på Blå Sommer i Kliplev - og jeg husker stadig en flok piger, der løb rundt med et banner med teksten:"Godik er Gud!"

Det var fortrinsvis primitive lokummer dengang, men siden er der løbet meget vand i afløbet - og nutidens lokumsvogne står fuldt mål med ethvert normalt toilet i det danske land.

Godik er for resten ikke den eneste nordjyske virksomhed, der leverer grej til Spejdernes Lejr. Også Biersted teltudlejning  deltager med blandt andet kantinetelte.
Lejrens betalingssystem "Skejser" er leveret af Spar Nord. Det er sådan en armbåndsbetaling med chips, som klarer alle betalinger i den pengeløse lejr. Så vidt jeg husker er dette betalingsystem i øvrigt oprindeligt udviklet af Godik...
Godik fra Brovst er med på Spejdernes lejr med lokummer
 og badevogne. - Der er penge i skidtet...
Også Biersted telte er med.
Godik har fundet de allerældste lokummer - svedekasserne - frem
for at dække spejdernes behov for tønder...







torsdag den 20. juli 2017

På plads

Klar til Spejdernes Lejr

Det lille telt på prærien...
Det bliver stort - meget stort. Det var jeg slet ikke i tvivl om, da jeg onsdag middag ankom til Spejdernes Lejr.

Velkommen til SL2017.
Endnu er der mest af alt mark i det enorme område, men lørdag går det løs for alvor - og 35.000 spejdere rykker ind. 30 busser i timen fyldt med glade spejdere bliver det til i løbet af dagen, og der bliver så tid til lejrslagning frem til den store åbning søndag aften.

Jeg tog hul på festlighederne allerede onsdag eftermiddag - og bor temmelig alene og afsides på hjørnet af gaderne Livø og Nekselø i underlejren Øen.

Onsdag aften gik det løs i tyrolercafeen Wiesn, hvor jeg hele lejren igennem skal stå i køkkenet med karrywurst og wienerschnitzler til sultne sjæle, der ikke lige har lyst til kantinemaden.

Jeg har sådan set god tid - og når først internet og praktiske ting fungerer ordentligt, vil jeg følge lejren tæt her på bloggen. Følg med de kommende dage...
Her flytter 35.000 spejdere ind på lørdag.

onsdag den 19. juli 2017

Sommerferie-travlhed

Kalk og solbær

Den seneste uges tid har budt på en helt uhørt travlhed midt i sommerferie-tiden.

Først og fremmest har jeg fået kalket øst-gavlen, der ikke har set en kalkkost i seks år, så det var sådan set på tide og tiltrængt. Det pynter for resten også ganske svært...

Så har jeg fået lavet en længe ønsket terrasse foran værkstedet, hvor de to gamle kan sidde og holde i hånd, mens vi ser solen gå ned i vest - og i øvrigt følge med i alt, hvad der foregår ude på vejen.

Havemøblerne har fået teakolie, så det ser temmelig tjekket ud på parcellen. Det er bestemt heller ikke hvert år, det sker - selv om det burde, men når man kæmper fra høj til høj, skal der jo prioriteres.

Solbærgele og kalvekotelet.
I dag lagde jeg ud med at plukke tre kilo solbær og lavede både saft og gele af de dejlige bær. Solbærgele går an til det meste - og det blev til en ordentlig klat til den i øvrigt dejlige kalvekotelet, som stod på aftenens menu.

Dina fik også plukket et par kilo stikkelsbær. De røg i fryseren og kan blive til både grød og kompot på et senere tidspunkt.

Endelig er jeg på omgangshøjde med alt havearbejdet, så Dina kan klare at være alene hjemme i en tid. Og det er netop, hvad hun skal: Onsdag morgen drager manden mod syd - helt bestemt til Sønderborg og Spejdernes lejr. Og det kommer de næste mange blog-artikler temmelig sikkert til at handle om. Så følg med på spejdertur...

tirsdag den 18. juli 2017

Ræve og rørhøge

Luftakrobatik og rævestreger

Mandag morgen tog jeg en tur til Lille Vildmose. Det er som bekendt nærmeste omvej til Aalborg!

Lige som ved Vejlerne forleden har sommerstilheden indfundet sig i Vildmosen, så der er ikke så meget at fotografere. Alligevel bød morgen blandt andet på et par ræveunger, som snusede rundt. Desværre fik jeg anbragt mig lidt dumt, så det blev kun til et par gode fotos af den ene.

Ellers bød mosen på landets nok højeste koncentration af rørhøge, der er overalt i luften i deres søgen efter føde - og de var da også på skudhold flere gange.

Herudover så vi de sædvanlige kendinge, blandt andet rådyr og en enkelt trane. Det er også værd at bemærke, at vi i alt så en lille snes sangsvaner. Det er bemærkelsesværdigt på denne årstid, for sangsvanen yngler kun sjældent i Danmark.


søndag den 16. juli 2017

Skægmejserne ved Han Vejle

En time i rørskoven

Lørdag blev vi overmandet af en voldsom trang til Vesløs Kro's helstegte rødspætter. På turen til kroen smuttede jeg lige forbi udkigsposten ved Han Vejle for at tjekke skægmejserne.


Netop nu er årets yngel kommet på vingerne, og der plejer derfor at være gode fotomuligheder. Men det er selvfølgelig - som det meste fuglefoto - bedst at være ude om morgenen, så det blev nu ikke til det helt store.

Der var skægmejser i rørskoven - ingen tvivl om det, men det var ganske sporadisk, og mest fordi vi kunne høre dem. Men så man godt efter, kunne man da også få et glimt af de små, sjove fugle. Men det helt store blev det nu ikke til.

Dagens bonusbillede er rørhøgemor, der helt sikkert også var på udkig efter skægmejser...


Skygader

Rulleskyer

Fredag bød på det, meteorologerne kalder ustadigt vejr- og et par småbyger blev det da også til sammen med lidt tordenrumlen i det fjerne.

Men alt i alt var det godt havevejr, så pyt. Oven i købet bød eftermiddagen på en serie ganske spektakulære skygader- altså lange rækker af skyer, der rullede hen over himlen.

torsdag den 13. juli 2017

Brand i Brokiosken

Småt brændbart spisehus

Branden gik ud over taget, men ellers er skaderne indendørs.
Da Svinkløv Badehotel for snart et år siden brændte, var det i Aftenshowet, TV-avisen, News og Politiken, statsministeren tweetede, borgmester Gade stod parat med en hjælpende hånd, og landets åndsfyrster skrev kronikker om det begrædelige tab. Selv holdt jeg mig for resten heller ikke tilbage, og i det hele taget vakte det vældig opsigt.

Brokioskens smiley-rapport er intakt, men
 lidt sveden i kanten som en rigtig
grill-pølse skal være det.
Knap så meget hype har der været om Brokiosken i Aggersund, der brændte forrige tirsdag. Branden var nu heller ikke så omfattende, men alligevel voldsom nok til at lukke et af egnens mest populære madtempler for en tid.

Taget i betragtning, at Brokiosken sandsynligvis betjener flere kunder om ugen, end Svinkløv Badehotel havde på et år, kan det godt undre med den manglende opmærksomhed. For mange vejfarende er brokiosken et åndehul på den lange tur mellem det nordjyske og så resten af landet. Og så er det et af de lokale vandhuller, hvor man lige kan hente en gang hurtig mad, når nu man ikke lige har lyst til selv at lave mad.

Brokiosken er nemlig kendt for at levere god, gedigen hurtigmad af den danske model, hvor hotdogs og bøfsandwich er stjernenumrene. Alt fås i mange varianter, som kan tilfredsstille selv den mest kræsne trucker-gane. Og så byder brokiosken også på en rigtig dagens ret hentet i mormors kogebog, så familien Danmark kan få god og nærende mad på bordet - enten i brokiosken eller som ud-af-huset derhjemme.

Udefra er der ikke meget at se, men der kommer til at 
gå nogle måneder, inden Brokiosken i Aggersund
 igen er på omgangshøjde...
Jeg besøgte sidst Brokiosken forrige søndag på vej fra Fyn til Øland. Med hjem tog jeg to klassiske danske bøfsandwich med det hele, inklusive brun sovs på toppen.

Tirsdag hørte jeg så, at det var forbi - og den samme følelse, som da Svinkløv brændte, bredte sig. En tur til Aggersund med kameraet onsdag viste dog, at der er håb endnu. Det var kun den diminutive kiosks indre og lidt af taget, der var hærget af en løbsk friture.

Brokioskens Facebook-side oplyses det, at man arbejder på en midlertidig løsning, mens reparationsarbejdet står på i de kommende måneder. Ejerne regner med, at der vil gå mindst tre måneder.