Travl kunstner

Samtidskunst

Foto: Malle Madsen

Kunstneren Martin Brandt Hansen har travlt i øjeblikket. Syv af den grønlandske kunstners værker er netop blevet indlemmet i det københavnske kunstmuseum Arkens permanente samling – og det kommende års tid venter udstillinger i Basel, Bruxelles og Paris.

De syv værker på Arken er installationer. Seks såkaldte museumsmontrer med ting, som vi kender fra den grønlandske hverdag – en model af en gul dumper, nogle Heinz ketchup-flasker, en rød Air Greenland helikoptermodel – og midt i lokalet en kæmpestor Honda påhængsmotor med titlen Uummat.

Det er samtidskunst og en kommentar til det moderne Grønland, der er meget andet end uluer, perlebroderier, traditionelle masker og det grønlandske flag.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser påhængsmotoren og tænker: Åh ja, Grønland ville ikke være Grønland, hvis ikke det netop var for påhængsmotoren – og derfor er titlen Uummat (hjerte) velvalgt.

Kunst er en ligning

- Sådan er min kunst. Det er statements – resultatet af en ligning, hvor der indgår en række elementer, som kan fortælle en historie om den kultur, som jeg er rundet af – og som jeg holder meget af, fortæller Martin, der bor på Frederiksberg, men er i Grønland mindst to gange om året.

Foto: Privat

- Jeg er jo nuummioq helt ind til benet. Det er her, jeg er født, det er her, jeg er vokset op – og det er her, jeg har min familie.

- Nuuk er et fantastisk sted. Under forandring hele tiden, men bag højhusene og al nybyggeriet, så er byens sjæl stadig den samme, som den altid har været.

Martin Brandt Hansen er født i 1990 og begyndte allerede som toårig at tegne.

Hans tegninger blev senere inspireret af blandt andet tegneserier og karikaturtegninger, og de kunne ofte få folk til at smile lidt – og han har det i øvrigt fint med, at folk bliver i godt humør af hans kunst, men det er ikke målet.

Lang kunstneruddannelse

Som 23-årig flyttede Martin til København, hvor han var blevet optaget på Danmarks Designskole, men her fandt han ud af, at det ikke var noget for ham. Han droppede derfor ud af designstudiet, og efter fire måneders ophold på Københavns Kunstskole søgte han ind på Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor han blev optaget, og hvorfra han dimitterede for snart to år siden.

- Jeg har faktisk gået i skole det meste af mit liv indtil nu. Det kan nemt lyde både kedeligt og verdensfjernt, men det har været et nødvendigt forløb, der har været udviklende både intellektuelt, håndværksmæssigt og karrieremæssigt.

- Djævelen ligger i detaljen – og jeg har det sådan, at det ikke giver mening at lave noget, hvis ikke håndværket er i orden.

- Lige i øjeblikket er jeg meget optaget af keramik igen. Jeg har lige fået en keramikovn på mit atelier, så jeg bruger mange timer på formning af skulpturer. Det holder jeg meget af, da jeg kommer i en nærmest meditativ tilstand, når jeg arbejder med leret. Det er ret fantastisk.

Installationer kan noget

Selv om Martin i øjeblikket arbejder meget med keramik, har han ikke noget favoritmedie.

- Det afhænger af den historie, som jeg vil fortælle – og derfor er det ofte installationerne, jeg ender med. For installationer kan noget helt særligt – og her går ligningen ofte op, når først man har fundet alle elementerne.

Siden Martin blev færdig på Det Kgl. Danske Kunstakademi, har han levet af sin kunst.Han vandt talentprisen for sit afgangsværk, der senere blev solgt til en stor dansk kunstsamler. Samme år modtog han et hæderslegat, Carl Nielsen & Anne Marie Carl-Nielsens Legat, og samme år lavede han to soloudstillinger i København.

- Det er fantastisk at blive anerkendt for det, man laver – og så leve af det oven i købet. Jeg bliver både glad og motiveret af den anerkendelse jeg får.

- Jeg har travlt. Ved siden af arbejdet i atelieret er der en masse møder og åbningsarrangementer - og så er ikke mindst mængden af mail-henvendelser steget voldsomt på det sidste efter åbningen på Arken.

- Men nu vil jeg se, om der ikke snart også kan blive tid til en udstilling i Grønland. Jeg har ingen aktuelle planer om masse-projekter i kalenderen, men jeg vil gerne en tur til Grønland - Nuuk - for at vise mine værker. Det kan så også hjælpe lidt på den hjemve, som jeg føler en gang imellem.

Artiklen er bragt første gang i Sermitsiaq 2024/12 15. marts 2024. Jeg lærte Martin at kende i 2006, da han var i erhvervspraktik i informationsafdelingen i Nuup Kommunea, hvor jeg på det tidspunkt var chef. I dag har jeg et par af Martins tegninger fra dengang hængende her på kontoret på Nørremarksvej. Læs også denne blogartikel.