Rasmus og de grå hjelme

Længsel 

Jeg har kendt Rasmus Lyberth i adskillige år siden tiden i Grønland. Så da han torsdag aften optrådte på Tranum Strandgård, kiggede jeg forbi - alt andet ville være uhøfligt.

Jeg lavede en del fotos - dels til lokalavisen, dels til arkivet. De kan være gode at have, når den store grønlandske sanger fylder 75 år efter sommerferien.

Det er nemt at fotografere Rasmus Lyberth. Han har nogle helt særlige nærmest ikoniske positurer på en scene - og et enkelt foto ville sådan set være nok. Men det blev nu til en hel stribe, så der er lidt at vælge imellem. Også et enkelt backstage sammen med violinisten Jane Clark, der akkompagnerede Lyberth denne varme sommeraften.

Lyberth har en stor og gennemtrængende stemme, som han udnytter virtuost. Mikrofon er strengt taget unødvendigt. Det er en del af magien ved hans optrædener.

Jeg morer mig altid, når han driller det danske publikum og opfordrer dem til at at synge med - vel vidende, at de færreste forstår noget som helst på grønlandsk - og så krukker lidt med, at han heller ikke altid selv kan huske teksterne.

Jeg har hørt Rasmus Lyberth en del gange, siden vi flyttede til Danmark. Det har altid slået mig, at han her i landet har et ualmindelig godt tag på de grå hjelme - modne, kulturelt interesserede kvinder med gråt hår, der som regel er klippet i pagefrisure.

Det fornægtede sig heller ikke torsdag aften. Langt over halvdelen af publikum var netop grå hjelme, der lukkede øjnene og faldt i svime.

Årsagen til Lyberths popularitet i den målgruppe kender jeg ikke. Og jeg har altid været forsigtig med at gætte på, hvad der foregår i kvinders indre.

Men jeg kan ikke sige mig helt fri for at tænke, at den grønlandske sanger har noget, som kvinderne ikke finder hjemme hos prokuristen og frimærkesamleren, som de har delt bord og seng med gennem 40 år eller flere. Lidt Rousseausk længsel efter sømand og vildskab, måske?

En god aften langt over min normale sengetid blev det - især da Rasmus trykkede den af med min favorit Nuannaarnerup Nipaata/Når glæden stråler. Måske forstod publikum ikke teksten, men der blev i hvert fald klappet dygtigt med.