Mr. Sermitsiaq siger farvel

Pressehistorie

Fra chefredaktørskiftet sidste år. Foto: Leiff Josefsen

En æra i grønlandsk pressehistorie slutter i dag, fredag, når Poul Krarup i eftermiddag afleverer nøglerne til Sermitsiaq og går på pension. Det sker efter 36 års ansættelse, heraf de 32 år som chefredaktør for avisen og 27 år som direktør for mediehuset.

Poul Krarup har mere end nogen anden tegnet avisen, der i dag er Grønlands førende trykte avis – og i øvrigt modermediet til internetavisen Sermitsiaq.AG, der er Grønlands meste læste internetsite. Alt sammen i Mediehuset Sermitsiaq.AG, der for resten også er Poul Krarups fortjeneste.

Krarup kom til Grønland - for næsten 40 år siden i 1983 – sammen med sin daværende kone, der skulle være tandlæge i Qasigiannguit. I bagagen var der nogle års journalistisk erfaring fra Kalundborg Folkeblad og bladet Danske kommuner samt et hovedfag fra Københavns Universitet i historie og bifagsstudier i spansk og samfundsfag. I studietiden havde Poul Krarup rejst en del i Sydamerika og var blandt andet i Chile under Allende-styret.

– Vi kom til Qasigiannguit og oplevede nok min bedste tid i Grønland med jollefiskeri og fangst. Jeg var i lære og byggede hundeslæde og lærte at køre med hunde fra første vinter. Som journalist var det vigtigt for mig at lære Grønland at kende fra bunden. Dengang var der havis, så jeg fangede selv alt, hvad 12 hunde skulle spise.

– Højdepunktet var flere reportageture på Ilulissat isfjord, hvor jeg kørte på hundeslæde fra Qasigiannguit. Men ellers var der jolleture rundt i hele bugten om sommeren og Aasivik syd for Aasiaat.

– Jeg leverede lidt freelanceartikler til Politiken, JP og Ritzau. Min største historie handlede om en fisker fra Akunaaq, der havde set, hvad han mente var periskopet fra en ubåd. Det blev selvfølgelig udråbt til at være en russisk ubåd og historien gik rundt.

– Men mest arbejdede jeg for Radioavisen og AG her i landet. Gode lokalhistorier, sendt på telex enten fra kommunekontoret eller fra sygehuset, så det endte med, at jeg blev ansat af AG for at dække Disko-bugten.

– I foråret 1986 kom jeg til Radioavisen i Nuuk, men det holdt nu kort tid, for allerede om efteråret blev jeg ansat på Sermitsiaq – og har været her siden. Samtidig lavede jeg et erhvervsblad for arbejdsgiverforeningen, som siden blev et uafhængigt erhvervstillæg til Sermitsiaq, så vi også kunne være kritiske over for erhvervslivet, ligesom jeg i flere år var Ritzaus faste mand i Grønland.

– 1. januar 1990 blev jeg ansat som chefredaktør og direktør efter den navnkundige Hagen Højer Christensen og har været med til at styre virksomheden gennem hele omlægningen til ny teknik, digitalisering og skærmombrydning.

– Jeg var også med, da Sermitsiaq i 2010 fusionerede med AG og skabte det nuværende bladhus. Medierne var i krise dengang – og jeg er overbevist om, at fusionen er skyld i, at vi dag fortsat har en fri, uafhængig, privat presse, som ikke lever på politikernes nåde. Der var stor modstand mod projektet fra mange sider, men det er blevet en succes og har sikret fortsat udgivelse af to uafhængige printaviser og et uafhængigt netmedie. Det er nok det største aftryk, jeg har sat i Grønlands pressehistorie.

Poul Krarup blev udnævnt som direktør for det nye mediehus. En post, som han bestred frem til 2017 og overlod posten til Christian Schultz-Lorentzen, der har ført projektet videre med stor succes. Herefter fulgte yderligere nogle år som chefredaktør på Sermitsiaq, indtil han sidste år gav stafetten videre til Sermitsiaqs nuværende chefredaktør Dorthe Olsen.

Siden chefredaktørskiftet har Poul Krarup arbejdet på Sermitsiaq som journalist – og det er altså slut i dag.

I næste uge går turen mod Danmark og sommerhuset, der er blevet til helårsbolig, I Odsherred med skov og strand sammen med Esther Hammeken, som Poul Krarup mødte i 1993, efter at hans første kone var rejst fra Grønland. De to har siden dannet par og har sammen sønnen Benjamin, der blev født i 1995.

– Jeg har i mit journalistiske virke haft fokus på udviklingen af det private erhvervsliv i Grønland, da jeg mener, at det private erhvervsliv kan skabe den økonomiske vækst og udvide samfundskagen, så vi får råd til den uafhængige velfærdsstat, vi alle ønsker. Som redaktør har jeg fokuseret på at sikre private, uafhængige medier i Grønland.

Hver fredag morgen mødes medarbejderne i Mediehuset Sermitsiaq.AG til morgenmad. Opgaven med at forberede det ganske omfangsrige morgenbord går på skift mellem medarbejderne. I dag er opgaven lagt i hænderne på Poul Krarup – for sidste gang. Mr. Sermitsiaq går fra borde.

Artiklen er et uddrag fra dagens udgave af Sermitsiaq, som der kan købes adgang til her - hvor artiklen findes i sin helhed - og rigt illustreret med masser af fotos.

Jeg betragter det som en stor ære og et privilegium, at jeg fik lov at skrive afskedsinterviewet med Poul, som jeg har kendt i næsten 30 år.