Min farmors hus

Glimt fra en sorgløs barndom

Min farmors hus ligner sig selv - selv om det
 er 30 år siden, at jeg har været der sidst.

Jeg har i den forløbne uge været en tur på Sydsjælland. Det blev blandt andet til et gensyn med min farmors hus på Heibergsvej i Vordingborg. Her tilbragte jeg i mange år som barn mine sommerferier i 60'erne og 70'erne - og forresten også mange andre ferier.

Min farfar døde allerede da jeg kun var et par år gammel - og jeg har ikke rigtig nogen erindring om ham. Farmor blev som enkefrue boende i deres lille hus og ernærede sig ved et lille pensionat, hvor de lærerstuderende - seminaristerne - fra Vordingborg Seminarium kunne spise middagsmad. Desuden lejede hun et af husets værelser ud til en studerende. Middagsstunderne var et vældigt tabernakel, hvor der blev dækket op ved flere borde sat i forlængelse af hinanden i den forholdsvis lille stue - men der var ikke nogen tvivl om, at seminaristerne levede godt der. Min farmor var en ørn i et køkken - og hun fik ofte fik besøg af de tidligere pensionærer i årene efter, at hun havde lagt forretningen på hylden.

I midten af billedet kan man skimte min farfars værksted.

Bag ved huset var en gårdsplads med et vaskehus og min farfars værksted og derefter en langstrakt have - fyldt med jordbær, hindbær, blommer og andre gode sager, som jeg husker det. I vaskehuset var der også hylder nærmest fra gulv til loft med syltetøj, syltede rødbeder og andet hjemmegjort godt fra haven.

Især værkstedet var en oplevelse. Min farfar var snedker, og han havde selv bygget værkstedet af jernbanesveller, der var kalfatret med kapok og tjære. Værkstedet var svenskrødt - akkurat som mit eget værksted. Det er næppe tilfældigt, for værkstedet var en uendelig kilde til beskæftigelse for en lille knejt som undertegnede. Her var der alt muligt værktøj og en høvlbænk, så hvis der var noget, der lige skulle opfindes, var der som regel ikke langt fra tanke til handling. Specielt var en af farmors lærerstuderende - Per hed han - altid med på at hjælpe - og i mange år stod der i haven en miniature-kopi af en af Påskeøens gudefigurer, som jeg havde lavet i gasbeton.

Huset blev solgt, da min farmor døde i 1982. Det har siden skiftet ejer nogle gange, men fremstår den dag i dag nogenlunde som dengang - selv om der blandt andet er kommet nyt tag på huset. Der er lavet en del om i haven - og sandsynligvis er værkstedet blevet bygget helt om. Det skimtes midt i billedet med fladt tag, men så vidt jeg husker, var der højt tag på værkstedet oprindeligt.

Heibergsvej er en hyggelig gade med små, gamle huse.

Heibergsvej var i tresserne en hyggelig lille gade i et typisk arbejderkvarter domineret af en kæmpemæssig trælasthandel, hvor blandt andet min farfar havde arbejdet. Hver dag blev der blæst til frokostpause i trælasten med en sirene, der kunne høres i hele kvarteret.Trælasthandelen er væk i dag og erstattet af et moderne boligselskab.

Her så jeg Rasmus Tagmus.

Farmors hus lå for enden af et lille T-kryds. På den modsatte side af gaden - på hjørnet - boede familien Henriksen. I 60'erne havde min farmor ikke TV - og hvis vi skulle se fjernsyn foregik det så hos Henriksens. Jeg har blandt andet set DR's navnkundige julekalender med Rasmus Tagmus derovre. Bag ved Henriksens hus ligger der et andet lille gråt hus, hvor min far i sin tid er født. For enden af den lille gade, der hedder Ewaldsvej, lå der i tresserne et fagforeningskontor, hvor jeg husker, at de arbejdsløse med mellemrum gik til kontrol, som det hed.