Jeg har altid holdt af Camilla Läckbergs særlige blanding af den klassiske kriminalroman og politiromanen.
Som Läckbergs øvrige bøger er Tyskerungen en klassisk kriminalroman a la Agathe Christie og Maria Lang, hvor en kvindelig krimi-forfatter bruger sin fritid på at opklare mord, og hvor læseren kan gætte med på et kvalificeret grundlag. Men samtidig kombinerer Camilla Läckberg det med politiromanens traditionelle elementer som den uduelige politichef, den konfliktsky ordensbetjent, som altid kigger den anden vej, den effektive kontordame og så videre. Desuden er Camilla Läckberg en sand mester i cliffhangers, så man er tvunget til at læse videre.
Med disse elementer mixer hun med sikker hånd en stærk og spændende cocktail i sin femte roman, Tyskerungen, om forfatteren Erica Falck og hendes mand Patrik, der arbejder på politistationen i den lille flække Tanumhede på den svenske vestkyst.
Kort fortalt handler historien om, at Erica Falck mellem sin mors efterladte ejendele finder et tysk jernkors fra anden verdenskrig. I sin søgen efter en forklaring får hun rodet op i en tragisk historie om kærlighed og gammelt venskab i et neutralt Sverige, som alligevel har krigen inde på nærmeste hånd takket være naboskabet til Danmark og Norge. I Danmark kender vi en del af denne historie, men det er alligevel nyt for mig, at man også på svensk har glosen "Tyskerunge" om et barn med en tysk soldat som far. Historien er gribende og tragisk, men bestemt ikke usandsynlig.
Når alt det så er sagt, så vil jeg også føje til, at det er smadderirriterende, at vi skal høre så meget om børnepasning og bleskiftning, som tilfældet er. Man fornemmer tydeligt, at Camilla Läckberg selv har været turen igennem fornylig. Det er selvfølgelig også en del af den svenske femi-kriminaltradition, men da Tyskerungen er en ganske solid sag på 500 sider, kunne man godt have sparet de 50 siders bleskiftning væk - og det ville bogen såmænd blot være blevet endnu bedre af.
Men en rigtig spændende roman er det. Fem ud seks mulige tørfisk til Tyskerungen.
Jesper
First taste of winter
15 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar