Kirsebær fra himlen

En af mine gode venner - Tom Stilling - var for nogle år tilbage med til at åbne en ny vinbutik i Nuuk. Som noget helt nyt - i hvert fald i Nuuk på den tid - satsede butikken også på en lang række kulinariske specialiteter ud over vinene.
Tom introducerede mig blandt andet til Amorena Fabbri - og siden har ris a l'amande aldrig været den samme.
Amorena Fabbri er simpelthen verdens bedste kirsebærsovs. Det er ren nektar fra himlen, det er tilbehør til gudernes dessert, det er bare så tungeslaskende lækkert, at Claus Meyer næppe vil kunne beskrive det, uden at man bagefter må tørre TV-linsen af. Det er dejlige, faste kirsebær i en kraftig og temmelig sød sauce med en stærk mandelsmag - og det sætter liv i selv den mest kedelige ris a l'amande. Der er faktisk slet ingen grund til at pifte ris a' lamande op med sukker og vanille, når blot man serverer Amorena Fabbri til. Faktisk er ris a l'amande bare en dårlig undskyldning for at spise kirsebærsovs.
Amorena Fabbri er noget dyrere end kirsebærsovsen fra Skelskør Frugtplantage, men det er alle pengene værd. Jeg gav 85 kroner for 600 g i Magasin for to uger siden. Dyrt, ja, men dejlig - og så er det rene spild at servere den traditionelle portvin til ris a l'amanden, så lidt gynger og karruseller er der da også. Oven i købet sælges den i en flot krukke, som kan bruges til så meget andet efterfølgende.
Familiefirmaet Fabbri i Bologna blev grundlagt i 1905, og selve opskriften på Amarena stammer fra grundlæggerens hustru. Amarena-krukken var oprindeligt en gave fra hr. Fabbri til hustruen som tak for den eventyrlige opskrift.
Ellers holdt Dina og jeg jul som så mange gange før med and på bordet og Matador på fjernsynet. Normalt tager vi en flaske rødvin til, men af en eller grund havde vi ikke rigtig lyst til det. Så rødvinen blev skiftet ud med en anden specialitet - vores hjemmelavede ribssaft. Og det er der jo også lidt jul over, al den stund at vi normalt bruger den hjemmelavede saft til risengrød.
I øvrigt blev kampen om mandelgaven nærmest uafgjort. Ganske vist fik jeg mandlen, men jeg kom til at bide i den, så det var faktisk Dina, der kunne fremvise det største sammenhængende stykke mandel.
Endnu en gang glædelig jul.

Ha' det
Jesper