Gensyn med Straumsbukta

Søndagen gik blandt andet med en tur til Straumsbukta for at hente noget post - og så selvfølgelig for at se, hvordan det går med Leif-Inges husbyggeri.
Byggeriet er endnu ikke gået i gang, men nu er huset i hvert fald væk. Lidt underligt at se, ærlig talt. Det var det lokale brandvæsen, som fik fornøjelsen af at brænde huset af - og det gjorde de med kirurgisk præcision, så udhuset til Leif-Inges store lettelse ikke røg med.
Det havde angiveligt været en rigtig Straumsbukta-begivenhed, hvor den lokale befolkning havde bænket sig med kaffe og kage, mens de betragtede bålet. Og for de lokale frivillige røgdykkere havde det været en sjælden, men kærkommen lejlighed til at træne håndværket. De havde først fortrukket fra loftet, da temperaturen røg over 400 grader. Jeg gætter på, at de ikke spiste flæskesteg den aften!
Brandvæsenet havde gjort et godt stykke arbejde, den dag. Leif-Inge kunne fortælle, at der stort set kun var aske tilbage, da det hele var overstået. Oprydningen på tomten var overstået på en dag, da en frisk vestenvind havde sørget for et ordentlig glødebål til sidst. Det ser vi tydeligt her på billedet af nedgangen til vaskekælderen. Og bemærk så lige det flotte stenbed,som jeg anlagde for halvandet år siden i mit ansigts sved. Nu er det garanteret ryddet for hønsetarm!
Varmen var i øvrigt lidt hård ved de to syrener, som flankerede huset - så mon ikke de falder for motorsaven i løbet af sommeren.
Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af anstrengelserne. Det bliver helt sikkert et dejligt sted at bo - det kan Dina og jeg i hvert fald skrive under på.

Ha' det
Jesper

Svampesøndag

Som sagt, så gjort. Vi brugte søndagen til en ordentlig tur i skoven. Faktisk så var vi af sted i seks timer - uagtet at skoven ligger lige på den anden side af vejen.
Men selv om der er uanede mængder af skov, så skal man ikke tro, at det bare vrimler med spiselige svampe. Det blev til en håndfuld kantareller og så en flot Karl Johan eller steinsopp, som den hedder på norsk.
Der er sådan set masser af dem, men det er svært at finde pæne, friske eksemplarer uden snegle- og ormeangreb. Så vi nøjedes beskedent med den ene, som Dina her stolt viser frem. Det er til gengæld et pragteksemplar, som det vil tage flere dage at spise. Halvdelen røg mandag aften i en elggryde, som er en ganske herlig spise. Resten i fryseren.

















Det samme gjaldt kantarellerne. Og for deres vedkommende er sæsonen bestemt ikke slut. Jeg noterede et par steder på den indre GPS, som skal besøges i den kommende uge, fordi de slet ikke var ordentlig udvokset endnu. Den slags er selvfølgelig risikabelt, for jeg er næppe den eneste i kvarteret, som gør det. Men det er mig altså inderligt imod at plukke kantarellerne før de er udvokset.
Jeg har i øvrigt en mistanke om, at elgene godt kan lide kantareller. I hvert fald var der en ordentlig dynge elglort flere af de steder, hvor jeg fandt denne dejlige svamp, der i den lokale avis mandag blev omtalt som skovens guld.
















På turen kom vi også forbi Britt og Leif-Inges sommerhus. En flot hytte som de er ved at udbygge. Det er jo flinke mennesker, så vi blev inviteret inden for til en kop kaffe, og Dina fik lov til at se Simons fotoalbum.
Således styrket kunne vi fortsætte turen ned i skoven bag huset, og det var faktisk første gang, jeg var der. En vidunderlig blandingsskov, hvor der var blåbær i store mængder. Så det blev også til ordentlig pose at disse dejlige søde bær, som er Gårdmand Bjørns ynglingsspise i Disneys tegneserie.
Jeg brugte fire deciliter til at en halv flaske vodka - og det skal med tiden blive til en forhåbentlig dejlig blåbær-likør. Resten blev til blåbær-syltetøj - og det er forresten også kræs.















Vi fik forresten også hilst på Elins kvier, som går i skoven. De er meget nysgerrige og håndtamme. Dina var ikke helt med på, at man fodrer kvier med flad hånd, så det var tæt på, at hun blev bidt af en af dem. Det havde sådan setværet en morsom afslutning på dagen, hvis vi skulle have været på skadestuen, fordi hun var blevet bidt af en ko!
Og sådan gik så den søndag. Artiklen skulle have været publiceret for flere dage siden, men der har været problemer med billedfunktionen på blogspot.

Ha' det
Jesper

Sommertid

Lørdag var en af de sjældne dage, hvor det simpelthen ville være en forbrydelse at opholde sig indendørs.
Selv om sneen efterhånden ligger metertykt i Straumsbukta, så var vejret dejligt varmt og forårsagtigt. Ikke en vind rørte sig og solen brændte fra en skyfri himmel.
Det var også en af de dage, hvor det ville være synd i det hele taget at lave alt for meget. Så allerede ved ni-tiden kom havestolene frem, og vi sad og slikkede sol foran huset det meste af dagen. Nu bor vi jo midt i naturen, og der sker så meget rundt om os - især blandt fuglene, så det var overhovedet ikke kedeligt, sådan bare at sidde og glo og lade solen varme den aldrende krop.
Det var da også tydeligt, at vi ikke var de eneste, der havde det på den måde. Leif-Inge, vores husvært gik og arbejdede oppe på savværket næsten hele dagen, posten havde tid til at snakke en halv times tid, vi fik hilst på en stor del af bygdens indbyggere, når de gik forbi huset, og naboen var igang med et større snerydningsprojekt omkring laden. I et kort anfald af arbejdsiver fik jeg fjernet vores tørrestativ til tørfisk, da sæsonen nu er forbi for den slags.
Ellers er det værd at notere, at vi så årets første strandskader. De er endnu lidt sky i det, så billedet af strandskaden i vandkanten er en voldsom forstørrelse.
Selv mågerne tog det roligt i den lune forårssol, og Kaj og Bøje havde en herlig dag. Nede på pynten stod de trofast det meste af dagen og stirrede ud over fjorden. De var kun på vingerne en enkelt gang, da den lokale havørn lige skulle patruljere langs vandkanten ved middagstid.
Sikken dejlig dag.

Ha' det
Jesper