Verdens dyreste småkager

Julebag

Forrige søndag blev jeg uden forudgående varsel momentant grebet af voldsom julestemning cirka en uge for tidligt. Så der skulle bages småkager til jul - sådan helt uplanlagt.

Det endte med at blive til noget nær verdens dyreste småkager - i hvert fald hvis man regner benzinen med. For jeg var løbet tør for korender - og korender skal der til, når jeg bager småkager.

Så turen gik til købmanden i Halvrimmen for at købe de små indtørrede og helt uundværlige rosiner. Uden held. Så turen gik videre til de forskellige supermarkeder i Brovst - også uden held. Så blev bilen vendt og turen gik til Aabybro. Ingen gevinst i hverken Netto eller Rema 1000. Men i Meny havde de korender - selv om den unge ekspedient i butikken i første omgang viste mig til krydderihylden med koriander. Så blev jeg patroniserende på den allermest nedladende måde og fik forklaret meget tydeligt, hvad jeg mente - og så fandt han korenderne på en hylde med ting til julen.

Posen kostede en sølle tier, men med næsten 100 kilometers kørsel oveni, bliver det alligevel til en betragtelig pris for nogle små rosiner.

Vel hjemme igen gik jeg i gang. Håndæltede en dej af 400 gram smør, 400 gram sukker, 600 gram mel, 2 æg og en bøtte vanillesukker. Dejen blev delt i tre.

I den første del æltede jeg en håndfuld korender i og rullede ud til en pølse, som røg på køl i seks timer. Det samme med anden del - uden korender - til jødekager. Den sidste tredjedel blev rullet ud på bordet, drysset med perlesukker og skåret i firkanter med et pizzahjul til finskbrød.

Da de to første dejpølser var kolde og hårde, kørte jeg dem i tynde skiver - og brugte for en gangs skyld den pålægsmaskine, som ellers bliver brugt alt for lidt, efter at jeg er blevet alene i huset.

Finskbrød og korender-kagerne røg i ovnen. Cirka 10 minutter ved 200 grader. Det samme med jødekagerne efter at jeg havde penslet dem med æg og drysset med kanelsukker.

Det er en gammel tradition fra Dinas tid, det med at bage småkager. Jeg spiser dem kun sjældent og har i øvrigt ikke planer om de store gæstebud, så jeg tør godt spå, at julen her i huset varer lige til påske - i hvert fald på småkagefronten.

Julesild

Traditionerne holdes i hævd

For laugsbrødrene i Øland Sildelaug er sidste fredag i november mindst lige så betydningsfuld som juleaften. For det er denne aften der bliver lavet julesild til sæsonens mange frokoster.

Så fredag gik det løs med kryddersild, marinerede sild og ikke mindst de marinerede stegte sild, der er en rigtig godbid.

Laugets sildeproduktion er desværre gået mærkbart ned de seneste par år. Årsagen er uvis, men sild er efterhånden blevet en dyr spise, så det er måske forklaringen. Inflationen og alt det der. For det er da en grim tanke, hvis årsagen er, at man slet ikke gider spise sild mere. Fyda!

Hvorom alting er, blev fredagen en god aften. Et par stykker ordnede kryddersildene og de marinerede. De fleste stegte sild paneret i rugmel til den store guldmedalje - og så var der også en laugsbror, der tog sig af kartoflerne og løgsovsen til det efterfølgende sildegilde.

Giftblanderen trakterede med en sag på porse.

Men det var ikke gjort dermed - for også eks-giftblanderen havde medbragt flydende dråber. Specielt udviklet til stegte sild, påstod han. Lavet på æbler og citronskal - og den blev godkendt. Måske det var en ny tradition, der her blev grundlagt...

Som traditionen byder var der hverken forret eller dessert, så der var god tid til en snak om tidernes gunst og ugunst under måltidet - og aftenen sluttede med en pragtudgave af Ølandsangen. Ikke mindst båret af ceremonimesterens malmfulde røst.