lørdag den 7. september 2024

Afskedens time

Rust never sleeps

En gennemtæret vange, rust i bagtøjet, nedslidte sommerdæk, utætte pakninger i kølesystemet og et snarligt lovpligtigt syn er en dyr kombination. Så fredag tog jeg afsked med min elskede Astra, som har tjent mig trofast i næsten 12 år.

Det er blevet til over 300.000 km gennem årene - og jeg kender hver eneste lille lyd og bevægelse i bilen, som jeg virkelig har holdt af. Men der var ikke noget at gøre. Reparationerne overstiger mine evner og økonomiske formåen. Egentlig havde jeg været tilfreds med skrotpræmien, men en bilhandler kunne se muligheder i den - sikkert til en mekanikerlærling, så jeg fik faktisk en fornuftig byttepris for den.

For jeg har købt en Astra mere. Efterhånden den femte, jeg ejer. Den nye bil er tre år yngre og har kun kørt det halve af den gamle. Så jeg regner med, at jeg nu har bil i mindst seks år mere.

Valget faldt på endnu en Astra, fordi jeg hader forandringer. Førerpladsen i den nye er stort set indrettet som i den gamle, knapperne sidder de samme steder, så jeg slipper for at tænke - næsten. For det er faktisk en voldsom opgradering med 25 hk mere, læderindtræk, en masse elektronik, der bipper og dytter, når jeg sætter i gang, så det ender nok med, at jeg bliver nødt til at læse manualen, hvad jeg ellers ikke er meget for.

Den nye bil er den i Danmark ret sjældne sedan-model. Den slags sælges mest i Sydeuropa og Asien. Her i Nordeuropa foretrækker vi praktiske hatchbacks og stationcars. Men jeg tror, jeg kan leve med bagagepladsen i den nye bil, for den er trods alt 20 cm længere end den gamle, så bagagerummet er faktisk ret stort - og ellers kan bagsæderne jo lægges ned.

En anden smart ting ved at skifte til en tilsvarende bil er, at jeg sparer at investere i nye vinterhjul. For selv om fælgene er lidt rustne på vinterhjulene, er der masser af kilometre tilbage i dem.

Bilen er på mange måder mit andet hjem og mit kontor. For jeg kører mest i embeds medfør. Når jeg har fri, vil jeg helst bare være hjemme. Så nu kan jeg bruge søndagen på at pakke bilen med alt det grej, som jeg altid medbringer. Støvler, tæpper, regntøj, sikkerhedshjelm, batteripakker til kameraerne, økse, spade, grøn sikkerhedsvest, arbejdshandsker - og hvad der ellers er rart at have ved hånden. Foruden et karton Pepsi Max, selvfølgelig.

Ingen kommentarer: