Rent bord

Et sjældent syn

Dagen startede med regn - og jeg havde for resten ikke særlig travlt, så det var en kærkommen anledning til at få ryddet op på kontoret og ikke mindst køre en våd klud over skrivebordet. Der var endda overskud til en tur i haven efter en buket velduftende liljekonvaller til at understrege al renheden.

Den slags sker desværre for sjældent, så det er med at nyde synet, så længe det varer. Og derfor deler jeg det også lige med læserne i overstadig selvglæde.

Langhårede kartofler

Hvor der er vilje, er der vej

Kartoffelhuset i Tasiilaq. Billedet er bragt med tilladelse fra Ole, der 
administrerer Facebook-gruppen "Os der har været i Østgrønland".

I Facebookgruppen "Os der har været i Østgrønland" fandt jeg forleden dette herlige foto fra Tasiilaq i sommeren 1993 - altså samme år som jeg flyttede til Grønland.

Det viser kartoffelhuset, hvor handelen (KGH/KNI) opbevarede byens kartofler, som netop er kommet ud i lyset efter den lange vinter - formodentlig for at spirerne skal brækkes af, inden kartoflerne bliver solgt i butikken.

Det er helt fantastisk billede, der siger en masse om kartoffelplantens livskraft. På trods af et halvt år eller mere under forholdsvis tempererede forhold i mørke spirer kartoflen med en fantastisk livskraft. Hvor der er vilje, er der vej.

Billedet fortæller også lidt om, hvor svært det kan være at handle med kartofler i Grønland. Planten tåler som bekendt ikke frost, men under disse opbevaringsforhold i tiden mellem sommerens sidste skib og forårets første skib har det næppe været til at undgå, at kartoflerne fik lidt frost og derfor blev søde. En gammel kartoffel, der har spiret, er heller ikke ligefrem en delikatesse.

Det her foregik på Østkysten, hvor forholdene var lidt mere primitive - og fortsat byder på mange eksotiske forskelle fra livet på den grønlandske vestkyst.

Tasiilaq april 2013.

Jeg blev i 1993 ansat i det dengang nyoprettede KNI Detail (nu Pisiffik) og med hovedkontor i Sisimiut skulle vi revolutionere den grønlandske detailhandel. Opgaven viste sig sværere i virkeligheden end på papiret, for Tasiilaq var bestemt ikke det eneste sted, hvor der var problemer med forsyningerne. Ideen var, at KNI's forretninger i de største grønlandske byer - og det indbefattede ikke Tasiilaq - i princippet skulle være på linje med danske supermarkeder på service og sortiment.

Midlerne var blandt andet et forsøg på at hente varer i Canada i stedet for Danmark. Det gik slet ikke, men til gengæld havde vi stor succes med blandt andet at indføre butiksslagtere i de store byer.

Delikatesseafdelingerne fornyede hele frokostmarkedet, og det gik hårdt ud over de små private grillbarer. Det hele var jo finansieret af det offentlige og var sikkert både konkurrenceforvridende og hamrende økonomisk uansvarligt, men kendsgerningen er, at store byer som Nuuk og Sisimiut i dag har et detailhandelsniveau, der bortset fra priserne ikke afviger væsentligt fra Danmark. I Nuuk er konkurrencen endda så hård, at der er nu er kommet en rigtig discountbutik - og priserne må forventes at blive mere normale.

Jeg forlod da også KNI Detail i foråret 1995, for udsigten til som informationschef at skulle ud og forsvare et underskud i en offentligt ejet virksomhed på, så vidt jeg husker, 80 millioner kroner var hverken tillokkende eller mulig. Dertil var der begået for mange dumheder undervejs.

Tasiilaq april 2013.

Tasiilaq er fortsat trængt. Da jeg besøgte byen i 2013, havde jeg blandt andet remoulade med i kufferten, for gode bekendte havde fortalt, at denne hverdagsartikel ikke var til at opdrive på Østkysten.

De seneste år har jeg jo interesseret mig for det grønlandske landbrug. Siden 1993 er der nemlig sket en god udvikling på det område - og det er sandsynligvis en del af løsningen på de grønlandske forsyningsproblemer og ikke mindst det eksorbitant høje prisniveau på friske grøntsager. På grund af det mildere klima er der sket en betydelig vækst i kartoffelavlen, som de seneste år har ligget på over 100 tons om året i Sydgrønland, men der findes faktisk en kartoffelavler så nordligt som i Qeqertarsuaq (Godhavn) på Diskoøen cirka 400 km nord for polarcirklen.

Næsten sommerstemning

Rødspætter og nye kartofler

En herlig sommerspise.

Så står sommeren for døren - og traditionen tro holder vi en lille pause i udskejelserne i Øland Sildelaug.

Kun en kort pause, for vi vender frygteligt tilbage igen allerede den 26. august, hvor konen, kællingen, madammen - damerne kort sagt - er inviteret med til et sætte punktum for sommeren med et brag af en kulinarisk sommerfest, men mere om det senere...

Forårets sidste møde var præget af den forestående varme. Fremmødet var lidt vagt, men menuen var rigtig sommermad. Helstegte rødspætter med nye kartofler og asparges og til dessert en herlig rabarbertærte.

Peter modtog fortjent hyldest.

Peter benyttede lejligheden til at frasige sig posten som blandt andet laugets herold og utrættelige budbringer. I regn og slud, posten skal ud og Peter har utrætteligt cyklet Øland rundt med meddelelser fra lauget i sund konkurrence med jungletelegrafen. Det skal være slut nu - for lauget går ind i den elektroniske tidsalder og fremover står kommunikationen altså på vederstyggeligheder som e-post og Facebook.

Peter har gjort det godt og modtog da også fortjent hyldest for indsatsen.

I øvrigt benyttede oldermand Birger sig af sin ret til indiskutable beslutninger - og skriverkarlen kan fremover også smykke sig med titlen som viceoldermand.

Så er det sommer. Men glæd Jer, piger, når sommeren er slut efter sommerfesten, så bliver der igen fred i huset sidste fredag i måneden...

Rabartærte med lækkert snask og is.

Tid til stille eftertænksomhed og måske en lille bøvs eller to...

Pulled moskus

Smag på Grønland

Mini-burgere med pulled moskus-kød.

Dan Fly Simonsen tryller til dagligt i
 køkkenet på borgmesterkontoret i Aalborg.

Så er tidens trend med "pulled" kød også kommet til Grønland. Det erfarede jeg onsdag eftermiddag, hvor jeg deltog i såkaldt smag-selv-workshop, som blev kaldt Smag på Grønland, hvor den grønlandske kok Dan Fly Simonsen havde kreeret smagsprøver på de typiske grønlandske råvarer med et lille tidens tvist - og derfor naturligvis også pulled moskus.

Fint nok, hvis det er det, der skal til for at sælge moskuskød på det danske marked. Men mine grønlandske favoritter er nu altid de kæmpestore, faste og himmelsk smagende koldtvandsrejer og så selvfølgelig laks. I dagens anledning var laksen tvistet med peberrodssalat. Det err en god ide. Det smagte herregodt...

Stenbiderrogn i rigelige mængder er altid et sikkert hit fra Grønland.

Røget hellefisk garneret med rød salat og peberfrugt
 fremtræder nærmest som et helt lille grønlandsk flag.

De store pandalus borealis - koldtvandsrejer - fra
Grønland er min personlige favorit.

Familieforøgelse

Stæreyngel

Så er det ved tiden, hvor der kommer unger i fuglekasserne. Stærene her er beviset, men der er helt positivt også både musvitter,blåmejser og skovspurve på vej i andre af fuglekasserne. Og rundt omkring i hækkene og træerne kommer der et væld af nye sangere, solsorte, gærdesmutter, vipstjerter og gråspurve.

Dræberkøer

Rent kvægulanteri

I følge Ritzau er norske køer livsfarlige.

"Ældre kvinde dræbt af drægtig ko". Sådan skrev Nordjyske Stiftstidende søndag på avisens hjemmeside, hvor man bringer en sindsoprivende historie om en 80-årig kvinde, der sammen med sin mand angiveligt skulle være angrebet af en drægtig ko i det nordlige Norge, nærmere bestemt Mo-i-Rana. Der er altså tale om en ko i Rana.

Overskriften irriterer mig, for historien fortæller absolut intet om, hvilken betydning koens drægtighed skulle have for forløbet, og der nævnes heller intet om, at drægtige køer skulle være specielt farlige. At koen er drægtig er derfor en temmelig overflødig oplysning.

Men noget tyder på, at norske køer er farlige. I slutningen af historien, der er produceret af Ritzau, oplyses det, at i perioden 1997-2008 mistede otte mennesker livet i Norge efter at have mødt en ko. Jeg har ledt efter tilsvarende tal for Danmark i ulykkesstatistikken, men har intet fundet.

Jeg har i øvrigt nogen erfaring med at omgå norske køer - og jeg har på intet tidspunkt observeret, at de skulle være specielt farlige.

En ko er normalt temmelig harmløs. Det udnyttede forfatteren Knud Thomsen som et komisk element i bogen Røverne i Skotland, hvor han fortalte om en uheldsramt skotsk klan, hvor en af forfædrene var omkommet, efter at være blevet bidt af en ko.

Googler man, kan man se, at i 2013 blev en mand dræbt i Brasilien, fordi en ko faldt gennem loftet og ned i hans seng.

I 1977 var jeg for resten så uheldig, at jeg påkørte en kvie. Det døde den af, men mit liv var på intet tidspunkt i fare.

Helt ærlig, så tror jeg, at Ritzau-historien er skrevet af en journalist, der næppe nogensinde har mødt en ko.

Nu rødmer jeg...

Nyt foredrag

Nyt foredrag om det grønlandske landbrug.

Jeg har gennem nogen tid arbejdet på at lave et foredrag om det grønlandske landbrug - et erhverv med store muligheder i en tid, hvor klimaet tilsyneladende bliver varmere.

Nordboerne kunne omkring år  1000 dyrke byg i Grønland. Siden blev det koldere, og nordbo-bønderne flyttede fra Grønland i 1400-tallet, men nu er temperaturen vendt igen - og de seneste år har det igen været muligt at dyrke byg i Grønland. Desuden er der nu en stor produktion af kartofler og andre grøntsager i Sydgrønland, og nogle af fåreholderne forsøger sig med kvægdrift.

Det er det, som foredraget handler om. Torsdag havde jeg så en slags generalprøve på foredraget, som jeg kalder "Landmandsliv på Grønlandsk - kan man dyrke kartofler i Grønland?".

Det foregik på Mølleparkcentret - et aktivitetscenter for ældre i Brovst - og det gik vist meget godt. I hvert fald var Ane Mørch fra centret så begejstret, at hun efterfølgende skamroste mig på Facebook.

 Det er jeg glad for - og jeg rødmer klædeligt...

Isenkram for drenge

Aalborg Forsvars- og Garnisionsmuseum

Midt i den gamle hangar står blandt andet en Gloster Meteor,
 som var den første jet i det danske forsvar. I baggrunden
en F-86 og i loftet en T-33.

Tirsdag havde jeg lige et par timer mellem to møder i Aalborg. Jeg benyttede tiden til et besøg på garnisionsmuseet i den gamle hangar på Skydebanevej.

Her ser vi den nok så berømte "spidsen af en
 jetjager" - en F-104 Starfighter, som gjorde det danske
 luftrum usikker i tiden 64-86. Ud af 51 fly
havarerede 12, men den kunne flyve hurtigt: Mach 2!

Her har en flok ildsjæle samlet et stort udvalg af militært isenkram fra især koldkrigsperioden. Jeg har aldrig været der før, men stedet har lokket længe med især dets udstilling af militærfly fra min barndom.

Jeg savnede ganske vist en F-100 Super Sabre, men ellers var de der - alle flyene der fløj himlen tynd over Vesthimmerland i tresserne og halvfjerserne: F-86, T-33, F-104 Starfighter og ikke mindst F-35 Draken, der nok er et af de smukkeste fly, der nogensinde er bygget.

Udover flyene byder museet på en omfattende samling af tanks- og kampvogne. Pudsigt nok også en svensk S-103 tank (S for Stridsvagn), der ganske vist aldrig har gjort tjeneste i Danmark, men som bærer en god historie om uortodokst svensk design fri for alliancebindinger. Blandt andet har S-103 ikke noget tårn, hvilket gør den velegnet til brug i skove - noget som vore svenske venner jo har rigeligt af.

Museet byder naturligvis velkommen
 med et ægte dansk skilderhus.

I min barndom var militærøvelser ude i samfundet hverdag - og adskillige gange oplevede vi Farsø Skole besat af værnepligtige, der dengang blandt andet blev transporteret i gamle engelske Bedford-lastvogne, som der selvfølgelig også findes en af på museet.

Udover alt koldkrigsisenkrammet byder museet også på en række tableauer og småudstillinger med effekter med tilknytning til besættelsestiden, politiet, jægerkorpset og ikke mindst en udstilling med grej fra 1864 - den berygtede parantes i Danmarkshistorien, som vi helst ikke taler højt om...

Aalborg Forsvars- og Garnisionsmuseum er nok et besøg værd.

På forpladsen tager en Draken - nok verdens
smukkeste fly - al opmærksomheden.

Et kig hen over Drakens smukke delta-vinge, der godt kan trænge
til en spand maling, men mon ikke det kommer med tiden?

Svenske S-103 er en god historie om et ukonventionelt design.

Det endelige valg

Overvejelser om billedvalg

Forleden var jeg jo ret heldig og fik en serie billeder af et rådyr, der gik og spiste oppe i skoven. Det gav mig bukkefeber - og jeg kunne næsten ikke få dem lagt på bloggen hurtigt nok.

Derfor valgte jeg i al hast fire billeder, som blev brugt. Men nu har jeg kigget de i alt cirka 70 brugbare og skarpe billeder igennem - og jeg har valgt det ene billede, som jeg skal bruge til en opgave.

Det blev til et helt femte billede. Fælles for alle billederne var en noget uensartet belysning på grund af den stærke morgensol mellem træerne. De bedst belyste billeder var nogle, hvor dyret vejrer, men af forskellige grunde foretrækker jeg et billede, hvor dyret ikke er opmærksom på mig, så jeg måtte vælge blandt nogle af de svære. Og det blev altså billedet her, hvor dyret ses tydeligt og ikke kigger mod kameraet - og så må jeg leve lidt med en slagskygge hen over kroppen.

Spætmejse

En sand akrobat

Spætmejsen er såvidt vides den eneste danske fugl, der kan løbe både op og ned ad en træstamme. Det er akrobatik på højt plan, som man aldrig bliver træt af at se på.

Vi ser ofte spætmejserne i haven, men akkurat som blåmejserne, sumpmejserne og musvitterne er de vævre, små fugle lidt svære at fastholde, for de bevæger sig både meget og hurtigt.

I dag lykkedes det dog. Pinsedagen krævede et besøg på Planteskolen Bakken i Aggersund. Her har planteskoleejer Jan gennem en årrække haft spætmejser i den gamle og hullede seljerøn umiddelbart uden for butikken. Her er spætmejserne vant til, at der kommer masser af mennesker - og de er derfor betydeligt nemmere at fotografere end herhjemme.

I dag blev det til en hel lille billedserie, som man slet ikke kan undgå at blive i godt humør af at se.

 

Skoven i maj

Grønt er godt for øjnene

Den grønne gren...

De seneste dage har jeg fokuseret på skoven. For det er netop nu, det hele sker i den danske skov. Motiverne er legio - og lægger op til sjov, spræl, skæve vinkler og eksperimenter med fokuspunktet, så billedet ikke bare bliver den sædvanlige kronhjort ved skovsøen..

Rapsen set fra skoven.

Netop nu blomster ramsløgene.

Flere ramsløg.

Adstadig landlig idyl på skovvejen.

Der er grønt, meget grønt...

...Så grønt, at man næsten bliver svimmel.

Og selv i skovens dybe stille ro farer mænd i tricot rundt og
flasher deres barberede ben. Forstå det, hvem der kan...

Pletskud

Vildt tæt på

Her til morgen mødte jeg en flot repræsentant for den lokale fauna oppe i Ølandsskoven.

Vinden var beskeden og vindretningen den rigtige, så jeg var kom helt ind på cirka 25 meter, hvor jeg fik næsten 100 skud, inden den opdagede mig. Forresten gik der et andet dyr nogle meter bagved, men hele tiden inde i buskadset, så det fik jeg ikke ordentlige billeder af.

Åh, hvilken herlig morgen...

Historien er skrevet om kl. 10.30, da jeg var usikker på, om det var en då eller rå. Efter at have konsulteret erfarne folk på Facebook, kan jeg slå fast, at der er tale om et rådyr - et såkaldt smaldyr, som kvien kaldes.

Jammerbugt i flammer

Brand på strand

Himlen stod i flammer over Jammerbugten torsdag aften ved solnedgangstide.

De unge mennesker fik lov at hygge
 sig med lidt bål på stranden.

Det var spektakulært som så mange gange før - og det skortede ikke på morsomme bemærkninger, da et par brandbiler dukkede op på stranden med blå blink. - Falsk alarm - det er bare solen... og så videre i den dur.

Der blev også kørt rundt med de kommunale slukningskøretøjer tilsyneladende uden mål og med. Blandt andet fik nogle unge mennesker, der havde tændt bål på stranden, besøg af brandfolkene. Hvad der helt nøjagtig foregik stod lidt uklart, men til sidst stoppede brandbilerne ved en affaldsspand, hvor der åbenbart havde været en eller anden form for ildløs.

I hvert fald oplyser Beredskabsinfo, at Nordjyllands Beredskab ved stationen i Pandrup klokken 21.10.36 var blevet tilkaldt til en brand i en skraldespand i det fri...

På trods af beredskabets tilstedeværelse var solnedgangen fantastisk.

Fuglefoto for skæg...

Skægmejse

Min første skægmejse...

For nogle dage siden besøgte jeg fugleskjulet ved Han Vejle.

Det er et godt sted, hvor man går på nogle gangbroer rundt i rørskoven. Den pågældende dag var der nu ikke rigtig noget liv, men netop som jeg var på vej hjem, fik jeg et glimt af et par skægmejser inde mellem rørene.

Det blev så mine første fotos af skægmejser nogensinde. Der er et betydeligt rum for forbedring, men nu har jeg i hvert fald prøvet det - for skægs skyld.

Forresten kan jeg se af observationslisterne fra Ulvedybet, at vi i år også har skægmejser her på egnen. Så mon ikke, det bliver bedre med tiden...?

Herudover bød turen på noget, der efter min bedste overbevisning er en sivsanger - men sangerne er altså ikke mit speciale - og så et knivskarpt foto af en svane i dejligt morgenlys.

Skægmejsen er flot, men det kan blive bedre rent fotomæssigt, hvis
jeg kan få et billede, hvor fuglene står rent uden forstyrrende
 rør fra rørskoven.

Jeg er ikke sikker, men jeg tror, at det er en sivsanger.

Knopsvanen på morgentur.