Farvel far...

Endnu en bisættelse i familien

Også ved fars bisættelse var kirken smykket
pænt og enkelt med røde roser.

Torsdag sagde vi farvel til min gamle far. Det blev en trist, men alligevel ganske smuk dag.

Far var glad for livet - men der var ikke nogen tvivl om, hvilken vej det bar, selv om han en uge før sin død fejrede 80 års-fødselsdagen med et brag af en fest. Sådan var han - og sådan kunne vi lide ham. Der var heller ingen tvivl om, at det var den forventningsfulde glæde før festen, der holdt ham oppe i den svære tid efter mors død. Det var mere end de fleste kan klare - og allerede dagen efter fødselsdagen begyndte kræfterne for alvor at slippe op.

Det blev nogle bevægede dage, for far var også bogholderen, der ville, at regnskabet skulle stemme, når kassebogen smækkes i - så dagene efter fødselsdagen gik med alle de praktiske ting, som han så gerne ville have i orden, inden han døde. Vi fik det meste på plads - og fredag den 17. august sov han så stille ind.

Bisættelsen var i store træk en kopi af mors bisættelse halvanden måned tidligere - dog havde vi valgt at skifte et par af salmerne ud med "Nu er jord og himmel stille" og "Altid frejdig når du går". Det er aftensange, som hører spejderlivet til - og derfor det naturlige valg, når en gammel spejder går bort.

Fars kiste i kapellet på Farsø Sygehus.

Desuden havde vi om formiddagen en lille ceremoni - kun for min søster og jeg, hvor vi skruede låget på kisten. For sidste gang så vi far. I dagens anledning oven i købet med sit Gilwell-tørklæde om halsen - for det skulle selvfølgelig med til det sidste lejrbål. Ceremonien foregik i kapellet på Farsø Sygehus - et kapel som far i sin tid var med til at bygge, da han ledede den store udvidelse af sygehuset i begyndelsen af 70'erne.

Efter selve bisættelsen var der - som skik byder - kaffe til følget. Om aftenen holdt vi gravøl på hotellet med den nærmeste familie og nogle få venner. Stambordet i midten af restauranten stod denne aften tomt, mens vi spiste røget laks og wienerschnitzel - to af fars livretter. Men en god og hyggelig aften blev det alligevel - helt i fars ånd.

Selv om far ønskede, at man gav penge til den palliative
 afdeling på Farsø Sygehus i stedet for blomster,
var der nu en del blomster og kranse i kirken.

Nu kommer så tiden, hvor der skal ryddes op. Lejligheden skal tømmes, og der skal være møder med advokat og skifteret og så videre og så videre. Det seneste års tid har jeg været i Farsø adskillige gange om ugen - det er helt sikkert slut om et par måneder, og en ny periode af livet kan begynde.

Men indtil videre er det svært at vænne sig til. Specielt savner jeg den næsten daglige aften-telefonsnak om årets gang i haven, vejret, bureaukratiets mangfoldige ansigter, tåbelige love og ikke mindst landets tossede, bindegale og ansvarsløse politikere, der helt generelt blander sig i alt for meget, der ikke kommer dem ved.

Æret være fars minde.