Dansk ost fra Thise

De fleste nordmænd stiller sig uforstående, når jeg fortæller dem, at jeg tager dansk ost med til Norge, hver gang jeg er ude at rejse. Jarlsberger og andre norske mærkeprodukter er da en glimrende gul ost, mener de.
Det har de sådan set ret i. Jarlsberger er et fint norsk ostemærke, der smager fuldstændig ens, hver gang man spiser det. Glimrende til at smelte oven på en pizza, men ellers tør og harmløs. Problemet er ganske enkelt, at det er et industriprodukt. Det er dansk ost i princippet også, men den danske mejeribranche har trods alt forstået, at ost er et levende produkt, der umuligt kan smage ens fra gang til gang. Derfor har vi i Danmark også i mange år haft den tradition, at man kan smage osten, inden man køber den.
Et andet problem er, at nordmændene angiveligt i sin tid skulle have opfundet ostehøvlen. Den er velegnet til brun ost - og til tør, gul ost. Men en god dansk ost er så blød, at det alligevel er bedst, hvis den skæres med en osteskærer af strengemodellen.
Størstedelen af dansk ost er af typen Danbo. Det vil sige en gul, fast ost med relativt få og mellemstore huller. Smagen er som ny ganske harmløs, men tager til i styrke ved lagring. Afgørende for smagens udvikling er lagringsforholdene - blandt andet temperatur og luftfugtighed. Og det er som regel lagringsforholdene, der gør den store forskel mellem de forskellige typer Danbo, som er i handelen. Nogle producenter bruger industrielle kølehuse, mens andre for eksempel bruger de gamle kalkminer ved Mønsted.
I Norge kan man for en mindre formue som regel købe dansk ost af typerne Sorte Sara og Gamle Ole. Det er ost, der er lagret i mindst 40 uger og har en kraftig smag. Prisen er ligesom smagen ganske heftig - sædvanligvis omkring 100 kroner for 100 g. Der er ikke noget at sige til, at det heroppe kaldes for juleost.
Min egen smag går i retning af en mindre stærk ost - Danbo af typen mellemlagret, hvilket vil sige, at den er lagret mellem 12 og 40 uger. Jeg køber den som oftest i danske supermarkeder som Netto og Brugsen og har derfor ikke lejlighed til at smage den, men den vakuum-pakkede udgave kan også sagtens bruges. Normale danske forretninger plejer som minimum at have en tre til fire forskellige typer af Danbo i forskellige styrker, så man kan sagtens finde en ost, der passer ens smag. Min favorit er uden diskussion den mellemlagrede, økologiske Danbo fra Thise Mejeri i Salling. Den ost er simpelthen en himmerrigsmundfuls og jeg kan spise et halvt kilo uden brød - hvis altså ikke det lige var fordi, at det feder. Thise ost er ikke altid til at skaffe, for det er jo et naturprodukt. I så fald tyr jeg normalt til den mellemlagrede Riberhus. Selv om den kommer fra Arla, så smager den faktisk godt - og der er forskel fra pakke til pakke, sådan som der kun kan være det, når det er et ægte naturprodukt.
Det skal i øvrigt med, at Spar forretningen ved siden af bryggeriet i Tromsø sælger Riberhus i skiver til en bagatelagtig pris af sølle 34 norske kroner for en pakke med 11 skiver. Så jeg er ikke helt fortabt, hvis der skulle gå for lang tid mellem mine Danmarks besøg. At prisen i Danmark så er noget i retning af 50 kroner pundet - ja, det er anden snak.
Nok om det. Nu er det snart jul, og nordmændene kan få lov at købe Sorte Sara og Gamle Ole til 100 kroner for en gnalling. Forstå det hvem der der kan.

Ha' det
Jesper