Gastronomisk topklasse
Alt klappede i sjælden grad - også selv om aftenen sluttede med et forsvindingsnummer og en krimi-gåde, som ville fryde Sherlock Holmes, da Øland Sildelaug fredag aften holdt sidste skoledag inden sommerferien.
Det blev til en rundtur i det kulinariske danske sommerland, når det er allerbedst - ikke et øje (eller drøbel) var tør, for de gastronomiske øvelser nåede en hidtil usmagt højde i det udsøgte selskab af voksne mænd fra Øland.
Vi lagde ud med stenbiderrogn - en gudespise i verdensklasse og Nordens svar på kaviar. Dansk stenbiderrogn er ikke længere til at skaffe, men skriverkarlen er lige hjemkommet fra Grønland - og på de kanter er det fortsat muligt at skaffe de små velsmagende fiskeæg til en endog rimelig pris.
Stenbiderrognen blev serveret helt klassisk med blinis, hakket rødløg og creme fraiche. Men de små russiske pandekager blev lavet efter en lokal opskrift, hvor rugmel erstatter det traditionelle boghvedemel. Det passer bedre med rugmel, der som bekendt er en væsentlig ingrediens i stegte sild, når det nu er et sildelaug.
Hovedretten var rågeunger fra Bratskov - plukket ned fra de høje bøgetræer af Skovsgård Jagtforening, der har fået samfundstjeneste og regulerer den vildt voksende rågekoloni midt i Brovst.
Rågeungerne var fyldt med persille, ombundet med bacon og grydestegt. Nøj, hvor det smagte med brun vildtsauce i Michelin-klasse. Det var ganske enkelt et gastronomisk højdepunkt i sildelaugets snart 25-årige historie.
Rågeungerne blev ledsaget af nye kartofler fra en mark ved Fjerritslev, karamelliserede gulerødder, ribsgele og salat med mormor-dressing.
Salat er normalt ikke noget stort nummer i sildelaugs-sammenhæng, men netop denne aften var det et fint lokalpatriotisk indslag i den udsøgte menu, for den var helt lokal og venligt doneret af Mette Glarborg.
Som prikken over i'et var desserten gammeldags jordbær-kage lavet på skriverkarlens egne jordbær af Michael, der ved den lejlighed blev ophøjet til grødmester.
Der blev også lejlighed til en lille en til halsen under madlavningen. I giftblanderens fravær havde skriverkarlen medbragt en grønlandsk rypesnaps, der laves på rypens føde af skud og bær. Ryper samler føde om dagen og gemmer den til natten i en lille pose (kroen) på halsen, Det giver en fantastisk brændevin.
Rypesnapsen blev i øvrigt serveret i skriverkarlens snapseglas, som i halvfemserne var en gave til business-passagererne til og fra Grønland, dengang da SAS var eneste selskab, der fløj mellem rigsdelene.
Aftenen sluttede med et stort mysterium, som i skrivende stund endnu ikke har fundet sin løsning. Sildelauget har ladet fremstille nogle dækkeservietter med Øland-sangen påtrykt. Servietterne blev naturligvis også benyttet denne aften, men de forsvandt på mystisk vis under oprydningen - og ingen har set dem siden.
Det er meget mystisk - og det var i øvrigt også et handicap under den afsluttende afsyngelse af Øland-sangen. Sangen var lidt spæd uden tekst som støttehjul - men det var til at leve med. Trods alt. For aftenens mange lækkerier gjorde det til den bedste laugsaften i mands minde - og det er faktisk slet ikke så lidt.
